Selv om jeg havde hørt rygterne om Ungarns demokratiske deroute, var det stadig tankevækkende at høre de studerendes fortællinger. For de kunne berette om, at premierminister Viktor Orbáns højre-konservative parti Fidesz er godt i gang med at nedbryde den uafhængige, kritiske tænkning og overtage kontrollen med landets forskning og medierne.

Lukningen af det private Central European University er blot et af eksemplerne. Universitet, hvis medstifter og helt store bidragsyder er den ungarskfødte amerikaner George Soros, som flere omgange offentligt har tilkendegivet kritik af regeringspartiet Fidesz og den politiske udvikling i Ungarn.

Herudover har regeringen bebudet lukning af en række internationale NGO’er, som ikke deler politisk ståsted med regeringspartiet. Og endelig er der indsat regeringsvenlige rektorer på landets offentlige universiteter – eksempelvis var det Orbáns tidligere rådgiver, der var rektor på det universitet, hvor jeg mødtes med de ungarske studerende.

Forbød kritik af regeringen
Denne udvikling er naturligvis yderst problematisk for retten til fri debat og politiske ytringer. Som konkret eksempel på denne begrænsning kunne studenterorganisationen fortælle om en episode, de havde haft få dage før jeg mødte dem.

Her havde de afholdt et arrangement med den politiske oppositionsbevægelse Momentum (der i dansk sammenhæng bedst lader sig sammenligne med Alternativet), hvor rektoren som forudsætning for at godkende arrangementet forbød kritik af regeringspartiet.

Det siger sig selv, at et sådan forbud langt fra er gavnlig for en demokratisk debat. Og personligt sad jeg tilbage med billedet af en nation, hvor den demokratiske styreform, langsomt erstattes af et mere autoritært.

Og dels en følelse af glæde over at være opvokset i et land, hvor kritik anerkendes som forudsætning for demokratiet, og hvor den politiske kontrol med såvel forskningen, som med medierne holdes på det minimale.

Demokratiet må ikke tages for givet
Ovenstående giver imidlertid også anledning til visse refleksioner over en række af de politikker, vores egen regering på det seneste har fremført.

For med ønske om politisk valgte bestyrelsesformænd på landets universiteter, det nylige angreb på KVINFO og de store besparelser på den frie forskning herunder sammenlægningen af forskningsenhederne SFI og KORA ser vi tendenser på det samme som i Ungarn – dog i en langt mildere skala og under andre politiske omstændigheder. Det betyder imidlertid ikke, at vi ikke skal være påpasselige.

For som rektor for DTU Anders Bjarklev i et interview til Berlingske citeres for, så er der risiko for, at den politiske indblanding i bestyrelsessammensætningen på universiteterne vil betyde, at ”hvis en professor var lidt for åbenmundet om et eller andet, der ikke lige passede ind i det politiske kram, kunne man frygte, at ministeren, eller hvem det nu måtte være, ville ringe til bestyrelsen og sige, at nu må professor Olsen altså holde mund”.

Selv om frygten for Bjarklev naturligvis er spekulativ, er det svært at være uenig i, at man med politisk valgte bestyrelser ikke åbner op for misbrug, der i værste fald vil betyde, at en del af kritikken forstummer.

På samme måde viser sammenlægningen af SFI og KORA, at regeringen i højere grad satser på den mere praksisnære og anvendelsesorienterede forskning, der kan indgå direkte i beslutningsprocesser, end på ny erkendelse.

En sådan prioritering kan i udgangspunktet virke harmløs, men ved at svække SFI, svækker regeringen også den frie sociale forskning. Og som det blandt andet fremgår af en artikel fra Information kan det være svært helt at slippe tanken om, at regeringen nu får forskning, der kan anvendes til at legitimere politik, frem for forskning, der kan anvendes imod regeringens politik.

Danske partier vil også begrænse kritik
Samme mønster går igen i regeringens politisk motiverede angreb på det danske center for information om kvinde- og kønsforskning, KVINFO, der viser, at vi heller ikke i Danmark kan se os fri fra et politisk ønske om at begrænse kritikken.

Selv om forskellen mellem lukningen af CEU og sammenlægningen mellem KORA og SFI samt den mulige lukning af KVINFO adskiller sig på flere områder – ikke mindst at de danske videninstitutioner er offentligt støttet – så er det svært at se nedskæringerne som andet end en politisk prioritering væk fra den kritiske tænkning.

Danmark skal værne om den kritiske tænkning og hylde den frie forskning. For det er herigennem, vi udvikler os som samfund og forbliver en stærk demokratisk nation, der som den amerikanske filosof John Dewey ville have udtrykt det: ”har friheden til at tænke selv”.

Mathias Würtzenfeld er formand for den socialdemokratiske studenterorganisation Frit Forum.

Klummen er alene udtryk for skribentens egen holdning.