Debat: Generation X møder sit Waterloo

Med Lars Løkke Rasmussens nye parti, Moderaterne, i regeringen griber Generation X efter magten. Men det kan ende med et Waterloo for generationen.
Foto: Claus Peuckert/Thrane Media
Lars Løkke Rasmussen (M), formand for Moderaterne
Da historie-filosoffen Hegel ville give et eksempel på den tidsånd, som han mente driver historien fremad imod en højere fornuft, så nævnte han Napoleon til hest da han red ind i Jena.

Lars Løkke Rasmussen og Napoleon ligner hinanden i mere end statur. Begge vil være selve den tidsånd, som Hegel så manifestere sig ved Preussens nederlag til det revolutionære Frankrig.

Begge har/havde den opfattelse, at deres egen uundværlighed er deres højeste politiske kvalifikation. Derfor kommer Lars Løkke altid igen og denne gang i spidsen for sit lilla socialrevolutionære projekt Moderaterne.

Partiet red ind i folketinget på en bølge af den lyseblå Generation X -vælgers stemmer, der væmmes ved ideologi, men som elsker løsninger, fornuft, rigdom, arbejdsglæde og ikke gider smålighed eller at tale kultur og klima direkte ned.

Generation X

Lars Løkke Rasmussen kunne her med sit comeback have vist sig som den store anfører af den i Weekendavisen omdiskuterede Generation X.

Dem der er født mellem 1960 og 1989, og som angiveligt har opfundet ironien, værdirelativismen, skandale-kunsten og kommercielle massemedier og som kunne have gjort SVM-regeringen til generationens Jena-øjeblik.

Alle i gruppen er rent faktisk politiske outsidere

En stor chance for at tilbagevise kritikken for manglende politisk ansvar, oprigtighed og overdreven hang til semiotisk gymnastik og selviscenesættelse, som generationens store personligheder - Casper Christensen, Mads Brügger og Hella Joof - har været Danmark vidunderlige fontæner af.

Men Moderaternes forsøg på at tage ansvar og “gøre noget ved” Christiansborg falder i stedet sammen for øjnene af os.

På papiret virker det ellers lovende for Generation X’ greb efter magten:  Alle i gruppen er rent faktisk politiske outsidere og ingen medlemmer af gruppen er født udenfor 1960-1989 og deler et CV med kultur, resultater og ledelse.

En forspildt mulighed

Men den kulturelle kraft i projektet, “indsigt i markedet” i tidstypisk jargon, er skrigende fraværende i hele partiets magtovertagelse af staten.

Især valget af den, på det tidspunkt just forhenværende, og nu meget forhenværende, teaterdirektør Jon Stephensen, vakte opsigt, og som ville have været oplagt som kulturminister, da der er tale om selveste den person, som har opfundet de teaterkoncerter, der har været så markante emblemer for Generation X’s regime i kulturlivet.

Moderaterne ligner en forspildt mulighed med sin kilde af ægte og autentisk socialrevolutionært engagement, hvor man ikke er bange for at tale om, eller leve, livets skyggesider og feste lige så hårdt, som man helt ærligt også har arbejdet, hvilket har været en kvalifikation for dannelsen af partiet.

Det finder ikke sammen i en fælles friheds-retning og ny fortælling i regeringssamarbejdet med Socialdemokraterne

Bortset fra at være en politisk insider har Jakob Engel Schmidt alle de kvalifikationer en Generation X vælger ellers kan forvente. I øvrigt en outsider figur, yngre, professionel, medievant og ved noget om ungdom, vækst og handel og med en passende livsstil der er urban, kosmopolitisk og hedonistisk.

En anden social kriger i gruppen er Nanna Gotfredsen -også en kender af livets mørke sider, som vil redde syge borgere fra jobcentrene, dog uden andre bud herpå på hvordan end den for generationen så typiske sønderlemmende kyniske analyse.

En tredje er medie-entreprenør Jeppe Søe. Problemet lader til at være, at der ikke nogen krydsbefrugtning mellem disse forskellige profiler. Det finder ikke sammen i en fælles friheds-retning og ny fortælling i regeringssamarbejdet med Socialdemokraterne.

Tungen ud ad vinduet

Det virker lige nu som om, at hele gruppen har opgivet at føre politik allerede inden de fik indrettet kontor. Måske de kom i tanke om, at de jo ikke tror på politik? 

Derfor er Engel Schmidt dømt til at gentage generation X evige synd: Af-idealiseringen af det politiske og reduktionen af alt til kold nyttetænkning.

Det vil sige: En kulturpolitik uden ”politik”

Det eneste han vitterlig kan komme op med, er at stikke tungen ud ad vinduet på Davos og tale om pekuniære gevinster ved det kulturpolitiske.

Det vil sige: En kulturpolitik uden ”politik”.

Så frem for hvad der kunne have været et Jena for Generation X, så er vi mere ude i et Waterloo, hvor den gamle magt griber efter de sidste rester af magten, mens vi er på vej ud.

Rød Generation X, Cand Mag.


Flere artikler om emnet

Kommentarer

Så vidt jeg ved, ønskede Napoleon ikke at den franske befolkning skulle erstattes med kulturfremmede muslimer importeret fra Stormellemøsten og Afrika under henvisning til "konventioner" og "menneskerettigheder". Der må man sige, at Lars Løkke Rasmussen skiller sig ud.

Lars Løkke taler altid om “mine ufødte børnebørn”!

De børnebørn der måske nemt skulle kunne have været blevet undfanget i en forlænget Store Bededags ferie!

Men kulturen indskrænkes nu til “arbejde skaber frihed”!

Sandsynligheden for fertiliteten i det moderne samfund er beskrevet af professorer og læger og psykologer og psykiatere og diætister og kemikere!

Og kunstnere!

Tænk hvis man i Løkke-Mette-samfundet bliver nødt til at sygemelde sig i måneder blot for at kunne indfange den næste generation!

Tænk, tænk, tænk!

Generation X har allerede mødt sit Waterloo!

Sædcellerne og æggene er sendt på arbejde i det nye Løkke-land!

Fertilitet kræver en sygemelding!

Livet går videre!

Hvordan?

Ja læs dagens litteratur og kultur!

Kryds-befrugtning er nu det nye modeord!

Foråret er tiden hvor naturen tager sin tid!

Menneskehedens biologi derimod er lagt i regneark og tiden tillader ingen reproduktion!

Generation X har mødt sit Waterloo!

Og Lars Løkke taler videre om “sine ufødte børnebørn”!

Kommer tid, kommer råd!

Desværre er Lars økonom og ikke litterær!

Selv tiden over Atlanten, kunne kun drage tal ud af “råd”!

Det kostede en Store Bededag!

Må vi bede om et bedre råd?

Et litterært råd!

Kommer tid, kommer kærlighed!

Regnedrengene og regnepigerne i statsministeriet og udenrigsministeriet og forsvarsministeriet har regnet “kærligheden” ud af deres fremtids-ligninger!

Kærlighed kræver reformer!

Men Waterloo er allerede overstået!

Store Bededag hed det på dansk!

Åh ja det er et rod, ingen af os med en socialistisk holdning støtter SMV, herunder Venstre er blevet en outsieder, og Moderaterne styres af en lakaj, der fik tildelt jobbet da Anders Fogh stak halen mellem benene og forsvandt ud i verden.

Annonce