Debat: Ansæt mindst en etnisk lærer pr. skole

Reserver pladser til lærere i folkeskolerne og på gymnasierne med anden etnisk baggrund end dansk, skriver samfundsdebattør Mrutyuanjai Mishra.
Foto: Colourbox
Modelfoto
Borgerlige politikere kan stadigvæk slippe afsted med at bruge racistiske udtalelser, selvom kampen mod racismen er et af de vigtigste emner, der burde samle os.

Tag den seneste udtalelse fra Rasmus Jarlov, der ikke bare er folketingsmedlem for de konservative, men forhenværende minister i en borgerlig regering.

I Danmark kan en konservativ politiker slippe afsted med nedsættende generaliseringer

22. juli sendte han et tweet med teksten “Højtuddannede somaliere er bedre end lavt uddannede somaliere. Men højtuddannede nordmænd er bedre end højt uddannede somaliere”.

Den tekst ville ikke have været acceptabel hos de konservatives søsterparti i Storbritannien, hvor Rishi Sunak, som har indiske rødder, nu er én af de to kandidater, som muligvis kan blive premierminister og dermed komme til at sidde på landets højeste post.

Men i Danmark kan en konservativ politiker slippe afsted med nedsættende generaliseringer, som stigmatiserer en hel befolkningsgruppe.

Manglende forståelse

"Hvis natklubber og diskoteker afviser en person på grund af hudfarve og etnicitet, skal de have lov til det". Det mener Niels Peder Ravn, der er Nye Borgerliges medlem af Kultur- og Fritidsudvalget i Københavns Borgerrepræsentation.

Endnu et eksempel på en borgerlig politiker, der ligefrem godkender diskriminerende praksis.

Vi har levet i flere århundreder med forestillingen om, at nogle racer og kulturer er bedre og overlegne

Vi er nødt til at erkende, at racistiske kommentarer, der stempler en hel befolkningsgruppe som værende tilbagestående, viser en mangel på forståelse for kolonialismens historiske kontekst.

Vi har levet i flere århundreder med forestillingen om, at nogle racer og kulturer er bedre og overlegne i forhold til andre. Det gælder ikke bare i Danmark, men i høj grad i et land som USA, der har en stor andel af sorte efterkommere efter fortidens slaver.

Resultatet er i dag, at en teenager med sort baggrund i USA i gennemsnit oplever fem racistiske handlinger i løbet af dagen.

Lys hud er en fordel

Det påstår én af de ledende forskere inden for racisme, Ibram X. Kendi, som har skrevet en bestseller med titlen “How to raise an anti-racist”. En bog, som har fået en reaktion både fra Donald Trump og fra mange kendte og ukendte demokrater.

I bund og grund handler racisme om, at mennesker på grund af deres baggrund og hudfarve ikke får de samme muligheder i livet. Dette er i den grad gældende også i Danmark.

vi er nødt til at gøre op med den strukturelle racisme

Ibram Kendi mener, at undervisning i racisme skal være obligatorisk i skolerne. Der er gode grunde til at være enig med ham, fordi vi er nødt til at gøre op med den strukturelle racisme, hvis konsekvens er, at de fleste vestlige lande, inklusive Danmark, har indbyggere med anden etnisk baggrund end dansk, som har svært ved at klare sig godt.

Det er en ikke kun en holdning, man kan se hos hvide. Også blandt herboende indere, pakistanere og folk fra Mellemøsten er det en udbredt opfattelse, at nogle racer er klogere og smukkere end andre.

Kampen mod racisme er ikke en sort befolknings kamp mod de hvide. Der er lige så mange hvide mennesker, der ikke bryder sig om, at deres børn skal vokse op med racistiske fordomme.

Omvendt er der mange sorte og brune mennesker, der praktiserer racisme ved at ekskludere dem, som er mørkere end dem selv, selvom de selv er brune. Det er nemmere i store del af Indien, Pakistan, Bangladesh og mange andre mellemøstlige lande at finde en ægtefælle, hvis du har lys hud.

Mennesker med lys hud har større muligheder

Jo lysere man er, jo smukkere bliver man generelt anset for at være i Asien, og ens chancer for at finde en partner stiger, jo lysere ens hudfarve er. Denne praksis skal helst ikke importeres sammen med indvandringen.

Drengene sakker bagud

Vi er alle smukke på hver vores egen forskellige måde, siges det. Men sådan er det ikke i virkeligheden. Mennesker med lys hud har større muligheder for at realiserer deres drømme på studiet, på arbejdet og i familielivet.

Der er brug for konkrete tiltag for at reducere denne historiske ulighed.

Lige meget hvilket land, det drejer sig om, så er det drengene, der sakker bagud. Pigerne overhaler dem generelt med hensyn til akademiske præstationer. Når det gælder de omvendte statistikker som eksempelvis bandekriminalitet eller elever, der dropper ud af skolen, så overstiger antallet af drenge med ikke-vestlig baggrund antallet af piger med ikke-vestlig baggrund.

I 2016 var det kun 2,39 procent af landets lærere, som kunne prale af en baggrund i et ­ikke-vestligt land

En kvinde med anden etnisk baggrund end dansk opsummerede det for mig ved at sige:
 
“Jeg har fået et drømmejob i et af de fineste ministerier, og min lillebror har allerede været to gange i fængsel, og han er stadigvæk teenager”.  

Mindst en mandlig etnisk lærer pr. skole

 Derfor mener jeg, at medmindre man i fremtiden vælger at ansætte mindst én mandlig lærer med anden etnisk baggrund end dansk på skoler og gymnasier i Danmark, bliver man ved med at være et skævt samfund, der skal bruge milliarder på fængsler og på sundhedssektoren og for at forhindre terror.

Mens eleverne i folkeskolen repræsenterer mange forskellige etniske grupper, er lærerne i folkeskolerne næsten udelukkende etniske danskere.

I 2016 var det kun 2,39 procent af landets lærere, som kunne prale af en baggrund i et ­ikke-vestligt land, mens andelen af den samlede befolkning med ikke-vestlig baggrund var mindst tre gange så høj. Lærerstanden afspejlede altså langtfra befolkningssammensætningen.

De kan blive en slags kultur-brobyggere og gode rollemodeller.

Vi må både lade flere børn med anden etnisk baggrund end dansk søge ind på skoler, hvor der er overvejende etnisk danske unge, og der skal ligeledes være flere lærere med anden etnisk baggrund på alle skoler. De kan blive en slags kultur-brobyggere og gode rollemodeller.

Brug for rollemodeller

Derfor vil en bekæmpelse af racismen i samfundet ikke kun betyde, at man giver adgang til uddannelsessektoren, men også, at man er villig til at gøre plads til rollemodeller, hvor det er mest tiltrængt.

Det er vigtigt, at de unge drengebørn kan møde nogle andre rollemodeller end boksere, fodboldspillere og vagter i storcentrene i byen.

Kampen mod racisme er vigtig, fordi vi kan signalere over for indvandrerne og deres efterkommere, at det er et nyt samfund, de er kommet til. Samtidig kan vi sende et godt signal til omverdenen om, at vi er bedre til at bekæmpe racismen end alle andre.

Her kan Danmark være et foregangsland og sørge for, at drengene får nogle rollemodeller i skolerne, ved at man ansætter så mange mandlige lærere med anden etnisk baggrund end dansk, som det overhovedet er muligt.

 

Freelanceskribent og samfundsdebattør. Født i Indien og har boet halvdelen af sit liv i Sverige og Danmark. Han har en bachelor i antropologi fra Københavns Universitet og en master i menneskerettigheder og demokratisering.


Flere artikler om emnet

Kommentarer

Globalismen som både det røde og det blå svindlerhold har stået bag, har desværre medført at en form for racisme er blevet mere almindelig. Løsningen kunne jo være at rulle globaliseringen tilbage. For en del år siden besøgte jeg Rom; det gør jeg aldrig mere. Jeg tager til Italien for at møde italienere, ikke for at møde indere, men de var alle vegne. Nu tager jeg fortrinsvis til min stuga i Sverige hvor naboerne endnu er svenske. Malmø har jeg ikke besøgt i en snes år, byen skulle nu være blevet mellemøstlig, så jeg kommer næppe på besøg der.

Jeg vil så lufte den måske lidt yderligtgående tanke, at man i stedet kunne ansætte folk efter deres kvalifikationer og menneskelige kvaliteter og se helt bort fra overfladiske træk som køn, race, alder, højde osv.

I øvrigt er jeg selv etnisk, og det er du også. Og dig og dig og dig. I mit tilfælde er jeg etnisk dansk.

Du støtter åbenbart den altædende globalisme; det gør jeg ikke.

Du er vist kommet til at trykke svar til det forkerte indlæg.

Det glæder mig.

"Ansæt mindst en etnisk lærer pr. skole": NEJ!
.

Det var under Anker Jørgensens regeringstid at indvandringen tog fart godt hjulpet af de øvrige røde partier,
det var først under mettes tid politikken blev vendt 180 grader,der er dog stadig problemer med integreringen.

Vi har i dag et pluralistisk samfund som erhvervslivet, de borgerlige samt liberale hylder, hvorfor jeg mener at ansvaret for denne udvikling er det borgerlige Danmarks ansvar. Erhvervene sukker efter billig arbejdskrat, og har fået deres "vilje" så her må placeres et ansvar og en refundering til samfundet for at få hvad de ønskede. Jeg bemærker mig også at man kæder udviklingen sammen med det frie marked som også er et borgerligt projekt, for at udnytte den billige arbejdskraft. Håber på snarest at udviklingen vender iht. denne framøse tale om frit marked til en dannelse af samfund der selv tager vare på udviklingen i stedet for den der USA forelskelse! Vi DANSKERE vil og kan selv altså os der er opdraget til det----

Skaden er sket, og i min optik er de borgerliges globalisme lige så slem som de ekstremistiske, godhedsliderlige kvindemennesker yderst på venstrefløjen. Jeg opgiver at finde ud af hvem der er værst, men udviklingen skal stoppes først og vendes siden. Vi har 90 milliarder i besparelser der ligger og venter forude. Vi kan gerne anvende en stor del af det beløb til hjemsendelser som ikke kan fortrydes.

Diskussionen er interessant - specielt for en udlandsdansker som jeg. Jeg er enig i artikelforfatterens overordnede mening, men undrer mig over at den ønskede tilsætning af såkaldt etnisk personale til den danske lærerstab skulle være udelukkende maskulin og sigte mod et bestemt minimumsforhold.

Kommentarerne er jeg totalt uenig med. De forekommer mig naivt og nostalgisk konservative. Udviklingen skal angiveligt vendes, således at de gode gamle dage kommer tilbage. Det er vel nok et program! Vi danskere skal naturligvis have lov til at tage til både Rom og Malmø, men den modsatte vej skal trafikken stoppes!

Heldigvis vil udviklingen gå sine egne veje og der vil næppe blive organiseret almindelig hjemsendelse af udlændinge. Ikke fordi det ville genere mig at få en betalt rejse hjem til Danmark og gense frihedsstøtten og Rådhuspladsen. Men jeg synes ikke der skal bruges offentlige midler på mine små fornøjelser.

Annonce

Annonce