Ukraine: Angreb på Rusland kan få atomtruslen til at stige

Krigen går ikke godt for Ukraine. Vestlige efterretningstjenester vurderer, at Ukraine frem mod årsskiftet risikerer at tabe flereområder til Rusland.

Netop nu koncentrerer russerne således styrker nær Ukraines nordøstlige grænse som optakt til nye offensive operationer.

Udviklingen på slagmarken har fået Vesten til at love endnu mere hjælp til Ukraine, herunder at love flere langtrækkende våben. Storbritannien har for længst givet ukrainerne tilladelse til at bruge britiskproducerede våben mod mål inde i Rusland. Og nu tillader også USA angreb ind i Rusland med amerikansk producerede våben.

Politikerne har længe overvejet spørgsmålet, fordi de langtrækkende våben kan tilskynde russerne til at erobreendnu mere land med henblik på at øge ukrainernes afstand til mål i Rusland. Derved fjernes noget af fordelen ved disse våben, samtidig med at ukrainerne taber terræn.

Politikernes bekymring har dog især gået på, at disse våbensystemer ikke kan betjenes af ukrainerne alene, men vil kræve hjælp fra donorlandenes militær.

I så fald vil Nato - personel og logistik - komme til at stå direkte bag angreb på mål i Rusland; og kan omvendt selv risikere at blive mål for russiske angreb.

Rammer raketterne vitalt infrastruktur i Rusland, vil Putin måske ligefrem føle sig tvunget til at slå til imod Nato-logistik uden for Ukraine.

Men der er endnu en bekymring ved at ramme mål inde i Rusland.

Usikker situation

Forleden ramte Ukraine et radarsystem 1.800 kilometer inde over den russiske grænse; formentlig i et forsøg på at svække overvågningen af indgående raketter.

Selv om angrebet skete med en ukrainsk drone – og ikke med en Nato-produceret raket - vidner det om de problemer, sådanne dybe angreb kan føre med sig: 

Dronen ramte nemlig et radarsystem, der også varsler om indgående atomraketter.

Varslingssystemet skal opdage et atomangreb og gøre det muligt for Rusland at affyre sine egne atomvåben, inden disse risikerer at blive ødelagt.

Russerne skal derfor kunne stole på systemet. Hvis det beskadiges, og de mister tilliden til det, kan konsekvenserne blive katastrofale, fordi risikoen for en fejlreaktion vil stige.

Ukraine skal forsynes med alt, hvad det har brug for, så hurtigt som muligt og så længe det tager for at vinde

Allerede i dag må situationen formodes at være usikker, fordi russerne måske tror, at det ukrainske angreb på varslingssystemet blev udført efter aftale med USA - som et tilløb til at svække det russiske atomforsvar. I så fald må russerne vel gøre sig overvejelser om at slå til, inden de frygter, at Vesten vil gøre det?

Disse risici til trods opfordrede Natos Parlamentariske Forsamling på sit møde 24.-27. maj i Sofia medlemslandene til at ophæve restriktioner, der forbyder brug af våben mod militære mål inde i Rusland.  

”Ukraine skal forsynes med alt, hvad det har brug for, så hurtigt som muligt og så længe det tager for at vinde”, lød konklusionen. Statsminister Mette Frederiksen fulgte hurtigt op på mødet og slog fast, at danske våben gerne må bruges mod mål i Rusland.

Præsident Putin har for længst anklaget Nato for medansvar for angreb på Rusland og fremsat trusler mod især mindre europæiske lande som Danmark.

Ifølge Putin skal de ”huske på, at de er små og tætbefolkede lande, hvilket er en faktor, de skal have in mente, før de begynder at tale om at slå til dybt inde på det russiske område.”

En slet skjult trussel om brug af atomvåben.

Folkeretten

Som bekendt har Ukraine folkeretten på sin side. Og Nato-landene har ret til at hjælpe Ukraine, også med at ramme mål i Rusland.

I virkelighedens verden er det dog ikke nok at have ret til at handle, som man gør. Man må også gennemtænke de mulige konsekvenser af sine handlinger.

Vi er i en langsom, gradvis stigende eskalering

Især fordi - som Samuel Charap fra den amerikanske ’Rand Corporation’ har sagt det:

”Der er ikke nogen stabil ligevægtssituation. Vi er i en langsom, gradvis stigende eskalering.”