“Jeg er helt enormt stolt af, at Socialdemokratiet i København netop har valgt mig som overborgmesterkandidat. Kæmpe stor tak til mine partifæller for tilliden,” skriver Pernille Rosenkrantz-Theil i et opslag på Facebook.
Her skriver Rosenkrantz-Theil også, at “der er meget i vores storby, som vi kan gøre bedre end i dag”:
hvor børnefamilier ikke skal cykle langt gennem byen for at aflevere unger
“Jeg drømmer om et København, hvor børnefamilier ikke skal cykle langt gennem byen for at aflevere unger, og hvor man ikke skal vente måneder og år på altangodkendelser.”
“Hvor vores gader og bydele gøres grønnere, med flere legepladser og mere børnelatter og familieliv. Med bredere fortove, hvor mennesker kan mødes, nyder venners selskab og skabe liv. Hvor vi knækker koden til genbrug og genanvendelse, så vi sparer på ressourcerne og bruger dem klogt.”
Den tidligere social- og boligminister drømmer også om, at gøre mere for de socialt udsatte:
“Og hvor vi griber langt flere af vores udsatte end vi gør i dag. Både de mange hjemløse, der bor i byen, og de børn, der har særlige behov eller vokser op med dårligere muligheder end deres klassekammerater.”
Overborgmesterkandidaten understreger, at hun nu skal gøre sig fortjent til københavnernes tillid:
“Nu smøger jeg ærmerne op, og de næste mange måneder vil jeg møde københavnerne, lytte, lære og tale med så mange som muligt i vores skønne dejlige storby – som vi alle fortjener at gøre endnu bedre.”
Pernille Rosenkrantz-Theil erkender over for TV 2, at det langt fra er givet, at Socialdemokratiet genvinder overborgmesterposten næste år:
der er større sandsynlighed for, at vi taber, end at vi vinder
“Det er min vurdering, at der er større sandsynlighed for, at vi taber, end at vi vinder.”
Pernille Rosenkrantz-Theil var eneste kandidat til posten som S-spidskandidat i København.
Statsminister Mette Frederiksen (S) overraskede alt og alle 29. august ved at udnævne den daværende overborgmester i København, Sophie Hæstorp Andersen, som ny social- og boligminister. Og samtidig lade Pernille Rosenkrantz-Theil udtræde af regeringen.
Samme Rosenkrantz-Theil skrev meget hurtigt efter den officielle meddelelse om regeringsrokaden på Facebook, at hun var beæret over opfordringen til hende om at gå efter overborgmesterposten ved kommunalvalget næste år:
"Det bliver et kæmpe ja! Jeg vil uendeligt gerne være overborgmesterkandidat i København. Og nu er jeg blevet opfordret til at tage springet. Så - JA TAK."
Den hidtidige S-gruppeformand på Københavns Rådhus, Lars Weiss, meldte torsdag endeligt ud, at han takker ja til at være fungerende overborgmester indtil en nyvalgt overborgmester træder til 1. januar 2026.
Lars Weiss var også fungerende overborgmester i kølvandet på, at daværende overborgmester Frank Jensen 19. oktober 2020 trådte tilbage på baggrund af massiv presseomtale af MeToo-sager. Lars Weiss fungerede som overborgmester indtil Sophie Hæstorp Andersen indtog S-roret i København 1. januar 2022.
Kommentarer
Så længe vi fastholder Europarådets konvention af 5. februar 1992 om udlændinges politiske deltagelse på lokalt niveau, som Danmark godkendte den 6. april 2000, og som kun nyder ekstrem lav tilslutning fra blot ni medlemmer af Europarådet, så vil Socialdemokratiet være afhængige af den yderste venstrefløj i Kabulhavn. Konventionen kræver, at enhver udlænding, efter 4 års ophold, skal have valgret til lokale valg.
Pernille R.T. har jeg den dybeste afsky for. Heldigvis valgte jeg ikke at bosætte mig i min fødeby, København. Så jeg er gudskelov ikke en del af valgkampen, men det var tæt på.
Jeg er ude af stand til at se nogen som helst positive sider af Pernille R.T.
Hvis andre kan se nogen, så til lykke.
Ja det bliver hårdt rugbrøds arbejde, men det skal nok lykkes, alt andet end Line Barfod fra liste Ø. God vind
Det er da smart af Socialdemokratiet at vælge en tidligere Enhedsliste-profil...
Men jeg er nu af den opfattelse, at PRT kommer til at sætte sig præcis imellem to stole, - med et formentligt manglende appel både til egen "gamle" Enhedsliste-base og til kredsen af moderate Radikal-Konservative-Socialdemokrater med egen bolig og bil.
Men så sker "retfærdigheden" måske fyldest, - København kan nok godt bruge en ikke-Socialdemokratisk overborgmester, og Sosserne kan bruge en periode uden den post (ikke mindst...).
Var det ikke pernille der i sin tid kastede med levende høns i folketinget? Hun er vist en farlig dame.