Annonce

Vores tålmodighed med svineindustrien er ved at rinde ud

De forurener vores vandløb, sender dyrene på tortur-ture til fjerne slagterier og fyrer loyale medarbejdere for et godt ord
Foto: Frej Rosenstjerne
Niels Jespersen, chefredaktør på Netavisen Pio
Tak for 43 års tro tjeneste, kan du se at skrubbe af!

Det var kort fortalt den besked, der mødte slagteren Peter Uno Andersen, som efter 43 års loyal tjeneste blev smidt på porten med en tynd undskyldning om "omstrukturering i produktionsflowet".

Peters skæbne udstiller, hvordan svineindustrien ikke blot sviner, men også er ligeglade med alt, hvad vi forbinder med god dansk arbejdskultur.

Peter Uno Andersen, der både har været tillidsmand og lokalpolitiker, blev fyret uden forudgående dialog eller tilbud om omplacering, trods hans mangeårige engagement og rettigheder.

Meget tyder på, at ledelsen har ønsket at undgå, at han igen blev valgt som tillidsmand, og derfor fjernede ham under påskud af en "omstrukturering", som i øvrigt ikke holder vand, ifølge Fødevareforbundet NNF Nordjylland.

Når store virksomheder som Tican ignorerer basale arbejdsvilkår og rettigheder, så underminerer de denne stabilitet

Den danske model er afhængig af, at arbejdsgivere og arbejdstagere arbejder sammen under gensidige forpligtelser.

Men når store virksomheder som Tican ignorerer basale arbejdsvilkår og rettigheder, så underminerer de denne stabilitet.

Nok er nok

Det er på tide at spørge, om vores tålmodighed med denne svineindustri, der ejer slagterierne, er brugt op.

De sviner miljøet til og er hovedansvarlige for de døde vandløb og fjorde. En ny rapport viser, at Danmark står over for det største iltsvind i 22 år.

Nu er det også tydeligt, at de ser medarbejderne som udskiftelige ressourceenheder

De behandler dyrene som varer, der under tortur-lignende vilkår kan sendes på døgn-lange transporter til fjerne slagterier.

Og nu er det også tydeligt, at de ser medarbejderne som udskiftelige ressourceenheder – lige til at kassere, når de bliver for besværlige eller udfordrende.

Hvis ikke industrien ønsker at tage del i det danske arbejdsmarkeds fundamentale principper om respekt og dialog, så er det på tide, at vi som samfund stiller krav til dem.

Nok er nok.

Den danske model skal ikke blot respekteres af lønmodtagerne – den gælder også for de virksomheder, der opererer på dansk jord.

Niels Jespersen er chefredaktør på Netavisen Pio.


Flere artikler om emnet

Kommentarer

Oplægget til artiklen er fint og sigtet er vel ment.

For de som har arbejdet i industrien i flere år er det ikke ukendt at en fhv. tillidsmand, m/k bliver smidt på porten så snart beskyttelsen udløber. Det bliver det så ikke bedre af, det er ikke etisk og at digte en passende årsag om hvorfor ansættelsen ikke kan fortsætte, antyder ond vilje. Her er der brug for fagforeningen og måske en "ulovlig" arbejdsnedlæggelse.

Vedr. forurening af vores vandløb, udledning af nærings stoffer, skulle hovedsynderen angiveligt være jordbruget. Det er dem der dyrker korn, roer og andet grøntsagsagtigt.

Grisenes held er at Shell som driver Nature Energy, faktisk omarbejder gyllen, det lugter altså ikke så fælt "på landet" som nogen siger. Restproduktet bliver så spredt / nedfældet på de dyrkede arealer og her det måske nok sådan at : hvis noget er godt så må mere være bedre".

Faktuelle tal til at perspektivere: Antal kvæg i DK, ca.: 1,47 million stk
Antal svin ( de firbenede) , ca: 11,5 millioner stk.

Unyttig viden; under produktion af slagtesvin dør der dagligt små 30.000 stk om dagen ved utilsigtede hændelser. Er det tal at være stolte af "Verdens bedste svine produktion" ??

Af en eller anden grund er det så kvæget der ofte omtales som de store syndere, døm selv.

"For de som har arbejdet i industrien i flere år er det ikke ukendt at en fhv. tillidsmand, m/k bliver smidt på porten så snart beskyttelsen udløber."

Har arbejdet i industrien i 30 år, også som tillidsmand...
Har også været ude for, at sidde til møde med en direktør, som sagde "Bjarne synes du ikke du skal finde dig et andet arbejde..." - min replik var : Ok, men du betaler min løn, til jeg har fundet et nyt job...det ville han så ikke, jamen så må du leve med mig...

Mine kolleger bakkede altid op om mine beslutninger...

Det skulle de nok også gøre i dette tilfælde, og nedlægge arbejdet til opbakning til deres tidligere tillidsmand, som sikkert har hjulpet dem mange gange...

Der er noget helt vanvittigt over, at bare 0,6% af befolkningen kan tage hele Danmark som gidsel og bare ødelægge skov og land til sidste fugl og insekt er fløjet, forgifte havmiljøet til fisk og muslinger er flygtet eller kreperet, svinder den ene vandboring til efter den anden. Og så ovenikøbet får skattefinansieret støtte i milliardklassen til at gøre det.

Kapitalisme, når det er værst.

Klima, havmiljø, biodiversitet, arter ophører med at eksistere i en hastighed som aldrig set før i de seneste 65.000.000 år. Og det udelukkende fordi det kan betale sig kortfristet - Hele kapitalismens mantra, kortsigtet hurtig profit uden hensyn af nogen art.

Den ene procent vinder, mens de 99% ender med at tabe og naturligvis betale.

En kurs Anders Fogh Rasmussen satte Danmark ind på i starten af 00'erne og siden fulgt op af hans udpegede efterfølger Lars Løkke Rasmussen og siden gjort til partiprogram for Liberal Alliance med Ronald Reagan og Margaret Thatcher som forebillede - To ,henholdsvis præsident og premierminister, som satte USA og Storbritannien på kurs mod en uholdbar ulighed, som kan ende med oprør og konflikt.

Hvornår bliver vi klogere?

Der er ikke en frø ikke en fisk og ikke en fugl der har fået det ringere pga regerings miljø politik - den eneste der har fået det ringere er Svend Auken - Sådan lød det fra Fogh på Venstre landsmødet i 2003- som en opfølgning på at hans regering med miljøminister Hans Chr Schmidt i spidsen- havde kørt en grønthøster gennem Aukens Miljøministerie med massive besparelser på alle områder -herunder nedlæggelse af råd og nævn bestående af klima og miljøforskere -
Som en erstatning blev det selvbestaltede orakel for området Bjørn Lomborg indsat - Som det hed sig dengang “ der er brug for en anden stemme i miljø og klima debatten “

I dag kan man ved selvsyn se at det er det største bluffnummer og bevidst vildledning som er sket på miljøområdet - Dengang Fogh fremsagde remsen - i øvrigt til stor jubel blandt de delegerede - var der også konstateret iltsvind og fiskedød i de kystnære fjorde og vandløb som var blevet ramt af udvaskningen af kvælstoffer og pesticider fra de nærliggende landbrugsområder -