Annonce

Arbejdstilsynet: Moderaterne ”udsætter ansatte for en sundhedsmæssig risiko” 

Lars Løkkes uroplagede parti har fået et påbud efter balladen om dårligt arbejdsmiljø. Læs hvad det indebærer
Foto: Claus Peuckert/Thrane Media
Lars Løkke Rasmussen (M), formand for Moderaterne
Arbejdstilsynet var på besøg hos Moderaterne efter klagen fra en række dengang nuværende og tidligere medarbejde om dårligt arbejdsmiljø, som derefter yderligere eksploderede i medierne, og kastede det i forvejen hårdtprøvede parti ud i sin værste krise.

Besøget kastede et påbud af sig til Moderaterne om at rette op på sagerne og sikre et ordentligt arbejdsmiljø.

Det kan Ekstra Bladet skrive torsdag på baggrund af en aktindsigt.

Arbejdstilsynet konkluderer blandt andet:

”Vi vurderer derfor samlet, at arbejdet i Moderaternes sekretariat udsætter ansatte for en sundhedsmæssig risiko. Utilstrækkelig forebyggelse af problemer med krænkende handlinger, herunder mobning, øger ansattes risiko for at få stress og stressrelaterede sygdomme som fx angst, depression og hjertekarsygdomme samt for i nogle tilfælde at udvikle posttraumatisk belastningsreaktion (PTSD),”

Påbuddet skal efterleves senest 15. januar 2025.

Derudover skal Moderaterne gennemføre en arbejdspladsvurdering (APV)

Nedsmeltning

Krisen omkring det dårlige arbejdsmiljø fik medstifter af partiet Jeppe Søe til at forlade skuden, og det hele endte med at alle ansatte i politisk afdeling, som ikke havde taget imod en frivillig fratrædelse, blev fyret, og at partisekretær Kirsten Munch Andersen derefter forlod jobbet.

Munch Andersen var sammen med kommunikationschef Ulla Østergaard af medarbejderne blevet udpeget som Løkkes tyranner.

Ud over besøget fra Arbejdstilsynet så har Moderaterne nu også tilknyttet en erhvervspsykolog. Og partiet vil også etablere en whistleblower-ordning.

HK sendte desuden i midten af september krav om overenskomst til Moderaterne.

Det betyder et påbud

Ifølge Arbejdstilsynets hjemmeside betyder et påbud med en tidsfrist således:

”Et påbud med frist indebærer, at I som virksomhed kan fortsætte arbejdet, men at I skal finde en permanent løsning på problemet, inden fristen på jeres påbud udløber. I Arbejdstilsynet vil vi fastsætte en frist, der er lang nok til at sikre, at jeres virksomhed får den fornødne tid til at finde en god og holdbar løsning på problemet.”

Flere artikler om emnet

Kommentarer

Dette lille klip med vores allesammens udenomsminister, burde jo sige det hele:

https://tv2.dk/reel/2024-09-03-jeg-er-i-total-balance-med-mig-selv-63614...

men skulle man stadig være i tvivl om Løkkes tilgang til politik og "ordentlighed", kan man jo passende gennyde Messerschmidts usædvanlige tale ved Folketingets åbning:

https://www.berlingske.dk/politik/drama-under-aabningsdebat-regeringen-b...

”Vi vurderer derfor samlet, at arbejdet i Moderaternes sekretariat udsætter ansatte for en sundhedsmæssig risiko. Utilstrækkelig forebyggelse af problemer med krænkende handlinger, herunder mobning, øger ansattes risiko for at få stress og stressrelaterede sygdomme som fx angst, depression og hjertekarsygdomme samt for i nogle tilfælde at udvikle posttraumatisk belastningsreaktion (PTSD),”

Den slags arbejdspladser findes der rigtig mange af i Danmark. Men det henlægges upåagtet da det ofte er almindelige hverdags mennesker som er udsatte. Men det er af afgørende betydning for, at dele af den lavtlønnede befolkning dør op til 13 år tidligere end gennemsnittet i Danmark. De dør simpelthen af stress relaterede sygdomme og bliver tørret af med det er livsstil betinget.

Men et horribelt arbejdsmiljø er svært at gøre noget ved og kan ikke betegnes som livsstilbetinget.

Men som sagt. Ingen gider tage de mennesker det går ud over alvorligt. Det er en stor del af den danske befolkning som ingen stemme har. Som ikke tæller med, når goderne skal fordeles. De skal bare arbejde til livet ebber ud helst lige før pensionsalderen.

Jo, Lars Løkke Rasmussen har igennem mage år, udsat hele den danske befolkning for "en sundhedsmæssig risiko"; ikke mindst da han smadrede sundhedsvæsenet som sundhedsminister, men han har jo altså også andre spændende projekter på samvittigheden.

For eksempel da han rejste til Afghanistan for at hilse på vennerne:

https://web.archive.org/web/20161009164054/http://www.maydaypress.com/10...