Annonce

Eks-muslim: Fri mig for det islamiske hykleri

Da Dansk Muslimsk Union i sidste uge meldte fra til mødet med integrationsministeren og kirkeministeren om antisemitisme og terrorsympati, kom det langt fra bag på mig
Foto: Mustafa Sayegh
Stifter og formand for Foreningen Frafalden, Mustafa Sayegh
I sidste uge meldte Dansk Muslimsk Union fra til et møde med udlændinge- og integrationsminister Kaare Dybvad Bek (S) og by-, land-, og kirkeminister Morten Dahlin (V).

Dagsorden for mødet var antisemitisme og terrorsympatier i visse dele af muslimske miljøer. Men det mente Dansk Muslimsk Union og de 10 andre muslimske trossamfund åbenbart ikke var vigtigt nok at deltage i.

Jeg har selv deltaget i diskussionen om de udfordringer, vi ser i muslimske miljøer i snart 10 år. Derfor overrasker det mig langt fra, at ingen af repræsentanterne for de muslimske trossamfund vil dukke op til møde, hvor bare en snært af kritik af dem er på dagsordenen. Det er der ikke plads til.

Det ved vi, fordi det i årevis er blevet afsløret, hvordan der i moskeer og muslimske miljøer udøves negativ social kontrol: 

Genopdragelsesrejser, radikalisering, imamer der fraråder voldsramte kvinder at gå til danske myndigheder, den store begravelse for terroristen i 2015, kriminelle storfamilier, udbredt homofobi, prædiken med jødehadske Islamiske tekster i moskeen.

Hele året rundt hører vi de selvsamme muslimske trossamfund udgive sig for at ville dialogen

Jeg kunne også nævne undertrykkelse af frafaldne, blodpengeaftaler med imamer som mæglere og meget mere. Listen er alenlang.

Sikke en utaknemmelighed

Alligevel mener Dansk Muslimsk Union og 10 andre muslimske trossamfund, at det er dem som er ofrene.

Hele året rundt hører vi de selvsamme muslimske trossamfund udgive sig for at ville dialogen, men når præmissen er at tale om antisemitisme og terrorsympati i de muslimske miljøer, ja så vil man pludselig ikke dialogen.

Til gengæld foreslår Dansk Muslimsk Union, at ministrene møder op hos dem i moskeen, og taler om “islamofobi” og had mod muslimer.

Det er åbenbart alt sammen et tegn på, at muslimer er de forfulgte i Danmark

Det til trods for, at muslimske skoler og institutioner ikke har behov for politibeskyttelse. Eller at islamiske organisationer som Hizb-ut-Tahrir frit kan demonstrere på Christiansborg Slotsplads med antidemokratiske kampråb.

Eller det årlige Ashura-optog hos shia muslimer, som fylder hele Nørrebro med kønsopdelt march igennem gaderne.

Det er åbenbart alt sammen et tegn på, at muslimer er de forfulgte i Danmark. Sikke en utaknemmelighed.

Demokrati, frihed og dialog

Heldigvis oplever jeg, at flere og flere danskere begynder at gennemskue denne islamiske manipulation, gaslighting og fuldstændig uacceptable adfærd.

Jeg håber, vi også fremadrettet vil være i stand til at gennemskue den islamiske manipulation.

Kun på den måde kan vi sikre, at islamiske ledere bliver bremset i deres forsøg på at islamisere Danmark, hvilket tydeligvis er det, de ønsker.

Islamisterne kan altså godt bruge værdier som demokrati, frihed og dialog, men kun når de bruges på en måde, der virker til fordel for det overordnede mål om at islamisere Danmark.

Stifter og formand for Foreningen Frafalden for eksmuslimer


Flere artikler om emnet

Kommentarer

Flere der tænker som Mustafa, kan vi godt bruge i Danmark. Tak for indlægget.

Det er desværre nemmere at vinde i Lotto end at finde en eksmuslim som Mustafa. Løsningen er naturligvis, at danskerne skal ophøre med at tillade muslimer at bo i vores land, men gør vi det?

Hej jeg vil lige sige til jer der er mange muslimske unge kvinder som ikke ønsker længere at være muslim og ønskerat leve frit lev. Vi bliver afpresset til at følge en tro som vi ikke ønsker at følge . Vi er økonomisk undertrykte og alle muslimer afpresser os penge og fuppe os penge . Vi må ikke engang nyde vores førtidspension. Single skilte kvinder har det rigtig svært eksmanden bestemmer rigtig meget og vores mødre udøver væreste klasse psykisk terro på os. Det er færeste kvinder der har mod på melde sig ud af en moske som jeg gjorde for nogle år siden og ikke betale ens mor og far tonsvis af penge til fattige. Jeg donneren til røde kors. Jeg meldte mig ud af Ahmeddiya bevægelse hvidovre moskeen af egen fri vilje fordi de behandler muslimske kvinder ekstreme dårligt og danske kvinder wip threatment. Hvidovre oskeen Ahmeddiya bevægelse har meget hård islam mod kvinder og ren afpresning bevægelse . Jeg havde ikke lyst til at følge denne islam . Jeg valgte islam fra og oprettet min egen tro jeg tror på gud og jesus men der er ingen vantro i min tro og paradis og helevedet findes i vores egen krop paradis er følese af ren lykke når du er glad og helevedet din dårlig samvittighed når du har gjort noget forket der ingen vantro mennesker i min tro og der er ikke noget liv efter døden i min tro jeg torr ikke på reinkarnation eller liv efter døden . Jeg oprettet min egen tro indenfor fire vægge som er min tro. der er rigtig mange muslimske kvinder som ønsker at vælge islam fra vi bliver afpresset vvores mødre udøver væreste klasse psykisk terro og den danske stat giver vores mødre al den hjælp de har brug for men ikke os , der bliver sparet rigtig meget på os, men vores mødre får det de peger på, ihvetfald i Albertslund. Vi er helt alene når vi vælger islam fra så er der ingen kære mor eller familie og al hjælp skåret væk også for skizofreni paintenter i Albertslund. konsekvensen til vælge islam fra er hård hilsen Anne chohan

Tak for dit indlæg; det har givetvis kostet dig mange bekymringer at skrive det. Så tak for at du alligevel gjorde det. Det er svært for os andre at sætte os ind i den verden, du omtaler.
Frisk luft er det, der skal til. Læs Mustafas indlæg igen og igen. Og bedst hvis du på længere sigt frigør dig helt fra islam. Der er ikke noget godt at hente i den religion. Intet.

Tak Anne for et vigtigt partsindlæg i debatten om integration kontra danske værdier -
Man kan blive klogere på problemet ved at læse Sara Omars roman Skyggedanseren -Der bygger på hendes egne oplevelser i kampen for et liv i personlig frihed væk fra det religiøst domirnerede miljø der har præget hendes egen opvækst -

Hvis regeringen seriøst ønsker at modvirke antisemitisme her i Danmark, skulle den måske begynde med at tage klart og tydeligt afstand fra Israels folkedrab i Gaza.

Staten Israel hævder at repræsentere alle jøder. Når staten Israel så forsøger at gennemføre en etnisk udrensning af overvejende muslimske arabere fra deres hjemland, er det vel ikke så svært at forstå, at mange mennesker i ren og skær solidaritet med deres medmennesker får ondt i røven, når den danske regering og det jødiske samfund i Danmark ikke fordømmer israelernes handlinger. Jeg er ikke muslim, men jeg er ikke desto mindre meget utilfreds med den danske regerings manglende fordømmelse af Israels handlinger.

At forveksle danske jøder med israelske jøder er måske en fejltagelse, for så vidt det jo er muligt, at danske jøder tager afstand fra den israelske regerings handlinger. Men det kunne det danske jødiske samfund jo modvirke ved sammen med den danske regering at tage tydeligt afstand fra den israelske regerings forbrydelser. Fuldstændig ligesom repræsentanter for det muslimske samfund i Danmark i dagene efter 7. oktober 2023 tog klart og tydeligt afstand fra Hamas' angreb ind i Israel.

Sidst jeg tjekkede, eksporterede danske virksomheder våbenudstyr til Israel, ligesom Danmark indkøber artillerisystemer i Israel. Læg hertil den manglende fordømmelse af den israelske stats handlinger, og det bliver tydeligt, at Danmark er medskyldig i folkedrab.

Er der nogen, der overhovedet gider at læse det, som kryptoislamisten Niels ævler om?