I klagen indgår også, at en tidligere menig medarbejder - der nu har fået chefansvar - op til sin udnævnelse har haft sex med fire kvindelige kollegaer i afdelingen, og at chefen har udtalt: ”jeg mangler bare at bolle dig og X”.
Medarbejderen, hvis identitet er Netavisen Pio bekendt, benægter dog over for Netavisen Pio at have sagt som anført - eller noget, der ligner.
Moderaternes pressechef, Christian Bendix, understreger over for Netavisen Pio, at den pågældende medarbejder, der nu har chefansvar, ikke har forbrudt sig mod Moderaternes Code of Conduct:
Det er ikke en overtrædelse af vores samværspolitik, at menige medarbejdere har sex med hinanden
“Det er ikke en overtrædelse af vores samværspolitik, at menige medarbejdere har sex med hinanden.”
Klagen fra de nuværende og tidligere medarbejdere belaster ikke mindst topledelsen hos Moderaterne, som beskyldes for at have haft kendskab til det belastende og hårde arbejdsmiljø, men uden at gribe ind.
Topledelsen udgøres af partisekretær Kirsten Munch Andersen, organisations- og udviklingschef Casper Hedegaard og kommunikationschef Ulla Østergaard.
Partisekretær Kirsten Munch Andersen lagde først i weekenden ud med, at hun ikke kunne genkende beskrivelsen af arbejdsmiljøet i klagen til Arbejdstilsynet. Hun forsikrede samtidig om, at ledelsen havde reageret på alle henvendelser.
Tidligere studentermedhjælper hos Moderaterne, Nathalie Mortensen, betegner den påstand som “direkte løgn”.
Hun ringede nemlig 1. juli til partisekretær Kirsten Munch Andersen og fortalte hende om medarbejdernes klager.
Forelagt den oplysning bekræfter Kirsten Munch Andersen, at hun havde en længere samtale med Nathalie Mortensen 1. juli om “sine kollegaers private relationer og om dårlig sprogbrug":
Jeg kan og skal ikke gribe ind overfor mine kollegaers private forhold
“Jeg kan og skal ikke gribe ind overfor mine kollegaers private forhold. Men jeg skal sikre, at vores chefer, når de bliver chefer, ikke har forhold til medarbejdere - og det har de ikke haft. Jeg skal også stoppe og påtale dårlig sprogbrug. Det har jeg også gjort,” skriver Kirsten Munch Andersen i et mailsvar til B.T.
To medlemmer af Moderaternes folketingsgruppe, Karin Liltorp og Jeppe Søe, kræver en uvildig undersøgelse af arbejdsmiljøet i Moderaterne.
Moderaterne har mandag morgen og formiddag krisemøde om sagen.
Kommentarer
det er da utåligt at høre på lykke den hellige lille løgnhals han er så ubehøvlet når han bliver spurgt jeg fatter ikke at nogle kan stemme på ham og hans levebrøds familie men de falder heldigvis også i målingerne.Et godt råd til Mette forlad dog denne regering og kom hjem til rød blok igen.
Løkke kan da ikke rage i en lort med en kæp, uden at ødelægge begge dele...