Det er de officielle tal fra det indiske sundhedsministerium, men eksperter vurderer at tallet formentlig er væsentligt højere. Måske fem eller ti gange, vurderer flere indiske eksperter.
Scenerne fra de indiske storbyer som Mumbai, New Delhi og Calcutta viser hvordan ligbålene brænder lystigt og der er meldinger om mangel på træ, til at komme af med de døde.
Indien mister i øjeblikket også sundhedspersonale, der mangler værnemidler og de bliver smittede og dør, da de konstant er i nærheden af patienter.
Indien har erklæret national katastrofealarm. Det betyder, at nationen er i højeste alarmberedskab, og premierministeren kan beordre privatindustrien til at producere det nødvendige sundhedsudstyr. Det hedder “on war footing” på engelsk.
Det sker samtidig med at det meste af verden, inklusiv Danmark, er optaget af genåbningen og er i gang med at tillade større og større forsamlinger, idrætsaktiviteter, koncerter osv.
De næste seks måneder vil det ikke være tilladt at afholde religiøse festivaler, hvor rigtige mange mennesker vil mødes.
Kun forsamlinger på fem personer vil være tilladt, hvilket også var det antal, som Danmark på et tidligere tidspunkt valgte at reducere til i kampen mod Corona-pandemien.
Den indiske premierminister Naredra Mori bliver nødt til at gøre det klart for sin befolkning, at der ikke må være større forsamlinger, selvom der er valg, fodbold- eller cricketkampe, eller private fester.
Selvom Indien har oplevet et stort økonomisk og levemæssigt opsving, er det indiske samfund ikke selv i stand til at håndtere en sundhedsmæssig udfordring på denne her skala.
Det indiske testsystem er både langsommeligt og kan slet ikke følge med efterspørgslen. Det kan tage flere uger at få svar på om man har sygdommen.
Inderne har behov for internationale hjælp hurtigst mulig. Det er absolut nødvendigt, fordi landets hospitalsvæsen slet ikke ikke er gearet til at kunne klare det enorme antal af patienter.
Ydermere er inderne udfordret af corona-virussen har muteret sig og skabt en særlig smitsom indiske variant. Den smitter hurtigt, og man kan frygte at den kan sprede sig til resten af verden igen og dermed starte en ny bølge.
Derfor er det også nødvendigt at holde et meget vågent øje med folk der rejser ind og ud af Indien.
Det danske udenrigsministerium opdaterede i denne uge deres rejsevejledning til Indien og fraråder nu alle rejser til landet.
Allerede nu er international hjælp på vej. I samarbejde med Indien har USA besluttet, at der skal startes en produktion af Johnson og Johnson-vaccinen i Indien og der tales om at inderne kan få nogle af de AstraZeneca-vacciner som flere lande, herunder Danmark, har besluttet ikke at benytte.
Den amerikanske regering har desuden besluttet sig for at hjælpe Indien med en produktion af iltapparater til landet. Patienter dør, fordi der ikke er nok iltapparater.
Der vil sikkert gå nogle uger, inden tingene kommer under kontrol. Desværre vil antallet af smittede og antallet af døde i løbet stige markant, før tallene kan stabiliseres og bringes ned.
Opskriften for inderne til at komme ud af krisen, er den samme som for alle andre. Der er behov for vacciner, men ligesom i det meste af verden af det en mangelvare og ligesom udfordringen med testsystemet, så er det også en udfordring med udrulningen i et land, hvor der bor næsten 1,4 milliarder mennesker.
Men hvis Indien ikke kan få bugt med den nye variant, så vil den uden tvivl sprede sig til andre lande, hvilket vil medføre store, fatale konsekvenser.
Inderne har brug for hjælp til at komme igennem krisen. Ikke kun for at stoppe en menneskelig tragedie, men også i et større geopolitisk perspektiv.
Indien har tilnærmet sig vesten med stor hastighed, og Amerika har brug for Indien. Men hvis befolkningen føler sig svigtet, kan Rusland og Kina få større indflydelse, og dermed mister vesten en stærk allieret, som i den grad bliver et bolværk mod Kina.
Kommentarer
Indien bad sammen med andre lande allerede i oktober sidste år om at lempe patentrettighederne men Danmark og andre vestlige lande nægter at ophæve dem. Det er en skandale og vores arrogance vil ramme os som en boomerang med nye mutationer.
https://arbejderen.dk/udland/indien-i-covid-19-kaos-efter-at-vesten-naeg...