Det er nu tydeligere end nogensinde, at EU’s afhængighed af energiimport udgør en betydelig sikkerhedsrisiko og medfører ubehagelige moralske dilemmaer.

For vi må sande, at vores industri og opvarmning af bygninger har været og fortsat er bundet alt for kraftigt op på russisk gasimport.

Vores afhængighed af russisk gas gør os sårbare og bidrager til finansieringen af Ruslands aggression. Det er ikke holdbart.

Efter krigens udbrud i februar 2022 lykkedes det at skære det meste af de godt 45 procent af vores gasforbrug, der året forinden var hentet fra Rusland.

For nylig fremlagde EU-Kommissionen sit klimamål for 2040

Men nu er udviklingen i bedste fald stagneret. Faktisk har vi i begyndelsen af 2024 importeret mere gas fra Rusland end i samme periode sidste år.

Det er et meget skidt signal at sende til verden. EU skal derfor hurtigst muligt nedbringe importen af energi. Nøglen til den mission ligger i mere vedvarende energi – og energieffektivitet.

Flere grønne teknologier skal i spil

For nylig fremlagde EU-Kommissionen sit klimamål for 2040. Hovedmålet om at nedbringe drivhusgasudledningen med 90 procent løb som ventet med stort set al opmærksomheden.

Interessant var det dog også at læse sig ned i EU-Kommissionens vurdering af betydningen af et sådan mål.

I rapporten fremgår det, at halvdelen af EU’s energiforbrug i 2030 vil komme via import. Det tal vil med EU-Kommissionens klimamål kunne halveres, således 26 procent af EU’s energiforbrug i 2040 stammer fra import.

Den hurtigste, mest effektive vej til uafhængighed er ved at forbruge mindre energi

Det er skridt i den rigtige retning. Men det går for langsomt. I 2021 blev 56 procent af EU’s energiforbrug importeret. At nedbringe det tal til 50 procent i 2030 er ikke imponerende.

I lyset af den nuværende situation mener jeg, vores ambitioner for energiuafhængighed bør være højere.

Særligt fordi vi fortsat er et godt stykke fra at udnytte alle redskaber i værktøjskassen tilstrækkeligt.

Den hurtigste, mest effektive vej til uafhængighed er ved at forbruge mindre energi. Her er potentialerne store. Eksempelvis går 40 procent af EU’s energiforbrug til bygninger.

Både el- og varmeforbruget bør dog være markant lavere, for tre ud af fire bygninger er ineffektive og bruger derfor mere energi end nødvendigt.

Nye direktiver for bygninger og energieffektivitet har sat mål og krav om energieffektivitet, men jeg mener, at ambitionsniveauet er blevet overhalet af virkeligheden.

Samtidig er der fortsat teknologier, som slet ikke i tilstrækkelig grad er bragt i spil.

Det gælder eksempelvis potentialet i den såkaldte overskudsvarme, der opstår, når fabrikker producerer varer, når supermarkeder nedkøler mad, eller når datacentre holder gang i it-driften.

Potentialet bliver kun større i takt med, at markant flere datacentre og power-to-x-anlæg kommer i drift

Grundlæggende kan den overskydende varme havne to steder: Uudnyttet sendes ud i atmosfæren eller genanvendes som grøn opvarmning, der erstatter varme fra eksempelvis russisk gas eller olie.

Den dårlige nyhed er, at vi både i Danmark og i EU er alt for dårlige til at genanvende overskudsvarmen.

Det europæiske potentiale i overskudsvarme ligger på cirka 2.860 terawatt-timer svarende til energiproduktionen fra 700 store havvindmølleparker. Overskudsvarme kan næsten dække det samlede behov for varmt vand og opvarmning i hele EU.

Potentialet bliver kun større i takt med, at markant flere datacentre og power-to-x-anlæg kommer i drift. Vi skal derfor være langt mere ambitiøse i forhold til genanvendelsen af overskudsvarme.

Afgørende rolle for det nye EU-parlament

Vi står ved en vigtig skillevej i Europa. Jeg siger ikke, at en ambitiøs energipolitik tryller alle udfordringer væk – men det er en vigtig komponent, som bringer os i en bedre situation på en række områder.

For energipolitik er ikke kun sikkerhedspolitik.

Når vi energieffektiviserer og genanvender energi, falder efterspørgslen og dermed energipriserne.

Hvis jeg bliver valgt til Europa-Parlamentet, vil jeg arbejde for, at EU kommer til at prioritere energisikkerheden højere

Det er godt for virksomhederne, for borgerne, for kommunerne og for de europæiske statskasser, der samlet måtte slippe cirka 5.000 milliarder kroner for at afbøde energikrisen.

Det er selvsagt også godt for klimaet, da et faldende energiforbrug betyder, at en større del af behovet kan dækkes af den sparsomme grønne energi, vi har til rådighed, og at vi tærer mindre på klodens ressourcer.

Hvis jeg bliver valgt til Europa-Parlamentet, vil jeg arbejde for, at EU kommer til at prioritere energisikkerheden højere, og nøglen hertil er et mere effektivt og grønt energiforbrug.

Det er, hvad EU har brug for nu, i morgen og hele vejen frem til, at et klimaneutralt Europa er en realitet.