Annonce

Gamle opskrifter mod det ”yderste højre” duer ikke

Europas socialdemokrater – minus de danske – hiver gamle travere frem i kampen mod Le Pen, Orban, Meloni og de andre. Men en stor del af det "yderste højre" er ikke, hvad det har været. Og forsøg på at isolere dem har slået fejl
Foto: Giorgia Meloni/Facebook
Det italienske valgs sejrherre, Giorgia Meloni, takker de italienske vælgere, 2022
Centrum-venstre rører nu for alvor på sig i kampagnen før EP-valget, og hovedfjenden er klart defineret: Det "yderste højre".

Det fastslog 48 socialdemokrater fra 27 lande efter en konference 4. maj i Berlin blandt De Europæiske Socialdemokrater, der samler 33 socialdemokratiske og socialdemokratisk orienterede partier i Europa.

Derimod deltog de danske socialdemokrater ikke i appellen.

”Jeg synes virkelig, det bliver meget hårdt, og det kommer til at sætte nogle meget voldsomme begrænsninger”, udtalte den socialdemokratiske spidskandidat Christel Schaldemose til blandt andre Politiken med henvisning til, at det yderste højre – som er en meget sammensat og forskellig flok – efter alt at dømme bliver stærkt repræsenteret i det nye EU-parlament.

Ny bandbulle

Torsdag følger de franske socialdemokraters spidskandidat, Raphaël Glucksmann, og den fremtrædende hollandske socialdemokrat, Frans Timmermans op med en fælles bandbulle mod det yderste højre.

Baggrunden er det hollandske liberale partis beslutning om at deltage i en regering sammen med Geert Wilders, lederen af den nationalistiske Frihedsparti, som vandt det hollandske parlamentsvalg tidligere på året.

Både dette og de europæiske socialdemokraters initiativ er helt ude af takt med virkeligheden

De to ledere vil opfordre andre partier i Europa – socialdemokratiske som borgerlige – til ikke at følge dette eksempel eller samarbejde med det yderste højre i det hele taget.

Både dette og de europæiske socialdemokraters initiativ er helt ude af takt med virkeligheden og ligner den strategi, de talte om allerede i 1990’erne, da daværende statsminister Poul Nyrup Rasmussen i en berømt – og berygtet – replik i Folketingets erklærede, at Dansk Folkeparti ikke var ”stuerene”.

Fuldt blus på samarbejde

Få år efter samarbejdede borgerlige og socialdemokratisk ledede regeringer på fuldt blus med de ”ikke stuerene” om udlændingepolitik, velfærd og pensioner.

Et godt eksempel er Sverige, hvor socialdemokraterne i årevis har brugt masser af krudt på at holde Sverigedemokraterne uden for indflydelse

De socialdemokratiske og andre partiers forsøg på rundt omkring i Europa at isolere ”det yderste højre” fungerede ikke.

Et godt eksempel er Sverige, hvor socialdemokraterne i årevis har brugt masser af krudt på at holde Sverigedemokraterne uden for indflydelse.

Men en kombination af naiv udlændingepolitik, en katastrofal integrationspolitik, svigt på velfærdsområdet og en fornemmelse blandt stadig flere lønmodtagere af, at ”sosserne” havde givet køb på det svenske Folkehjem og ikke længere varetog deres interesser, har lagt vejen åben for Sverigedemokraterne.

Velfærdstemaer dominerer

Udviklingen er den samme i en stribe europæiske lande, hvor de nationalistiske partier på disse områder er i samklang med opinionen.

En måling blandt 28.000 europæere i 18 EU-lande offentliggjort af tv-stationen EuroNews viser, at de fire vigtigste temaer for vælgerne er inflation, social ulighed, økonomisk vækst og beskæftigelse.

Det er temaer, som ligger lige til socialdemokraterne – som alligevel i bedste fald holder skindet på næsen eller får en lille fremgang.

Fundamentet er og har været udlændingepolitik

Udlændingepolitik kommer ind på femtepladsen, men klima kommer langt efter.

Partier som Marine Le Pens Rassemblement National i Frankrig, Sverigedemokraterne, Geert Wilders i Holland og de østrigske nationalister i Frihedspartiet har som Dansk Folkeparti i dets storhedstid knyttet an til velfærdstemaer.

Irregulær indvandring

Fundamentet er og har været udlændingepolitik.

Er det disse partiers kampagner eller en voksende frygt for ”islamisering” og kulturelle sammenstød, som ifølge EuroNews-målingen, får 59 procent af de adspurgte til at erklære, at kampen mod irregulær indvandring er en prioritet? 

I Tyskland er det 65 procent, i Holland 70 procent og i Danmark 59 procent – som gennemsnittet.

Marine Le Pens parti tiltrækker overvejende helt unge, lønmodtagere og stadigt flere kvinder

De har bidraget til at gøre debatten om asyl- og indvandring hård. Men som den ansete franske forsker i politik og kommunikation, Philippe Breton, skriver i en analyse fra forskergruppen Ovipal på universitetet i Strasbourg, har flere af dem lagt tidligere tiders uhæmmede og åbenlyse racisme bag sig.

”Normaliseringen”

Så sent som i denne uge har Marine Le Pen, hvis parti står til at få 30 procent af stemmerne, valgt at afbryde samarbejdet med det tyske Alternative für Deutschland (AfD) med henvisning til dette partis ekstreme holdninger.

Marine Le Pens parti tiltrækker overvejende helt unge, lønmodtagere og stadigt flere kvinder.

Andre partier på den nationalistiske fløj lever stadig op til vores forestillinger om ”det yderste højre”

Partiet er blevet ”normaliseret” på samme måde som Geert Wilders i Holland og regeringschef Meloni i Italien – der taler varmt for Nato, mod Rusland og mod antisemitisme.

Andre partier på den nationalistiske fløj lever stadig op til vores forestillinger om ”det yderste højre”.

Forældet strategi

Men billedet er alt for broget til at hive tidligere tiders skræmmebilleder om fascisme og ”fare for demokratiet” frem, som de europæiske socialdemokrater gør det i deres bombastiske resolutioner.

Dansk Folkeparti, Marine Le Pen, Orban og Meloni skal have masser af modstand, men det skal være med politisk substans og uden tomme fraser.

Det er forældet, og skræmmekampagner og forsøg på at lægge ”jernringe” rundt om partier, der tiltrækker millioner af vælgere uden racistiske eller autoritære holdninger, har slået fejl.

Dansk Folkeparti, Marine Le Pen, Orban og Meloni skal have masser af modstand, men det skal være med politisk substans og uden tomme fraser.

I denne sag er de danske socialdemokrater på rette vej.

Journalist og historiker og tidligere mangeårig politisk korrespondent og medarbejder ved Politiken. Han har skrevet bøger om europæisk og amerikansk historie og politik. 


Flere artikler om emnet

Kommentarer

Det "sjove" ved centrum-venstre-folkene - som ser sig selv og hinanden, som særligt udvalgte og udstyret med selve Sandheden - er jo, deres kreative opfattelse af virkeligheden, og deres idé om, at "de andre" - altså dem med falsk bevidsthed - kan trynes til at mene noget politisk korrekt, blot man italesætter, som det hedder på nysprog, deres indbildte verdenssyn, som slet og ret en slags fascisme.

Som Seidelin påpeger ovenover, har netop dette været officiel svensk politik i årevis, og resultatet burde være indlysende for tænkende mennesker, men ikke for de selverklærede stuerene.

Har man hørt Poul Nyrup og hans ideologiske lakajer, give en undskyldning, for deres formidable virkelighedsfornægtelse, og konsekvenserne heraf?

Når de engang så mægtige socialdemokratier i f.eks. Holland og Frankrig i dag er så små, at man nærmest skal bruge en kikkert for at få øje på dem, er det i hvert fald ikke dem, man skal tage råd fra eller følge i handling.

Faktisk kan man undre sig over, at deres røvtir ikke har gjort dem bare en smule mere ydmyge.

Vor tids totalitarisme vil ikke komme fra hverken det yderste højre eller det yderste venstre, men derimod fra centrum.

EU/Europa har slet ikke brug for hverken Ruslands eller Kinas hjælp til ødelæggelse. Det klare vi glimrende selv gennem højre radikalisering af en art. Såvel 1. som 2. Verdenskrig har Europa været ophavsmand/kvinde for. Nu skal vi så igang igen. Vi kan godt selv.

Ord som nationalistiske, racistiske, yderste højre, med flere, samlet i en kurv a la “stuerene det blive I aldrig”, hvorfor de/I skal holdes uden for indflydelse, ja, så kan man jo loge så godt straks spørge:

Hvad skulle vi egentlig med demokratiet?

Hvorfor kæmpe for det repræsentative demokrati, hvis man på forhånd vidste, at “man” ingen indflydelse ville få!

De svenske socialdemokrater har i to årtier været skrækeksemplet!

“Ingen ville vide hvad der reelt foregik rundt om i folkehemmet”

Nu betaler de prisen!

Rettidig omhu betyder at alle lyttes på uanset hvad de bringer til torvs!

At skyde budbringeren eller at bringe budbringeren til tavshed, ja, det er demokratiets værste fjende!

Danmark er et godt eksempel på landet hvor alle bliver hørt!

“Stuerene det bliver I aldrig!”

Tænk på alle de danske partier der er blevet “stuerene” siden Poul Nyrups udemokratiske udtalelse:

Danske vælgere har i den grad sat manden i skammekrogen!

Godt at Danmark er udstyret med pædagoger, folkeskolelærere og lærere på ungdomsuddannelserne, der har et inkluderende og imødekommende og lyttende adfærd i modsætning til politikerstanden, der fører valgkamp året rundt i stedet for at indgå i alliancer der skaber politiske resultater til glæde for hele vælgerhavet!

Et ægte demokrati hvor flertallet tager behørigt hensyn til mindretallet!

Som i enhver god familie hvor der lyttes og tages bestik af situationen!

Man kan sejre sig selv ad helvede til, som en vis socialdemokrat engang røg i historiebøgerne med heltestatus:

- Vi har sejret ad helvede til!

I september 1982 tiltrådte firkløverregeringen under ledelse af den konservative Poul Schlüter. Foruden De Konservative deltog Venstre, Centrum-Demokraterne og Kristeligt Folkeparti i regeringen. Den tilkendegav, at den ville føre genopretningspolitik og lagde chokagtigt ud med at suspendere den automatiske dyrtidsregulering, der havde sikret lønmodtagerne kompensation for de stigende priser. Samtidig erklærede den at ville føre en fastkurspolitik på valutaområdet.
Firkløverregeringen fik skabt tillid til sin valutapolitik og sin antiinflationspolitik, og det lykkedes at nedbringe det uacceptabelt høje danske renteniveau fra de 22%, det var kommet op på i september 1982, til 14% i foråret 1983. Det var stadigvæk højt, men ikke længere lammende for den økonomiske aktivitet. Da de internationale konjunkturer samtidig mildnedes, steg den økonomiske aktivitet i Danmark.
Arbejdsløsheden faldt, og der blev skabt overskud på statsregnskabet. Det var denne periode, Poul Schlüter karakteriserede med ordene ”Det går ufattelig godt.” Til gengæld voksede det danske betalingsbalanceunderskud og nåede i 1986 op på en foruroligende størrelse.

Efter en spreder kommer en samler!

Og omvendt!

Skiftende regeringer og skiftende flertal har skabt et solidt Danmark hvor langt det meste foregår fredeligt og roligt!

Utilfredshed på hele paletten opfanges af nye små partier, der med 2% reglen hurtigt kan vokse sig store!

Udemokratiske partier opstår kun i lande med 5% regler!

Det burde EU arbejde på at få fjernet i alle EU lande!

Valgsystemer afgør langt mere end man forestiller sig!

Svenskerne elsker deres demokratiske system! At holde ti gange 4% ude af rigsd@gen er ægte svensk!

I løbet af 10 år er der kun kommet et nyt parti i Rigsdagen!
I Danmark er det lykkedes for hele fire partier!

Lynaflederfunktionen virker!

Her er noget for EUs lande at tage ved lære af!

90% af lovene vedtagnes med 90% af stemmerne i folketinget!

Europæisk rekord!

Og alligevel er regeringen mere upopulær end nogensinde!

Størst muligt hensyn til mindretallet!

Mindretallet der ønskede Store Bededag afskaffet!

Snart er der valg igen!

Store Bededags-partiet kan være i regering allerede om to år!

Lars Løkke og Inger Støjberg viste at det kan lade sig gøre!

Gamle opskrifter mod det ”yderste højre” duer ikke!

Og slet ikke i Danmark!

Nationalistisk og alle de andre ikke-stuerene ordforråd hører ikke hjemme i en europæisk demokratisk civilisation!

SVM regeringen skulle holde det “yderste højre” og det “yderste Venstre” uden for indflydelse!

Aldrig har en regering været mere upopulær!

Det danske demokratiske politiske sindelag er imponerende!

Det er fortsat lykkedes folkeskolen at få folk til at tænke selv!

Demokratiets fundament!

Spørgsmålet er om EU er demokratisk?

Og det er DF sjovt nok det danske parti der stiller det største spørgsmålstegn ved???

“Stuerene det bliver I aldrig!”

Thi kun Poul Nyrup Rasmussen skulle bestemme!

Og det gjorde han så både her og der!

I dag takker Mette Frederiksen Pia Kjærsgård for stueoprøret!

EU har så meget at lære!

Især dem der støber demokratiet i beton med ord som:

Nationalisme, racisme, fascisme, etc.

Lyt, lyt, lyt,

Dem på gulvet ved som regel om stuen er ren eller ej!

Så lyt, lyt, lyt….

2% reglen i alle EU lande!

Det er vejen!

Selv i Sverige!

Så fik du vist det hele med!