Angreb på jøder må aldrig blive normalitet

Hvad betyder det, når demonstranter råber: “From the river to the sea, Palestine will be free”? 

Og hvad betyder jihad og ‘globalize the intifada’?

Direkte oversat: Fra floden til havet, så vil Palæstina blive frit. Jihad er anstrengelse, og intifada betyder modstand på arabisk.

Men hvad menes der i praksis? 

Spørger man bredt på venstrefløjen, i de store statsstøttede NGO’er som Mellemfolkeligt Samvirke, der er medarrangør til de store Palæstina-demonstrationer hvor retorikken er voldsom, eller hos de radikaliserede studenter i RUC-intifada, så får man den milde forklaring.

Her er intifada en ikke-voldelig protest, som vi kender fra Nelson Mandela og Gandhi, og det Palæstina, der skal erstatte Israel, er en sekulær socialistisk velfærdsstat med lige plads og rettigheder for både jøder og arabere.

Hvad tænker håndgranatmændene?

Holdningen blandt de gerningsmænd, der i nat detonerede to håndgranater ved den israelske ambassade, eller ham, der satte ild til en jødisk kvindes altan, kender vi ikke.

Men mon ikke de tolker betydningen, som de fleste uden for den yderste venstrefløj gør?

Dvs både som de herboende muslimer og alle os andre.

Nemlig at intifada betyder voldelig opstand. Jihad betyder hellig krig.

Naturligvis hverken kan eller skal man gøres medansvarlig for vold, hvis man demonstrerer mod Israels fremfærd i Gaza eller Libanon

Og at det Palæstina, der skal rejse sig på Israels aske, ikke er noget demokrati, men et islamistisk emirat, hvor jøder i bedste tilfælde kan overleve som slaver, men sandsynligvis vil blive myrdet og fordrevet, som det er sket i resten af Mellemøsten.

Og at “zionist” som skældsord bare er en sproglig omskrivning af det samme ældgamle jødehad.

Terroristerne tager konsekvensen af retorikken

Sandheden er, at terroristerne tager konsekvensen af den militante retorik, der desværre trives på den yderste venstrefløj og i dele af det muslimske mindretal.

På samme måde som den norske nazist Anders Breivik tog konsekvensen af den yderste højrefløjs verdensbillede, hvor muslimer er en ny besættelsesmagt og unge socialdemokrater deres quislinger.

Naturligvis hverken kan eller skal man gøres medansvarlig for vold, hvis man demonstrerer mod Israels fremfærd i Gaza eller Libanon.

Antisemitismen skal konfronteres hele tiden og hver gang

Men identificerer man sig med en venstrefløj, der ellers sagtens kan få øje på både sexisme og racisme nærmest overalt, så svigter man sine egne antifascistiske idealer ved ikke at konfrontere det jødehad, der lurer under parolerne.

Et spørgsmål om nationens ære

For alle os, der ikke bare kan sidde overhørige, når vores jødiske medborgere atter skal dukke nakken, er opgaven alvorlig.

Det er ikke bare vores naboer og venners sikkerhed der står på spil, men Danmarks nationale ære, som vi har levet højt på siden redningsaktionen i 1943.

Især Socialdemokratiet, der altid har brystet sig af et særligt ansvar for de danske jøder, må træde i karakter.

Den pakke til bekæmpelse af antisemitisme, som Folketinget har brugt 25 millioner kroner på, er alt for uambitiøs. Antisemitismen skal konfronteres hele tiden og hver gang.

Ellers risikerer vi, at angreb på jøder bliver en del af normaliteten. Glemt indtil de ikke er her mere.