Ny trepartsaftale: Arbejdsdeling i kombination med forhøjede dagpenge

Ny aftale skal forebygge fyringer i forbindelse med at lønkompensationen ophører
Regeringen og arbejdsmarkedets parter landede natten til mandag en trepartsaftale, der skal hjælpe medarbejdere og virksomheder i forbindelse med at lønkompensation ophører.

Trepartsaftalen om en ny midlertidig arbejdsdeling gælder året ud.

Med arbejdsfordeling kan man dele det arbejde, der er mellem medarbejderne i stedet for at afskedige ansatte. Mens man er hjemme, modtager man så dagpenge.

Det er godt 20 procent over den normale maksimale dagpengesats

Som en del af aftalen bliver den maksimale dagpengesats forhøjet til 23.000 kroner pr. måned. Det er godt 20 procent over den normale maksimale dagpengesats. I dag er den maksimale sats for fuldtidsforsikrede 19.083 kroner før skat. Forhøjelsen finansieres primært af et arbejdsgiverbidrag.

I perioder, hvor man er hjemme på arbejdsfordeling, vil man som følge af aftalen også kunne efteruddanne sig på dagpenge. Ansatte på arbejdsdeling bruger ikke af deres dagpengeret.

Det fremgår af en pressemeddelelse fra Beskæftigelsesministeriet.

Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard siger:

Jeg er glad for, at arbejdsmarkedets parter igen tager ansvar

“Jeg er glad for, at arbejdsmarkedets parter igen tager ansvar og laver en aftale, der hjælper både medarbejdere og virksomheder. Ligesom de gjorde med lønkompensation, der har været med til at bevare mange tusinde arbejdspladser. Den ordning er til gengæld ikke holdbar i længden, og efter flere forlængelser er den nu udfaset. Derfor er det godt, at vi året ud styrker arbejdsfordeling.”

Lizette: "Trepartsaftale medvirker til større tryghed"

Administrerende direktør i Dansk Arbejdsgiverforening (DA), Jacob Holbraad, siger:

“Denne aftale vil redde danske arbejdspladser. Ganske som aftalen om lønkompensation har gjort det. DA er meget tilfredse med, at det er lykkedes at skabe en ordning, som alle virksomheder kan gøre brug af. Mange virksomheder er stadig hårdt ramt af coronakrisen, og derfor kan de ikke beskæftige medarbejderne i fuldt omfang. For dem kan arbejdsfordeling være en god løsning.”

Formand for Fagbevægelsesns Hovedorganisation (FH), Lizette Risgaard, siger:

Det kalder jeg solidaritet

“Den her trepartsaftale medvirker til større tryghed for alle grupper af privatansatte. Ved at deles om arbejdet til en forhøjet dagpengesats i uger med ledighed risikerer færre en fyring. Det kalder jeg solidaritet.”

Formanden for Akademikerne, Lars Qvistgaard, glæder sig over at alle faggrupper er inddraget i aftalen:

"Meget positivt, at vi har lavet en aftale, der inddrager alle faggrupper på arbejdsmarkedet. Det skaber de bedste og mest balancerede aftaler", lskriver Qvistgaard på Twitter.

placeholder

 

Hos fagforbundet 3F understreger forbundsformand Per Christensen, at den danske model endnu engang har vist sin styrke:

"Jeg vil ikke lægge skjul på, at den nye trepartsaftale har krævet udstrakt velvilje både fra mine kolleger i fagbevægelsen, fra regeringen og fra arbejdsgiverside. Men det helt afgørende hensyn har været at finde en løsning for de tusindvis af fyringstruede lønmodtagere og de virksomheder, der fortsat er kriseramt," siger Per Christensen og tilføjer:

Endnu en gang har den danske model vist sin styrke

"Endnu en gang har den danske model vist sin styrke. Regeringen og arbejdsmarkedets parter træder sammen for at sikre såvel lønmodtagerne som erhvervsliv i en svær tid. Der er al mulig grund til at hæfte sig ved, hvad vi kan udrette, når alle trækker på samme hammel."

Jan Kjærgaard er journalist på Netavisen Pio.


Flere artikler om emnet

Kommentarer

Stort tillykke med det, fra en langtidsledig der stadigvæk bliver fratrukket 1000 kr hver månde
pga 225 timers reglen

Tillykke til de store danske virksomheder, igen igen får de hjælp, imens regering og deres skødehund fagbevægelsen er pisse ligeglad med små og mellemstore virksomheder!

Annonce