Mit hjerte springer et slag over da jeg trykker ”send”. Internettet glemmer aldrig og nu ligger der for tid og evighed et nøgenbillede af mig på instagram.

Det gør der faktisk i forvejen. For tre år siden blev jeg udsat for grov hævnporno af en person jeg troede stod mig nær. Siden dengang har det at dele nøgenbilleder været forbundet med skyld og skam.

Sådan skal det ikke være for nogen – og heller ikke for mig. Derfor tog jeg en beslutning om selv at dele. For det første for at vise, at der ikke er noget skamfuldt ved nøgenbilleder og for det andet for at tage kontrollen tilbage.

Det er mig der skal bestemme, hvilke billeder der skal ligge på nettet af mig.

Fra undertøj til sexvideoer

Men min historie starter egentlig et helt andet sted. For i 2017 oplevede jeg, at der blev delt intimt indhold af mig mod mit samtykke. Det stod på i tre til fire uger, hvor indholdet gradvist blev værre.

Det startede med at være fem ret uskyldige undertøjsbilleder, der blev sendt til drengene fra min gymnasieklasse og endte med at være decideret sexvideoer, der blev postet på min instagram.

I mellemtiden blev mit private indhold delt flere andre steder; facebook, Lectio (en studieportal, red), Snapchat. I de uger det stod på gik jeg med en konstant frygt for, at der skulle foregå endnu en deling.

Blev hacket

Min historie adskiller sig fra andre pigers idét det var mig, og mine profiler, der stod som afsender af det hele. Mine profiler blev hacket og misbrugt af en person der stod mig nært. Mine profiler blev udnyttet til at udstille mig og min krop.

Det at være udsat for hævnporno i en sådan grad var både flovt og ydmygende og i lang tid skammede jeg mig over de ting, der var blevet delt. Jeg bankede mig selv i hovedet, fordi jeg havde været så dum at dele så intime ting.

I dag kan jeg ikke sige nok gange; Det er ikke skamfuldt at være udsat for hævnporno, den eneste der skal udskammes, er gerningsmanden.

Selvom det aldrig er offeret der har gjort noget forkert – heller ikke når det handler om hævnporno – er vi nødt til at gøre noget for at forsøge at bekæmpe det. For mange kvinder der er udsat for hævnporno oplever varige, psykiske mén.

Gerningsmand gik fri

Bekæmpelsen skal indeholde tre dele. Vi skal for det første optimere politiets ressourcer og forbedre deres muligheder for at fange dem der deler. Min gerningsmand blev nemlig aldrig dømt, grundet manglende beviser.

Det er af uforklarlige årsager legitimt at dele privat indhold af andre.

For det andet skal vi komme den kultur til livs, der gør det legitimt for nogle af videredele andres private indhold. Det er af uforklarlige årsager legitimt at dele privat indhold af andre.

Og, sidst men ikke mindst, skal vi for det tredje blive bedre til at lære unge om den risiko der er forbundet ved at tage og dele nøgenbilleder. Jeg ville ønske, at der var nogen der havde været bedre til at oplyse mig om det, inden jeg endte som offer for hævnporno.

Nøgenbilleder skal ikke være forbundet med skam

Hvorfor så dele endnu et nøgenbillede, hvis risikoen for at det bliver delt videre er så stor, tænker du nok?

Fordi nøgenbilleder ikke skal være forbundet med skyld og skam. Man skal tage nøgenbilleder af sig selv, hvis man har lyst til det. Være stolt af dem. Der er intet forkert i, at dele ting af sig selv, så længe det gøres på et velfunderet grundlag.

Man skal tage nøgenbilleder af sig selv, hvis man har lyst til det.

Det forkerte i hævnporno er jo ikke, at der kommer billeder af nøgne mennesker på nettet. Det forkerte er, at det bliver delt mod samtykke.

Den afgørende forskel er om de ting der bliver delt, sker med eller uden samtykke. Det skal være et individuelt valg, hvad der skal være offentligt tilgængeligt, og så snart der er bare én mere der tager det valg fra nogen, er de med til at styrke den kultur, der udskammer kvinder.

Kulturen skal ændres

Jeg hørte utallige gange: ”Hvordan kunne du finde på, at dele sådan nogle billeder?” I virkeligheden burde spørgsmålet jo være; ”Hvordan fanden kunne han finde på, at videredele det?”

Samfundet skal rykke sig. Vi skal gøre noget ved den kultur, der gør, at videredeling mange steder er noget der accepteres. Indtil da, må en del af løsningen være, at flere kvinder får øjnene op for den kæmpe risiko der er ved at dele nøgenbilleder.

Jeg har valgt at dele et nøgenbillede fordi jeg har lyst. Det er mit eget valg og det er jeg stolt af.

Samtidig er det mit håb, at jeg kan være med til at inspirere andre som er blevet udsat for hævnporno og sætte fokus på et problem, der rammer alt for mange unge kvinder. Det er ikke dem, der skal skamme sig.