Annonce

Minister beklager brud på coronaregler i Operaen

To af regeringens ministre erkender at have overtrådt Det Kongelige Teaters corona-retningslinjer
Uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) og beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) forbrød sig mod coronarestriktionerne, da de den 10. september var i Operaen i København for at se Mozarts opera ‘Tryllefløjten’.

Det bekræftes i en mailkorrespondance mellem Det Kongelige Teaters teaterchef Kasper Holten og en gæst, som B.T. har fået indsigt i.

Ifølge gæsten fjernede ministrene afspærringen ved sæderne og satte sig ved siden af hinanden - imod coronareglerne.

Gæsten mente, at det var for dårligt, at regeringens ministre ikke kunne finde ud af at overholde coronareglerne, og at det er med til at skabe en dårlig kultur i resten af befolkningen.

Ane Halsboe-Jørgensen beklager i et opslag på Facebook, at hun ikke overholdt coronarestriktionerne i Operaen.

“Vi har alle et ansvar for at overholde retningslinjer omkring corona. Ikke mindst som minister. Det ansvar svigtede jeg, da jeg var i Operaen med min mand,” skriver hun på i Facebook-opslaget.

Det ansvar svigtede jeg, da jeg var i Operaen med min mand

placeholder

 

Ane Halsboe-Jørgensen skriver også, at hun troede, at det var tilladt at sidde ved siden af sin mand.

“Men det måtte man ikke. Det skulle jeg naturligvis have været klar over. Det beklager jeg,” skriver hun.

Det skulle jeg naturligvis have været klar over

Peter Hummelgaard har sendt en skriftlig kommentar til B.T., hvori han erkender, at han naturligvis skulle have drøftet reglerne med personalet.

Ligesom Ane Halsboe-Jørgensen skriver Peter Hummelgaard også, at han har et særligt ansvar som minister for at overholde coronareglerne.

Tim Tørnqvist Jensen er journaliststuderende på Roskilde Universitet og tidligere student på Netavisen Pio.


Flere artikler om emnet

Kommentarer

Min kone og jeg oplevede det samme på en fortovsrestaurant i Tyskland, hvor jeg rykkede over ved siden af. Det måtte vi ikke. Det nyttede ikke at vi fortalte at vi sov sammen. Regler kan være rigide og ikke give meget mening.

Mener du at alle fire sover sammen?

Annonce