De danske vælgere er dårlige tabere

Når vælgerne stemmer på en kandidat, som viser sig at at tabe, så falder tilfredsheden med hele det demokratiske system, viser ny forskning.
Vælgernes tillid til demokratiet falder, når de stemmer på kandidater der taber-
Tab og vind med samme sind, siger man. Men sådan har de danske vælgere det ikke.

Når vælgerne stemmer på en kandidat, som viser sig at at tabe, så falder tilfredsheden med hele det demokratiske system, viser ny forskning.

Hvis vores foretrukne kandidat taber et valg, så daler vores tilfredshed med hele det politiske system som sådan.

Tre forskere fra Syddansk Universitet og Aarhus BSS har undersøgt demokratiopfattelsen blandt vælgerne til to kommunalvalg – og koblet den enkelte vælgers syn på demokratiet sammen med, hvorvidt vedkommende vil stemme på den lokale borgmesters parti eller ej.

Vi havde ikke regnet med, at utilfredsheden ville være så tydelig, som den er

Forskerne Sune Welling Hansen, Robert Klemmensen og Søren Serritzlew konkluderer, at taberne generelt er betydeligt mere utilfredse med demokratiet end vinderne.

”Vi vidste, at valgnederlag har betydning for menneskers demokratiopfattelse, men vi havde ikke regnet med, at utilfredsheden ville være så tydelig, som den er. Og slet ikke tre år efter et valg,” siger Søren Serritzlew, som er professor i statskundskab ved Aarhus BSS, Aarhus Universitet, i en pressemeddelelse.

”Vinderne ”er i forskningen defineret som tilhængere af borgmesterens parti, mens tilhængere af alle andre partier ses som tabere i undersøgelsen.

Mest markant er utilfredsheden blandt de vælgere, som er gået fra tidligere at være vindere til at blive tabere. Altså de vælgere, som før et valg har set borgmesterposten besat af deres foretrukne parti og efter valget af et andet.

Utilfredsheden varer ved

Forskerne påpeger, at utilfredsheden blandt taberne ikke er overraskende.

Tidligere forskning fra andre lande har vist en tilsvarende effekt på vælgernes demokratiopfattelse, men det danske studie skiller sig ud ved at undersøge langtidseffekten.

Det er ikke bare en umiddelbar følelse af utilfredshed, der forsvinder, når valgplakaterne er pillet ned

I tidligere undersøgelser har man typisk spurgt vælgerne til deres demokratiopfattelse få uger efter et valg. I den danske undersøgelse har man ventet tre år.

”Det viser sig jo, at nederlagseffekten er sejlivet. Det er ikke bare en umiddelbar følelse af utilfredshed, der forsvinder, når valgplakaterne er pillet ned og de nye kommunalbestyrelser er kommet i gang med arbejdet. Det er en effekt, der varer ved helt frem til det år, hvor næste valg skal finde sted. Derfor er det vigtigt at have den her faktor med, når man vil forstå, hvad der påvirker borgernes tilfredshed med demokratiet. Især, fordi effekten stort set kun går i negativ retning. Den bliver ikke opvejet af, at valgets vindere bliver mere tilfredse,” siger Søren Serritzlew.

Taberne bliver mere kede af det

Forskerne har ikke alene undersøgt tabernes demokratiopfattelse, men også vindernes. Hos dem ses der langt fra en tilsvarende effekt.

”Det er en bemærkelsesværdig forskel. Blandt vinderne er der måske en lille positiv effekt, men den er ikke stor nok til, at vi kan konkludere noget med sikkerhed,” siger Søren Serritzlew.

Som vælgere bliver vi altså ikke nødvendigvis mere tilfredse med demokratiet, når vores foretrukne parti har vundet magten. Men vi bliver tydeligvis mere utilfredse, når partiet har tabt magten.

Studiet er som sagt lavet på kommunalvalg, men forskerne forventer, at den lavere tilfredshed med demokratiet også vil gælde vælgere, der taber et folketingsvalg.

David Troels Garby-Holm er konstitueret chefredaktør på Netavisen Pio.


Kommentarer fra Facebook