Hvorfor gælder FNs verdensmål ikke for fædre?

Vi har i dag en kultur i ligestillings Danmark, hvor indsatsområder besluttes i ”cigarrygende bestyrelseslokaler” for kvinder med kvinder og af kvinder.
Sommeren bragte undertegnede på et spændende besøg i FN-hovedkvarteret i New York med fokus på verdensmålene. En oplevelse som gjorde mig både begejstret og bekymret på samme tid.   

Skal FN verdensmålene blive en realitet i år 2030 på flere områder end klimaet skal danske virksomheder og det offentlige tage verdensmålene til sig. Her er der ved nærmere eftersyn behov for en ny kultur, ikke kun i erhvervslivet, men også i det offentlige Danmark.

Hvad er FN verdensmålene

FN verdensmålene blev vedtaget af stats- og regeringslederne på FN topmødet i New York den 25. september 2015. De markerer en hidtil uset ambitiøs udviklingsplan. Målene skal frem mod 2030 sætte den globale kurs mod en mere bæredygtig udvikling for både mennesker og planeten vi bor på.

De markerer en hidtil uset ambitiøs udviklingsplan

De nye mål fokuserer på at økonomisk, social og miljømæssig udvikling, fred, sikkerhed og internationalt samarbejde er tæt forbundet, og at det kræver en fælles indsats at opnå bæredygtige resultater.

I Danmark er det specielt FN verdensmålene om klima, sundhed og ligestilling der må forventes at komme i fokus og vigtigt er det at verdensmålene gælder for os alle. De gælder for virksomheder såvel som for det offentlige, for rig og fattig samt mænd og kvinder i en ny verden med fuld information og øget globalisering.

Fremgang for kvinderne 

Modsat hvad mange tror, er der ifølge FN's udviklingsprogram UNDP, opnået betydelige fremskridt de sidste 20 år. Siden 1990 er fattigdommen i verden faldet med næsten 75 procent, ni ud af ti børn i udviklingslandene indskrives i dag i skole, og dobbelt så mange børn overlever deres fem års fødselsdag.

45 procent færre kvinder dør i forbindelse med graviditet eller fødsel, to milliarder mennesker har fået adgang til forbedret drikkevand, og millioner af menneskeliv er blevet reddet på grund af bedre forebyggelse og behandling af smitsomme sygdomme som malaria, tuberkulose og HIV/AIDS.

45 procent færre kvinder dør i forbindelse med graviditet eller fødsel

De nye verdensmål vil imidlertid gå længere – og i langt højere grad fokusere på bæredygtig udvikling for både rig og fattig. Alle mennesker har ret til et værdigt liv, og vi har i dag den fornødne viden, teknologi og ressourcerne til at gøre dette muligt, herunder til at skabe ikke kun et bedre klima, men også bedre folkesundhed og mere ligeværdighed mellem kønnene.

FN glemmer samfundets åbenlyse behov i dag

Så bemærkelsesværdigt er det at FN verdensmålene på den ene side gælder for alle, men på den anden side, fortsat når det kommer til ligeværdighedens indikatorer stadig er baseret nærmest ensidigt på kvinder og pigers rettigheder.

Ligeværdighedens indikatorer er baseret ensidigt på kvinder og pigers rettigheder

Det er bestemt vigtige områder og helt naturligt specielt i mange udviklingslande og de arabiske lande. Det er dog i mange udviklede lande, som f.eks. i Danmark – også - udtryk for en kulturel barriere baseret på 100 års kvindefrigørelse i ligestillingen, mere end samfundets åbenlyse behov i dag og en sund balance mellem kvinder og mænd, drenge og piger, som er det vi ønsker i samfundet på fornuftig vis.

En situation hvor mænd kan være mænd og kvinder kan være kvinder, eller omvendt for den sags skyld, men hvor der er lige muligheder som udgangspunkt for begge køn.

Husk nu hele forældreskabet

Skal FN verdensmålene blive en realitet i den rige del af verden kræver det et godt klima mellem kvinder og mænd i arbejdslivet, uddannelseslivet, kulturlivet og familielivet. Det kræver fokus på en ny generation af sunde og glade børn i fælles forældreskab og her møder verdensmålene en række udfordringer i Danmark.

For kvinder med kvinder og af kvinder

Vi har i dag en kultur i det institutionelle ligestillings Danmark, hvor fokusområder og strategiske politiske indsatsområder besluttes i ”cigarrygende bestyrelseslokaler” for kvinder med kvinder og af kvinder. En politisk praksis som forsvares af kvindelige lobbyist organisationer med hundredvis af millioner i statsstøtte. Der er ikke skyggen af ligeværdighed i ligestillingen ved nærmere eftersyn, selvom de fleste i befolkningen i dag ved at 1.1 millioner børn og deres fædre udgør det største ligestillingsproblem vi har i dag.

Den manglende ligestilling i ligestillingen har betydning for det danske samfund for det gør, at den store del af befolkningen i Danmark har mistet respekten for ligestillingen og kan miste respekten for verdensmålene. Samtidig med at det holder politikerne og danske ministerier fra at lave de lovreformer i familielivet som er nødvendige i det moderne familieliv for forebyggelse, god kvalitet, ligeværdig lovgivning og belønning af god adfærd.

Vi skal ligestille ligestillingen

Fremtidens ligestillingsstrategi for Danmark, Norden og de rige lande skal handle om de 3-5 vigtigste ting for kvinder, mænd, drenge og piger i god balance. Det er herved vi skaber respekt og succes samt sikre FN verdensmålene.

Lad os komme i gang med at skabe fremtiden i fællesskab. Lad os få ligestillet ligestillingen

Danske ministerier og ministre samt folketingets relevante udvalg blev allerede i 2017 præsenteret for ”verdens første ligestillingskatalog for børn og fædre” som er udarbejdet i Danmark med 348 punkter i 12 temaer. Så lad os komme i gang med at skabe fremtiden i fællesskab. Lad os få ligestillet ligestillingen.

Forældreorlov

Her er et par eksempler: 

Fædre orlov: Indfør 6 måneders forældreorlov til hver forælder med mulighed for at forældre kan overføre 3 måneder til anden forælder. Det giver lige muligheder, et bedre klima i familierne og god folkesundhed. Danske fædre og børn vil gerne have mere orlov.

Alle 1,1 millioner fædre har oplevet at der er offentlige informationer de ikke modtager

Digital post til begge forældre: Data mangler for børn under 18 år, så opdater nu cpr registret med forældrenes orienteringsret og forældremyndighed. Herved kan alle statslige, regionale og kommunale IT-systemer nemt læse data sikkert. Det vil give stor borgertilfredshed og spare offentlige ressourcer. Alle 1,1 millioner fædre har oplevet at der er offentlige informationer de ikke modtager. De ved det bare ikke altid.

Fælles forældreskab

Virkeligheden og forskningen i børns sundhed dokumenterer i dag, at børn der opvokser ligeværdig med far og mor i kernefamilier eller 7/7 ordninger har den bedste sundhed senere i livet.

Indfør de berømte 7/7 ordningerne som udgangspunkt for børnene

Det skyldes de sociale ressourcer i form af mere kærlighed, omsorg og tryghed hos begge forældre, mere overskud og mindre stress samt en mere klar identitet til far og mor. Hertil kommer bedre forældresamarbejde og flere bedsteforældre, søskende, ferier og oplevelser samt en bedre samlet familieøkonomi. Få nu indført fælles forældreskab for børn med ligeværdig anerkendelse af far og mor som forældre. Afskaf bopæl og samværsbegrebet – som åbenlyst ikke er tilladt forvaltning som udgangspunkt for en hel befolkning – og indfør de berømte 7/7 ordningerne som udgangspunkt for børnene. De virker rent faktisk for de fleste.

Dette medmindre forældrene laver anden aftale eller en børnesagkyndige domstol i få tilfælde er nød til at træffe anden afgørelse for barnet.

Ministerierne bør faktisk regne på, hvor mange børn der kan undgå børnefattigdom og opnå bedre mental sundhed i livet alene ved fælles forældreskab. Der er et kæmpe potentiale for ligeværdigheden, folkesundheden og socialudgifterne senere i livet. Det er formentlig en god investering.

Statsstøtten

Tiden er derudover inde til at indføre en ligeværdig statslig støtte på ligestillingsområdet, så kvinde og fædre organisationer i Danmark får en nogenlunde ensartet støtten fra den danske stat.  

Der er i dag tale om en faktor 100:1 - hvor kvindeorganisationerne får klart mest i statsstøtte - og vi kan ganske enkelt ikke være det bekendt som samfund eller tro at det ikke har konsekvenser for børnenes tab af deres fædre. For det har det.

Den statslige støtte har berettiget eller uberettiget kæmpe betydning for børnene

Den statslige støtte har berettiget eller uberettiget kæmpe betydning for samfundet og børnene. Når det i udgangspunkt altid er mødrene, der får velfærdsydelser såvel som social retshjælp, så skaber det en ulighed. Samtidig med at de mange misbrugssituationer ignoreres bl.a. i forhold til børns negative social arv.

Lad os få ryddet op og skabt ordentlighed, ligeværdighed og respekt for danske ministerier og politikerne på ligestillingsområdet. Der er behov for ligestilling i det offentlige og ikke kun i erhvervslivet, hvis Danmark skal nå FN verdensmålene og den danske befolkning skal tage verdensmålene seriøst.

Klummen er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Formand for Foreningen Far og Nordisk Ligestilling


Kommentarer fra Facebook