Noget overraskende kunne Danmarksdemokraterne ikke støtte forslaget i sin helhed. Og det vakte harme hos de to øvrige nationalkonservative partier, Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige.
En kommission for den glemte kvindekamp - med Holbæks socialdemokratiske borgmester, Christina K. Hansen i spidsen - foreslog i august sidste år et forbud mod religiøse tørklæder i grundskolen.
derfor bliver det et nej til forslaget fra regeringspartierne
S-regeringens daværende udlændinge- og integrationsminister, Kaare Dybvad (S), betegnede dengang forslaget som spændende, men tirsdag kunne samme Kaare Dybvad - nu på SVM-regeringens vegne meddele, at et forbud mod muslimske tørklæder i grundskolen ikke kan gennemføres “inden for rammerne af grundloven og Danmarks internationale forpligtelser”. Og derfor bliver det et nej til forslaget fra regeringspartierne.
Kaare Dybvad understregede under beslutningsforslagets behandling, at samfundet på den ene side skal gøre alt for at beskytte piger mod negativ social kontrol:
“Det er bydende nødvendigt, at samfundet beskytter de piger, der udsættes for negativ social kontrol. Hvis vi er passive, svigter vi dem, som forsøger at vriste sig fri. Der er store principper på spil. På den ene side er vi som samfund forpligtet til at overveje alle muligheder for at bekæmpe æreskultur og negativ social kontrol,” sagde ministeren og fortsatte:
Jeg er helt enig med forslagsstilleren i, at børn skal have lov til at være børn
“Jeg er helt enig med forslagsstilleren i, at børn skal have lov til at være børn. Og at de selvfølgelig ikke skal påtvinges religiøse symboler, som de reelt ikke forstår betydningen af. Det gælder ikke mindst i forhold til de helt små skolepiger, der bærer tørklæde.”
På den anden side vil et forbud stride mod blandt andet grundloven, der sikrer religionsfrihed:
“Men selv om jeg har den grundholdning, at tørklæde kan være udtryk for negativ social kontrol, så ændrer det ikke på, at forbud mod tørklæder og anden religiøs hovedbeklædning også er et spørgsmål om blandt andet religionsfrihed.”
“Det er den juridiske vurdering, at både den primære, og alle de tre alternative modeller (Som Dansk Folkeparti foreslår, red.) ikke kan gennemføres inden for rammerne af grundloven og Danmarks internationale forpligtelser. Allerede derfor kan regeringen ikke støtte forslaget.”
Kaare Dybvad understregede, at kampen mod negativ social kontrol har høj prioritet hos SVM-regeringen:
Det er en prioritet for regeringen
“Jeg vil gerne understrege, at der er en udfordring med negativ social kontrol over for piger i visse miljøer i Danmark. Det er en prioritet for regeringen, at der er så god hjælp som mulig til de piger og kvinder, der oplever negativ social kontrol.”
“Derfor fremgår det også af regeringsgrundlaget eksplicit, at regeringen ønsker større og vedholdende fokus på, hvordan vi som samfund gør op med negativ social kontrol, så piger og kvinder med indvandrerbaggrund har samme rettigheder og friheder, som alle andre i vores samfund.”
Kaare Dybvad oplyste, at regeringen lige nu overvejer, hvordan regeringsprogrammets målsætning mere præcist skal udmøntes.
Pia Kjærsgaard erklærede sig på DF’s vegne skuffet:
“Jeg synes regeringen rider på to heste,” sagde hun og spurgte ministeren, hvorfor man kan forbyde tørklæder i grundskolen i Frankrig, men ikke i Danmark.
I svaret henviste ministeren til, at et forbud mod tørklæder vil stride ikke alene mod den europæiske menneskerettighedskommissionen, men også mod den danske grundlov.
“Den franske model er jo, at man har et forbud mod alle religiøse hovedbeklædninger og også politiske tilkendegivelser. Det er jo af en helt anden orden, end dét vi snakker om her,” lød det fra Dybvad.
Debatten om forslaget i Folketinget udviklede sig i øvrigt til et opgør mellem de tre nationalkonservative partier, DF, Nye Borgerlige og Danmarksdemokraterne.
Danmarksdemokraterne støtter nemlig ikke umiddelbart DF-forslaget i sin helhed.
Partiet kan støtte et forbud mod at piger bærer tørklæde i grundskolen, men Danmarksdemokraterne kan ikke støtte et forbud mod at voksne, ansatte i grundskolen ikke må bære tørklæde.
Et voksen-forbud vil blot sende kvinder med tørklæde væk fra skolerne som undervisere og hjem i deres lejligheder på passiv forsørgelse, lød begrundelsen fra partiets politiske ordfører, Susie Jessen.
Det betegnede Nye Borgerliges Pernille Vermund som “et svigt”:
Det er noget pjat
“Jeg havde simpelthen ikke forventet, at Danmarksdemokraterne var et parti, som synes at man på offentlige arbejdspladser i Danmark skulle bære islamistiske hovedtørklæder. Hvilket svigt. Og at begrundelsen er, at de (Kvinderne, red.) ellers ender på passiv forsørgelse. Det er noget pjat.”
Pia Kjærsgaard oplyste, at DF ikke ønsker at dele forslaget op.
Kommentarer
Danmarksdemokraterne stemmer for L 33, der giver indfødsret til somaliere og syrere.
Det gør DF og NB ikke.
Så der er ikke så meget at snakke om. Man kan blot kigge på afstemningen for L 33.
Årh, kunne Kaare Dybvad evt. overveje at behandle de muslimske piger og unge kvinder som individer med ret til egen krop og lov til selv at bestemme, hvad de skal have på?
Selvfølgelig er social kontrol et problem, og et stort problem - men problemet ligger jo ikke i selve tørklædet, men netop i den sociale kontrol. Derfor giver det på ingen måde mening at forbyde et tørklæde - fjerner du tørklædet, giver de jo ikke de piger, der bliver kontrolleret socialt, mere lov til frit at vælge kærester, flytte hjemmefra, besøge danske venner eller lignende. Intet er reelt ændret, men man har til gengæld lavet et overgreb på alle de piger, som selv har truffet et valgt om at bære tørklædet af kulturelle eller religiøse sager. Jeg har som underviser mødt en del unge piger på videregående uddannelse, hvis mødre ikke har båret tørklæde, men som selv i de unge år har valgt at skilte med deres kulturelle baggrund, fordi de ville synliggøre eller stå ved den. Fælles for næsten alle deres forklaringer var, at de ikke var mere religiøse end deres forældre, men at de var stødt over danskernes ønske om at bestemme, hvad de skulle gå med. De oplevede med andre ord den ret én-øjede gengivelse af, at kvinder med tørklæder er undertrykte, som dybt provokerende og nedladende, og tog derfor tørklæde på som en (i mine øjne ret feministisk) protest. At behandle disse piger og unge kvinder ud fra et præmis om, at de ikke har en egen vilje, er respektløst. Og ja, der findes piger, som påtvinges tørklæde, men her er det jo ikke stofstykket, der er et problem. Eller deres religion, for den sags skyld. Og så holder argumentet for at forbyde tørklædet jo heller ikke en meter - man er bange for, at piger og unge kvinder får påduttet, hvad tøj, de må gå i. Og derfor vil man lave en lov om, hvad tøj de må gå i. Altså lægge et overgreb oven i et overgreb i absurd hykleri.
Kære Nanna Mielche
Selvfølgelig skal de muslimske piger have ret til at gå islamisk klædt. I de 53 erklærede muslimske lande, der allerede findes i forvejen.
Du synes nok, din kommentar er fantastisk morsom. Andre vil nok finde den indskrænket.
Havde Danmark i 1970, da især de tyrkiske "gæstearbejdere" begyndte at hente deres familie til Danmark, indført forbud mod tørklæder og FEZ m.m. i skoler og i offentlige institutioner, som man havde i Tyrkiet fra 1923 til 2013, hvor det blev afskaffet af Erdogan (fordi hans kone, som bære tørklæde, ikke kunne deltage i offentlige arrangementer i parlamentet) ville vi ikke havde haft problemet i dag fordi de tyrkiske piger/kvinder var vant til påbudet fra deres fædreland.
Besynderligt at arbejdsgiver ikke må bestemme ansattes påklædning i dette tilfælde. Det må arbejdsgiver i alle andre tilfælde. Besynderligt også, at man må bestemme det i Frankrig - selv om det åbenbart kompromitterer menneskerettighederne. Jeg ser hovedtørklæde og nonnekyse, og den kyse som diakonisser går med som et udtryk for social kontrol, ligesom anden form for uniformeret hovedbeklædning. Det er udtryk for at det skal være ens og har en vis myndighed og forpligtelse - hvilket både religiøse og andre offentlige med kasketter har overfor dem selv og andre. Der er mange politikere, der siden valget har kompromitteret deres troværdighed.
Hurra. Politik skal ikke blande sig i hvilken påklædning eller religion hver enkelt borger ønsker. Det bestemmer man selv.
Er DFs problem her mon ikke bare, at de gerne vil ramme islam og islams symboler, men også samtidig ønsker frede en anden mellemøstlig religion og dens symboler?
Enig ,Rasmus Hansen,
Sådan bør det være...
De tre partier, vil jo helst have love&forbud mod det..
Heldigvis har vi demokrati..
Kaare Dybvad🚩er en god Minister..
Mig bekendt har Danmark ikke vedtaget at vi skal være et multietnisk land, og det indebærer derfor at man skal opføre sig på dansk i Danmark. I Sverige er det anderledes for svenskerne har faktisk været opsatte på at blive et multietnisk land - i stil med USA, men det er så blevet til et land mere som Libanon.
Lad os ikke ende som Sverige.
Grundloven foreskriver da også meget fornuftigt i § 67 at
"Borgerne har ret til at forene sig i samfund for at dyrke Gud på den måde, der stemmer med deres overbevisning, dog at intet læres eller foretages, som strider mod sædeligheden eller den offentlige orden."
Sædelighed betyder her god opførsel efter dansk sæd og skik, eller skik og brug som vi ville sige i dag.
Det muslimske tørklæde har aldrig været sædeligt, og er det slet ikke i dag. Det skal ud af landet, gerne inklusive bæreren. Ellers bliver det Danmarks undergang.
Tørklædet har intet med religion at gøre, det muslimske tørklæde er et tegn på at vedkommende er islams ejendom. Muslimske drenge bliver ligeledes omskåret for at vise at de tilhører islam. Både drenge og piger bliver på den måde slaver af islam, hvilket indebærer ubetinget loyalitet til islam.
Danske arbejdsgiver har på samme måde ret til at bestemme hvilken form for tøj der er acceptabel for arbejdsgiveren at vedkommen går i, lønmodtagerne skal altså vise arbejdsgiveren loyalitet ved at repræsentere firmaet på samme måde som muslimerne også skal vise deres hersker loyalitet.
Partier der ønsker at muslimer bliver integreret i Danmark vil derfor forbyde muslimske tørklæder og omskæring af drengebørn, fordi det er et tegn på at deres loyalitet ligger et andet sted end i Danmark, hvilket umuliggør integration og at vi kan betragte dem som en pålidelig del af befolkningen.
Politikere der giver mennesker der har deres hjerter og loyalitet rettet andre steder hen end til Danmark, dansk statsborgerskab ved ikke hvad loyalitet betyder for et samfund, hvor vigtigt det er at vi kan stole på at danske statsborgere også er danske.
Erdogan er klogere end danske politikere han ved hvordan han bevarer tyrkernes loyalitet for Tyrkiet, selv om de for generationer siden er blevet danske statsborgere, kan danske politikere garantere at der aldrig vil opstå konflikter i mellem Tyrkiet og Danmark ? Eller kan vi være sikre på at der aldrig opstår en konflikt i mellem Danmark og islam ?