Offentligt ansatte, der betaler topskat, har som oftest indtægter ved siden af deres arbejde, viser tal fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

Da regeringsgrundlaget for den nye SMV-regering blev præsenteret i midten af december, indeholdt det blandt andet en plan om topskattelettelser.

Og det har endnu engang fået debatten om topskat til at blusse op.

Baggrunden er, at der ifølge regeringen er behov for reformer, som vil øge arbejdsudbuddet.

En af disse reformer er topskattelettelser, hvor SVM-regeringen vil nedsætte topskattesatsen med 7,5 procentpoint – en halvering – for indkomster op til 750.000 kroner.

Forvrænger debatten

Flere har blandt andet brugt argumentet om, at mange sygeplejersker betaler topskat, som en begrundelse for at hæve eller fjerne topskatten.

Men tallene viser, at langt de fleste offentligt ansatte, der betaler topskat, arbejder som ledere, i det private, bijobber eller lignende.

”Fra tid til anden bliver sygeplejersker og politibetjente brugt som argument for at lempe topskatten. For eksempel hører vi ofte, at 4.000 sygeplejersker betaler topskat, og ens tanker falder måske på den almindeligt ansatte sygeplejerske på et offentligt sygehus."

"Men vores analyse viser, at langt de fleste topskattebetalende sygeplejersker også har indtægter fra andre jobs, overtid eller fuldtidsansættelse i den private sektor,” siger Kristoffer Glavind, der er senioranalytiker i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

”Det er et legitimt politisk ønske at ville lempe topskatten, men det forvrænger debatten, hvis man gør det med henvisning til de her velfærdsmedarbejdere uden at fortælle, hvor deres primære indtægter kommer fra,” siger Kristoffer Glavind.

Få ”klassiske” offentlige lønmodtagere betaler topskat

Analysen undersøger topskattebetalerne i seks offentlige faggrupper.

Faggrupperne er pædagoger, lærere, sygeplejersker, social- og sundhedsmedarbejdere, socialrådgivere og ansatte i politiet.

Blandt topskattebetalerne i hver faggruppe er der en gruppe, der er privatansat.

En anden gruppe bijobber, mens en tredje gruppe er registeret som selvstændige. En fjerde gruppe modtager – ud over deres beskæftigelse i den offentlige sektor – honorarer, og en femte gruppe arbejder mere end fuldtid.

En sjette gruppe har kapitalindkomster på over 50.000 kroner, mens en syvende gruppe er ansat som ledere.

”Topskattebetalerne i de her faggrupper har typisk indtægter fra andet end en almindelig lønmodtagerstilling i den offentlige sektor. Når vi først ser bort fra dem, der har indtægter fra andre steder, så er der ikke ret mange topskattebetalere tilbage blandt de klassiske lønmodtagere,” siger Kristoffer Glavind.

Betjente er topscorere

Der er dog muligt, at komme til at tjene nok til, at man kommer til at betale topskat, også som almindelig, klassisk offentligt ansat.

Og det er i følge analysen, især politibetjente, som gør det. Tallene viser, at 5,9 procent af de ”klassisk” ansatte politibetjente betaler topskat

Blandt lærere, socialrådgivere og sygeplejersker er det cirka 2 ud af 100 af de ”klassisk” ansatte, som betaler topskat.

Blandt landets pædagoger skal man til gengæld lede langt efter at finde topskattebetalere. For blandt landets pædagoger er det blot 0,3 procent, svarende til 3 ud af 1.000, der betaler topskat.

For social- og sundhedsmedarbejdere er antallet af klassiske lønmodtagere, der betaler topskat blot 0,2 procent - svarende til 2 ud af 1.000.

Pensionister trækker tallet op

Analysen fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd medtager også pensionister, der arbejder ved siden af at de får udbetalt pension.

Var disse udeladt, ville det allerede lave antal ”klassiske” offentligt ansatte, der betaler topskat, være væsentlig mindre, pointerer tænketanken i analysen.

Regeringen har i regeringsgrundlaget lagt op til at hæve beskæftigelsesfradraget, som alle der går på arbejde betaler, med i alt omkring 4 milliarder kroner, mens den påtænkte nedsættelse af topskattegrænsen vil koste omkring 700 millioner kroner.