Annonce

Demonstration på toårsdagen for Ruslands invasion af Ukraine: ”Vesten har været alt for naive”

Lørdag 24. februar afholdes en større markering foran den russiske ambassade i København. Arrangørerne vil sikre, at krigen ikke bliver glemt. Partiledere fra hele det politiske spektrum er talere.
Foto: Statsministeriet
Statsminister Mette Frederiksen (S) taler ved en tidligere demonstration foran Ruslands ambassade på Østerbro i København
24. februar 2022 blev længere tids sabelraslen helt konkret, da Rusland invaderede nabolandet Ukraine.

Siden har Ukraine holdt stand ved hjælp af en massiv støtte fra Vesten.

Men støtten er ikke helt så ubetinget og massiv nu som den har været, og det er bekymrende, mener de to kandidater til Europa-Parlamentet fra henholdsvis Liberal Alliance og Socialdemokratiet, Mads Strange og Magnus Barsøe.

De to står sammen med foreningen Frihed for Ukraine bag en demonstration lørdag 24. februar klokken 13 til 15 foran Ruslands Ambassade på Kristianiagade 5 på Østerbro i København på toårsdagen for krigens udbrud.

”Jeg er uenig med Mads om meget, men ikke hvad angår Ukraine. Der er desværre lommer på begge sider af det politiske spektrum, hvor støtten til Ukraine vakler. Men selv hvis man ikke har sympati for Ukraine, så er en fortsat støtte med både penge og våben altafgørende,” siger Magnus Barsøe til Netavisen Pio.

I Barsøes optik står vi i den mest afgørende krig i en generation.

Hvis vi svigter Ukraine, så risikerer vi at se ind i en verdensorden, hvor den stærke bare kan tryne den svage

Og hvis de skeptiske stemmer og krigstrætheden får overtaget, så kan det få langsigtede konsekvenser.

”Den langsigtede strategi handler også om, at vi i Vesten har været alt for naive over for Rusland, og hvis vi svigter Ukraine, så risikerer vi at se ind i en verdensorden, hvor den stærke bare kan tryne den svage,” siger Magnus Barsøe.

Han frygter også, at hvis Rusland får succes i Ukraine, fordi Vesten ikke kan stå sammen, kan det eksempelvis give Kinas præsident, Xi Jinping, den sidste selvtillid til at gøre alvor af sine trusler over for Taiwan.

De to arrangører rejste i december sammen rundt i det krigshærgede land med foreningen Frihed for Ukraine.

Bred vifte af talere

Til demonstrationen lørdag vil der være taler fra flere partiledere på tværs af det politiske landskab:

SF’s formand Pia Olsen Dyhr, Liberal Alliances Alex Vanopslagh, Venstres formand Troels Lund Poulsen og De Radikales leder Martin Lidegaard.

Socialdemokratiet er repræsenteret på talerstolen ved justitsminister Peter Hummelgaard og Københavns overborgmester, Sophie Hæstorp Andersen.

Se det fulde program herunder:

 

Souschef, journalist og redaktionssekretær.


Flere artikler om emnet

Kommentarer

Ja lad os da for Guds skyld smide gode penge efter dårlige, det har jo altid været en god ide. Det er selvfølgelig dybt irrationelt, men vi må ikke glemme "feel good"-faktoren. Ukraine har tabt krigen, men vore politikere insisterer på at endnu flere ukrainere og russere skal dø, fordi... - ja, hvorfor egentlig? Hvad "feel good" er der i endnu flere døde ukrainere og russere?

Tror politikerne virkelig, at russerne vil angribe Bornholm? Er det grunden? Eller skyldes den lunkne entusiasme ikke snarere, at det er for pinligt for politikerne at indrømme, at de - igen - har spillet på den forkerte hest ved at insistere på blindt at følge NATOs anbefalinger i stedet for at tænke selv?

Enhver med lidt omtanke i hovedet kan se at denne krig er tabt for Vesten, og det kan ingen penge ændre på. Hvis vore politikere var seriøse, ville de stoppe med at understøtte en tabt sag, og i stedet - hvis de virkelig er så bange for russerne, som de siger, at de er - bruge pengene på at reformere forsvaret og anskaffe nogle våben, som effektivt kan bidrage til at afskrække russerne.

Det forudsætter selvfølgelig, at russerne har afskrækkelse behov, hvilket jeg tvivler på. Men man kan ikke få alt i et demokrati, så hvis politikerne virkelig går rundt og er bange for at himlen skal falde ned, er det måske en god ide at bygge et par beskyttelsesrum.

Sidst jeg tjekkede, er det eneste krigsskib, som Flåden råder over, og som både kan sejle og skyde, på langfart i de varme lande. Og Hæren har ikke noget artilleri, for det er i Ukraine. Om et øjeblik bliver Trump præsident i USA, og så er den fine aftale om amerikanske tropper i Skrydstrup værdiløs.

Måske pengene er bedre brugt på dansk forsvar? I Ukraine forsvinder de jo bare ned i et sort, korrupt hul - så grelt står det forhåbentlig ikke til her i landet. Eller hur?

Jeg synes at vores tankegang og vore beslutninger skal baseres på et længere tidsperspektiv: Niels Duus skriver: *"Vi har tabt, og vi bør erkende denne kendsgerning", men der er andre kendsgerninger, som ligger længere tilbage, nemlig mødet mellem, og forståelsen mellem, nogle ultranationalistiske grupper i Ukraine med nogle kredse fra USA's deep state. Dette førte til store amerikanske investeringer i Ukraine, hvorfor ønske om at "overtage" flådebasen i Sevastopol, et regeringskifte der mindede en del om et bestilt statskup, Minsk-aftalerne, som - det ved vi idag - gik ud på at få tid til at opruste Ukraine. Og meget mere, der kunne få russerne til at frygte en mere generel opsplittelse af landet - til Nato's fordel.

Og vi skal også lige huske på at størsteparten af Ukrainehjælpen financieres ved at øge vestlig statsgæld. Den franske statsgæld er nu så stor at indkomstskatten kun lige er i stand til at dække rentebetalingen! Og den amerikanske er ti gange større.