De glemte: Tabermændene er fremtidens ulighedsmotor

Kampen mod uligheden er også en kamp for tabermanden. Og det er et oplagt prestigeprojekt for den nye regeringen
Kvinder taber fortsat kæmpe stort i lønstatistikkerne, drenge med anden etnisk baggrund dumper hyppigst folkeskolens afgangsprøve, psykisk sårbare har i årevis stået bagerst i køen i sundhedsvæsnet og næsten en tredjedel af alle 27 LGBT-personer føler at de ikke kan tale åbent om deres seksualitet på arbejdet.

Der er masser af tabuer i det danske samfund. Det er fastlåste og forstokkede holdninger som er støbt dybt ind i mure, som vi endnu aldrig fået væltet. Det er gamle og velkendte mure som fortsat SKAL væltes, men spørgsmålet er om vi ikke samtidig bygger nye mure?

Hvis vi kaster et statistisk blik på mændene i vores samfund, så er de på mange punkter de suverænt største tabere: Mænd dør tidligst, mænd laver mest kriminalitet, mænd er mest hjemløse, mænd begår flest selvmord, mænd får sjældent forældremyndighed, mænd overrepræsenterer Udkantsdanmark og mænd halter stadig længere bagud i uddannelses-kapløbet.

I de kommende måneder, vil vi her på Netavisen Pio sætte fokus på netop tabermændene i en serie af artikler og podcasts.

Manden bliver fremtidens ulighedsmotor

Tabermændene er kommet for at blive og der synes kun at blive flere af dem. Det betyder ikke, at der ikke samtidig er flest mænd, der topper samfundets rangstige, som millionærer, magthavere og sportsstjerner. Men det er samtidig mænd, der taber størst i statistikkerne.

Manden bliver i stadig grad en ulighedsmotor.

Hvis kigger på ulighederne i samfundet og hvad der skaber disse, så er der ingen tvivl om at den uuddannede unge mand i provinsen kommer til at hænge med røven i vandskorpen og kommer til at trække uligheden i den helt forkerte retning. Manden bliver i stadig grad en ulighedsmotor.

Tabet er et faktum, men det bliver straks værre, når der skal findes en egentlig forklaring og kun endnu værre, når vi skal kaste os over løsningerne.

Når det skorter på både forståelse og løsning, så er det klart at det første skridt er, at vi får åbnet øjnene, begynder at tale om tabermændene og sikre at problemets voksende karakter også bliver modsvaret af en voksende politisk opmærksomhed.

Tabermændene savner politisk anerkendelse

De danske taber mænd har ikke stærke talerør eller lobbymuskler, der gør, at de let kan bryde igennem den politiske lydmur.

De stærkeste stemme i form af Foreningen Far er blot en dværg i sammenligning med kvindesagsforkæmperne, landsforeningen for homoseksuelle og mange de andre interesseorganisationer.

Der er med andre ord tale om en sag og en gruppe, som har brug for en klar politisk håndsrækning

Der er med andre ord tale om en sag og en gruppe, som har brug for en klar politisk håndsrækning, hvor fagforeninger som 3F burde være vakse ved havelågen og hvor den ulighedsbekæmpende venstrefløj burde tage hårdt fat her og nu.

Tabermændene kunne være et oplagt prestigeprojekt for uddannelses-, undervisnings- og socialministrene i den nye regering.  

Selvom tabermændene er kommet for at blive, så savner den savner de voksende problemer fortsat politisk anerkendelse.

Jens Jonatan Steen er chefredaktør på Netavisen Pio.


Kommentarer fra Facebook

Kommentarer

Det er godt set, og jeg er fuldstændig enig, men jeg ser desværre ing3n tegn i tiden på, at der er lydhørhed. Det er lidt ligesom de drenge, der bliver tabt i et (delvis feminiseret) skolesystem. I dag giver man d3m 3n diagnose: ADHD. I gamle dage var det bare lidt “raske drenge”.

Vi skal heller ikke glemme, at bare det at blive født som dreng kan udgøre en risiko. At få skåret forhuden af er yderst pinefuldt for små drenge.Den manglende forhud kan senere give seksuelle problemer, hvilket mange mænd desværre har kunnet konstatere. Det er en oplagt opgave for den nye regering og det nye folketing at få gennemført forbud mod omskæring af drengebørn.

Tænk over udtrykket "tabermændene". Hvorfor møder man ikke "taberkvinderne"? Jeg synes det er uheldigt at bruge et udtryk, der kan stigmatisere f.eks. ufaglærte og pensionister, der er mænd i provinsen. Analysen lægger op til, at en indsats for uddannelse i provinsen vil kunne ses som en indsats, der i særlig grad favoriserer mænd. Det er efter min opfattelse ikke rigtigt. Der er kun en LILLE forskel, men ALLE de nævnte kommuner ligger reelt ganske tæt på en 50%/50% fordeling af mænd og kvinder. Der skal andre analyser til, hvis man vil finde ulighed og udsatte individer. F.eks. Hvordan er fordelingen af forskellige sociale tilskud efter køn? Hvor mange mænd og hvor mange kvinder har forbud mod at møde deres børn, ringe til dem, sende julegaver og lignende? Foreningen Fars ligestillingskatalog vil kunne være inspiration til flere analyser? Her er noget af det jeg lægger mest vægt på, når det gælder om at mindske ulighed. De to første punkter gentager løfter fra valgkampen fra flere partier. Men siden er intet sket, og intet nævnt i regeringsgrundlaget:
- Både far og mor skal have mail fra det offentlige med informationer om barnet.
- Udvidet barselsorlov til fædre. Lovet af mange politikere før valgene i 2011 og 2019, men hurtigt pakket ned i glemmekassen.
- Fjernelse af samværschikane. Lovet af politikerne siden 1995.
- Reel betydning af fælles forældremyndighed. Det skulle have været praksis siden 2007, men myndighederne kan ikke finde
ud af at registrere og respektere fælles forældremyndighed.
- Forbud mod at skære i små drenges kønsdele (omskæring). Det har længe været strengt forbudt at skære i små pigers kønsdele.