Annonce

Tesla-chefer banker på hjemme hos syge medarbejdere

Chefen for Teslas giga-fabrik ved Berlin: Vi vil blot “appellere til medarbejdernes arbejdsmoral”
Foto: NASA
Elon Musk, ejer og direktør, Tesla
I de seneste uger har en direktør på Teslas elbilfabrik i Grünheide ved Berlin sendt ledende medarbejdere hjem til omkring 25 sygemeldte medarbejdere, som flere gange i træk har meldt sig syge de seneste ni måneder.

Det skriver The Guardian.

Produktionsdirektør på fabrikken, André Thierig, bekræfter hjemmebesøgene.

Han forklarer, at hjemmebesøgene er almindelig praksis i branchen, og at virksomheden blot ønsker at "appellere til medarbejdernes arbejdsmoral".

Hjemmebesøgene har udløst forargelse hos fagforeningen IG Metall, som repræsenterer mange af giga-fabrikkens 12.000 ansatte.

“Frygtkultur”

Ifølge IG Metall hersker der en ”frygtkultur” på fabrikken, som resulterer i stress og sygemeldinger blandt medarbejdere.

Fagforeningen betegner arbejdsforholdene på fabrikken som barske. Arbejdsdagen er "urimeligt" lang og sundheds- og sikkerhedsniveauet er ringe.

Medarbejdere fra næsten alle områder af fabrikken har rapporteret om en ekstrem høj arbejdsbyrde

"Medarbejdere fra næsten alle områder af fabrikken har rapporteret om en ekstrem høj arbejdsbyrde," siger Dirk Schulze, regionsdirektør i IG Metall, til The Guardian.

Fagforbundet understreger, at det er frygtkulturen, der er skyld i stress og sygefravær blandt de ansatte.

André Thierig siger, at sygdomsfraværet blandt vikarer er markant lavere end hos de fastansatte.

Han siger også, at Teslas analyser viser, at der på fredage og sene vagter er omkring fem procent flere medarbejdere sygemeldt end på andre hverdage.

André Thierig mener, at ansatte udnytter det tyske system.

Ejeren af Tesla er den excentriske multi-multimilliardær, den notorisk fagforeningsfjendske Elon Musk, der i den amerikanske præsident-valgkamp støtter Donald Trump.

Jan Kjærgaard er journalist på Netavisen Pio.


Flere artikler om emnet

Kommentarer

Hvilken relevans har det amerikanske valg for en udmådelige dårlig opførsel blandt ledende medarbejdere i Tyskland?

Det har da stor relevans, for mig at se. Når Musk støtter Trump er det vel ikke urealistisk at antage, at de har samme view på politik, samfund og kultur - og det vil da gennemsyre de virksomheder, de ejer, hvilket vi gentagne gange har været vidne til for Tesla's vedkommende.

Mærkeligt Tesla ansatte ikke forstår der virkelig skal arbejdes mega hårdt, når chefen har tildelt sig selv en årsløn på 310.000.000.000 kr..

Tyskland er et klasseopdelt konkurence samfund med en alt dominerende økonomisk elite. Almindelige mennesker tæller ikke med her. Liberal Alliances drømme samfund.

Det er en absurt høj løn, men det er vist primært en bonuspakke.

Din påstand om Liberal Aliances drømme samfund tænker jeg lige at du bliver nødt til at underbygge med lidt fakta. Man kunne jo passende henvise til hvor i det politiske program din påstand underbygges, hvilket jo ikke burde være svært...

Den mand (EM) er jo rablende gal...
Nu vil han have syge medarbejdere tilbage i produktionen, så alle kan blive smittet...

Det er jo en arbejdsplads og ikke et socialkontor!

Selv om det er en arbejdsplads skal man da ikke arbejde til man falder dø om. Vi skriver 2024 og ikke 1940.

Tesla er generelt no go. Musk er en libertarianer der hader fagbevægelse og kun elsker egen magt og rigdom samt andre som ham.
Hvordan gik det egentlig med den svenske konflikt.

Hvis Trump bliver USA's præsident fra januar 2025 igen, bliver Elon Musk ansat som formand for en kommission, der får til opgave at omstrukturere hele den amerikanske stats administration og struktur i Donald Trumps ånd - En Tesla stat vil se dagens lys med Trump som den alt bestemmende CEO. Det får Ronald Reagan til at ligne en socialist.

Tesla NO GO.