☰
☰
Annonce
Den demokratiske samtale i frit fald
En alt for hård tone mellem politikerne ødelægger den demokratiske samtale, mener direktøren for oplysningsforbundet AOF.
”Gider du ikke holde kæft, mand?”. ”Det er svært at få et ord indført med den her klovn. Undskyld, denne person”. Demokraternes præsidentkandidat Joe Biden var tydligt frustreret og presset, og Donald Trumps taktik var at afbryde, provokere og råbe, da den første præsidentdebat mellem de to kandidater fandt sted.
Det var faktisk en pinlig affære. Hele debatten var præget af personlige angreb fremfor at have fokus på de forskellige temaer. Ingen vandt debatten, men det var i stedet et bevis på, at vores klassiske demokrati er truet og undermineret af bl.a. politikere.
På det sociale medie Twitter fortsætter begge kandidater den hårde tone og forsørger at engagere vælgerne. Vælgerne bliver blot engang forstærket af polariseringen, og at den hadfyldte tone også flyder rundt i internettet.
Sammenlignede Mette Frederiksen med slimet snegl
Tonen i den danske valgkamp i 2019 i Danmark startede pæn, måske fordi Mette Frederiksen var indlagt i starten.
Efterfølgende tog valgkampen i hvert fald en anden drejning med det ene hårde angreb efter det andet.
Det Konservative Folkeparti forsøgte at få vælgernes opmærksomhed med memes, hvor de bl.a. illustrerede Mette Frederiksen som en stor slimet snegl, der var i gang med at suge livet ud af et bytte.
Tonen var ikke ligeså hård som i den amerikanske valgkamp, men det var tæt på.
kons_snegl_1.jpg
Konservativt meme fra valgkampen 2019
Lyt til Emma Gad
I et sundt demokrati dannes borgerne gennem refleksiv læring og den frie dialog med andre.
Der skal være plads til at ytre sin mening og indgå i en lærende dialog. Hvis de valgte politikere ikke mestrer denne øvelse, men man i stedet er i konkurrence om hvem der råber højest, ja så har demokratiet tabt.
”Kun én hovedregel for alt menneskeligt samkvem bliver aldrig forældet. Det er den at handle mod sine Medmennesker ud fra et godt hjerte.” Det skrev den gode Emma Gad i Takt og Tone fra 1918. Der var behov for at formidle nogle regler, men ved vi, hvad reglerne er i dag? Og hvem sætter retningen for disse regler, når de folkevalgte faktisk ikke opfører sig ordentligt i hverken det offentlige eller virtuelle rum?
Det demokratiske rum er ukonstruktivt
Tilliden til politikerne er dalende, og der er også færre, der stoler på medierne. Vores demokrati er i frit fald.
Man kan ikke tro, at vi kan vende tilbage til de gode gamle forsamlingshusdebatter. Men vi har brug for, at dialogen og mødet mellem forskellige holdninger stimuleres på en måde, der er respektfuld og åben.
Det rum, hvor holdninger brydes, er ikke længere konstruktivt og dermed heller ikke et rum borgerne beriges af ved at være en del af. Vi skal tale ordentligt og lytte til hinanden.
Som Hal Koch sagde: ”Demokrati er ikke et system eller en lære; det er en livsform; men det at leve lader sig ikke lære efter lærebøger og paragraffer; det er en kunst – eller en gave, om man vil.”
Noget vi i en ny medievirkelighed skal overveje kraftigt, hvordan vi håndterer, så borgerne ikke fortsat bliver taberne og dermed også vores demokrati.
