Det er da også en positiv og glædelig ting, når borgerne engagerer sig – spørgsmålet er, om begejstringen er gået en smule for langt, og man glemmer hvad civilsamfundets egentlige styrke og politiske funktion er.

Lad os starte med essensen. Hvad er en civilsamfundsorganisation? 

Civilsamfundet er i sin grundform blevet til som en modsætning til staten og markedet – det fungerer udenfor den formelle økonomi og det formelle politiske system, og er således uafhængigt af de interesser, disse strukturer normalt er underlagt.

I dag dækker civilsamfundet både over fonde, interesse- og brugerorganisationer, socialøkonomiske virksomheder, samt til en vis grad selvejende institutioner, mindre formelle netværk og sociale bevægelser samt frivillige foreninger.

Demokratisk grundstruktur

Uafhængigheden er naturligvis relativ, da samtlige nævnte stadig agerer i samme samfundskontekst som staten og markedet.

Men grundet den på nogle områder billigere drift – for eksempel arbejdsindsatsen fra en til tider helt ulønnet bestyrelse og andre frivillige – er det muligt i en vis grad at hæve sig over dominerende markedskræfter og politiske strømninger.

Det gør at civilsamfundet er en meget vigtig del af vores demokratiske grundstruktur. Organisationerne kan både søge politisk indflydelse og opsamle viden, og på den måde blive en vigtig aktør i at løse komplicerede og specialiserede samfundsopgaver i samarbejde med kommuner og stat.

Vælgerne føler sig ikke i samme grad bundet til bestemte partier

Her har organisationerne mulighed for at være et skridt foran på specialviden, da deres mere frie og politisk uafhængige struktur gør dem mere fleksible og agile.

Det er også her borgerne kan mødes om sager der fylder, organisere sig, kommunikere, oplyse og udbrede budskabet om den sag, der har samlet dem.

Organisationerne har stort potentiale for at kunne organisere og styrke de enkeltsager, der optager borgene, særligt i den nuværende politiske virkelighed, hvor fokus bliver stadig mere på presserende enkeltsager frem for grundlæggende ideologier.

Vælgerne føler sig ikke i samme grad bundet til bestemte partier ud fra tradition, klasse og erhverv, og hvis man skal råbe partierne op omkring enkeltsager, står man langt stærkere organiseret og i flok.

Enkeltsager over ideologi

Vi har gennem de seneste årtier oplevet en samfundsmæssig udvikling, hvor der tiltagende fokuseres på kortsigtet profit og økonomisk bundlinje, og man glemmer den struktur, der ligger til grund for Danmarks solide økonomi.

Det har særligt slået igennem på uddannelsesområdet, hvor dannelse, fordybelse og grundighed tilsidesættes for kassetænkning, (kortsigtet) hensyn til erhvervslivet og i det hele taget kvantitet over kvalitet.

Set i det lys gør det mig trist, når jeg i mange sammenhænge ser civilsamfundsorganisationer reduceret til ”frivilligorganisationer” og inddraget i offentlige sammenhænge på baggrund af dette.

Civilsamfundet er så meget mere end frivilligkræfter

Det er den samme tendens og tænkning, der er på spil – organisationerne hyldes for, hvad de kan levere, ikke hvilken demokratisk funktion de varetager eller hvor meget viden de bidrager med til almen glæde og udvikling.

Civilsamfundet er så meget mere end frivilligkræfter. Det er dejligt, at danskerne fortsat ønsker at være frivillige, og der kan være megen mening at hente i det frivillige arbejde – og vi yder hverken de frivillige eller organisationerne retfærdighed ved at reducere dem til billig arbejdskraft.

Hverken motiverende eller respektfuldt

For det første fordi frivillig arbejdskraft, hvis den er bare det mindste specialiseret, ikke er specielt billig – det kræver solid introduktion til området, løbende opkvalificering og sparring, praktisk viden og organisering, hvilket er et stort arbejde for en lille organisation med små bevillinger, der i øvrigt også skal genansøges, evalueres og afrapporteres.

For det andet fordi de frivillige vælger at lægge en indsats, vi bør påskønne med taknemmelighed, og ikke møde med glæden over, at vi sparer nogle kroner, fordi de har frasagt sig betaling.

Men det kræver, at vi ikke kvæler vores civilsamfund i new public management-tænkning

Det er ikke ret motiverende eller respektfuldt.

For det tredje fordi frivilligheden er et anneks på civilsamfundsorganisationerne – et vigtigt anneks, men ikke desto mindre. Essensen er sagen, man mødes for at fremme.

Ud af dette kan der spire både fællesskab, motivation, demokratisk dialog og opbyggelige platforme der kan understøtte borgernes stemmer.

Men det kræver, at vi ikke kvæler vores civilsamfund i new public management-tænkning, og husker at påskønne det for det det er; en uundværlig økonomisk og politisk uafhængig aktør i vores demokrati.