Danmarkshistorie med fokus på arbejderkamp

DR’s serie ’Historien om Danmark’ er nået til 1800-tallet, hvor arbejdere og bønder kræver indflydelse.
Foto: DR

Denne skribent mindes ikke, hvornår Louis Pio, arbejderkamp og septemberforliget sidst har fået lov til at udfylde den bedste sendetid på DR lørdag aften. Det var ikke desto mindre tilfældet i lørdags, da Danmarks Radio sendte ottende afsnit af serien ’Historien om Danmark’. Vi er nu nået til 1800-tallet, hvor bønder og arbejdere rejser sig og kræver ordentlige forhold og politisk indflydelse.

Vi følger, hvordan bondebevægelsen, i kølvandet på Englandskrigene og statsbankerotten sammen med storbyens intellektuelle, rejser kravet om demokrati over for kongen, over junigrundloven i 1949 og de slesvigske krige til Estrup-tidens provisorier og kampen for parlamentarisme. Og så følger vi den nye samfundsklasse, arbejderne, som i anden halvdel af 1800-tallet begynder at gøre sig gældende.

Med afsnittet har DR ikke blot leveret god historieformidling, men også sat fokus på oprindelsen af nogle af de strukturer i vores samfund, der stadig er meget relevante den dag i dag, men som desværre ikke altid får den opmærksomhed, det fortjener. Det gælder ikke mindst vores særlige danske arbejdsmarkedsmodel, som netop kan spores tilbage til arbejderkampen i slutningen af 1800-tallet.

Arbejdsmarkedets Grundlov
Det er den omfattende vandring fra land til by i midten af 1800-tallet, der skaber en helt ny klasse, arbejderklassen. Vi følger, hvordan Louis Pio i begyndelsen af 1870’erne publicerer sine ’socialistiske blade’, hvilket vækker voldsom uro blandt det københavnske borgerskab, som efter Pariserkommunen i Frankrig er ramt af stor socialistforskrækkelse.

Trods Grundlovens bestemmelser om ytrings- og forsamlingsfrihed, så fængsles Pio sammen med Harald Brix og Paul Geleff, da han kalder til demonstration på Nørre Fælled i København. Arbejderne møder alligevel op, og det udvikler sig til det siden hen berømte ’Slaget på Fælleden’, hvor politi og gardehusarer tæsker løs på arbejderne. Vi får også skildret, hvordan det er en fysisk og mentalt knækket Louis Pio, der kommer ud af fængselsopholdet, og under politiets trusler om ny fængsling vælger at udvandre til Amerika.

Herefter følger vi fagbevægelsens opståen og de første arbejderkampe, der kulminerede med storlockouten i 1899 og vedtagelsen af ’septemberforliget’, der siden er blevet kendt som ’hovedaftalen’ eller ’Arbejdsmarkedets Grundlov’. Her anerkendte arbejdsgivere og fagforeninger hinanden og etablerede det forhandlingssystem, der stadig bruges den dag i dag.

”Det system, der bliver skabt, betyder, at man indgår overenskomster, og så længe de kører, kan du ikke strejke. Så det giver ro på arbejdsmarkedet”, fortæller Samlingschef ved Arbejdermuseet, Margit Bech Vilstrup, i programmet.

Fokus på den bredde befolkning
Anden sæson af ’Historien om Danmark’, der begyndte for to uger siden, har i det hele taget udmærket sig ved ikke kun at handle om kongerne og deres krige, men også have fokus på livet for den brede befolkning. Vi hører om fattige bønders vilkår på landet, den høje børnedødelighed, de mange epidemier, hoveriarbejdet og herremændenes til tider voldsomme behandling af landarbejderne.

Eksempelvis hører vi historien om tre forældreløse børn, som efter forældrenes død driver rundt på egnen og tigger hos naboerne, indtil de til sidst dør af sult. Serien tegner et nøgternt og uromantisk billede af det gamle bondesamfund, som var præget af fattigdom, hårdt arbejde og vold. Også Danmarks dystre fortid med slavehandel mellem Afrika og De Vestindiske Øer tages under behandling.

Det har også betydet store fravalg. Eksempel bliver Skånske Krig, Store Nordiske Krig (krigen med Tordenskjold) samt Slaget på Reden i 1801 slet ikke nævnt, ligesom også baggrunden for Englandskrigene bliver temmelig overfladisk behandlet. Til gengæld fokuseres der på, hvordan Københavns bombardement blev oplevet af den almindelige københavner.

Kampen for demokrati
I lørdagens afsnit bliver også kampen for demokratiet skildret som et resultat af langvarig politisk kamp – ikke som noget der blev ’givet’ af kongen, sådan som man ser det i nogle skildringer. Faktisk var ’grundlovsgiveren’ kong Frederik 7. angiveligt parat til at sætte hæren ind for at sikre enevælden.

Grundloven var måske nok demokratisk set i forhold til samtiden, men gav reelt kun stemmeret til cirka 15 procent af befolkningen. Blandt andet var de berømte ”Fem F’er” udelukket fra at stemme – Fruentimmere, Folkehold (tjenestefolk), Fjolser, Forbrydere og Fattiglemmer.

Her gøres i øvrigt også op med forestillingen om, at Danmark fik en fredelig overgang fra enevælde til folkestyre. Tværtimod resulterede Grundloven i en blodig borgerkrig i Slesvig-Holsten, og kun ved hjælp af stormagternes indgriben lykkedes det den danske hær at nedkæmpe oprøret og forhindre en tysk besættelse af Jylland.

Trods Grundloven fortsatte kongen med at udnævne Højreministerier, og vi følger Venstres kamp – støttet af Socialdemokratiet – for at få indført parlamentarismen og gjort op med Estrups ’provisoriediktatur’. En kamp Venstre vinder i 1901, da Christian 9. efter lang tids modstand går med til at udnævne et Venstreministerium.

I næste afsnit kommer arbejderne for alvor på banen. Her gælder det nemlig første halvdel af 1900-tallet, hvor Socialdemokratiet vokser sig stort og overtager regeringsmagten med Stauning som statsminister. Der er bestemt grund til at glæde sig.

 

De første otte afsnit af ’Historien om Danmark’ kan ses på DR’s hjemmeside. De to sidste afsnit sendes de kommende to lørdage.


Kommentarer fra Facebook