”Det kan være positivt, at boligboblen springer”

Bankernes pengeudlån er ved at skabe en ny boligboble. Og det kan der faktisk komme noget positivt ud af, mener foreningen 'Gode Penge'.
Lidt over tolv torsdag middag lyder der et knald tæt på Københavns Rådhus. Boligboblen er bristet – eller i hvert fald den ballon fyldt med konfetti, som er blevet pumpet kraftigt op med luft, indtil den til sidst eksploderer.

Det er foreningen ’Gode Penge’, som med en happening på Regnbuepladsen ved Københavns Rådhus ønsker at sætte fokus på, hvordan bankernes udlån er i gang med at skabe endnu en boligboble, der kun venter på at springe her præcis ti år efter, at den seneste boligboble bristede og markerede indledningen på den økonomiske krise i Danmark.

”Vi ønsker at sætte fokus på, at det er bankerne, der pumper boligpriserne op ved at pumpe penge ind i økonomien. Der er en sammenhæng mellem udviklingen i pengemængden og udviklingen i boligpriserne. Samtidig låner bankerne pengene ud til færre og færre mennesker, så boligerne koncentreres på færre og færre hænder”, fortæller Gode Penges formand, Rasmus Hougaard Nielsen, til Netavisen Pio.

Der er en sammenhæng mellem udviklingen i pengemængden og udviklingen i boligpriserne

Bankerne har taget kontrollen
De cirka 30 fremmødte har medtaget skilte med tekst som ”Bankerne pumper boligpriserne op” og ”Demokratisk pengesystem”, og der er flere talere på den lille scene på regnbuepladsen.

Foreningen, der ifølge Rasmus Hougaard Nielsen har omkring 800 medlemmer, arbejder for at sætte fokus på, hvem der egentlig skaber pengene i vores samfund. I gamle dage blev vores sedler og mønter trykt i Nationalbanken, som derfor havde kontrol med, hvor mange penge der var i omløb.

Men i dag, hvor langt størstedelen af vores betalinger foregår elektronisk, har Nationalbanken mistet kontrollen. I stedet er det de kommercielle banker, som med deres udlånspolitik fastsætter pengemængden i samfundet. Og det har store konsekvenser for blandt andet boligmarkedet, mener foreningen.

Pengemængde og boligpriser følges ad
Foreningen har forud for happeningen præsenteret en analyse, som viser, at boligpriserne på 25 år er steget med 225 procent. Det er langt mere end den almindelige indkomstudvikling i samfundet, som kun er steget med omkring 50 procent. Boligpriserne er altså vokset fire en halv gang så hurtigt som indkomsterne. Heller ikke befolkningsudviklingen kan ifølge Gode Penge forklare stigningen, bortset fra måske i de allerstørste byer som eksempelvis København.

Derimod mener Gode Penge, at væksten i pengemængden, som følge af bankernes øgede udlån, kan forklare udviklingen. Tidligere mente økonomer, at der eksisterede en tæt sammenhæng mellem størrelsen af pengemængden og inflationen, det vil sige udviklingen i de almindelige forbrugspriser. Den sammenhæng har man imidlertid ikke kunnet iagttage de sidste 25 år. Til gengæld ses nu i stedet en tæt sammenhæng mellem udviklingen i pengemængden og boligpriserne, skriver foreningen i sin analyse:

”Pengemængden og boligpriserne fulgtes især pænt ad i perioden 1992-2005, hvorefter boligpriserne voksede en anelse hurtigere end pengemængden. Siden 2009 er kvadratmeterprisen på ejerlejligheder vokset stort set identisk med pengemængden”, hedder det blandt andet i rapporten.

Rapporten finder også frem til, at trods mange nyopførte boliger, så er der faktisk færre danskere som i dag bor i egen bolig end for 25 år siden – fra 55 procent i starten af 90’erne til 49 procent i dag. Til gengæld er der sket en vækst i udlejningsejendomme. Det har ført til ”en koncentration af boligerne på færre hænder, og gjort boliger til et spekulationsobjekt frem for et sted at bo.”, skriver foreningen.

Bristet boligboble fejres med champagne
Efter Gode penge har sprunget ’boligboblen’, serveres der champagne til de fremmødte. For udenforstående kan det virke besynderligt at fejre boligboblens brist med champagne, men sådan ser Rasmus Hougaard Nielsen ikke på det:

”Det kan sådan set være positivt, at boligboblen springer. I stedet for at være så bange for, at boligboblen springer, så kan det faktisk være en fordel, fordi det åbner et ’mulighedsrum’. Nu er vi fanget i en spiral, hvor vi har brug for de her penge, der pumpes ind på boligmarkedet, til at holde forbruget i gang. Hvis boligboblen springer, så kan vi faktisk lave nogle af de reformer, der skal til for at skabe et mere stabilt finansielt system”.

I stedet for at være så bange for, at boligboblen springer, så kan det faktisk være en fordel, fordi det åbner et ’mulighedsrum’

Ifølge foreningen er der behov for, at Nationalbanken igen får større kontrol med pengemængden i samfundet og kan gribe ind over for voldsom vækst i boligpriserne.

”Vi ser også gerne, at man prøver at udvikle en kreditpolitik over for bankerne, som foranlediger dem til at låne penge til små og mellemstore virksomheder, hvor de kan skabe jobs, frem for at låne til boligmarkedet. I dag siger man til dem, at bankerne ikke må tage risiko, og derfor låner de penge til boligmarkedet, frem for til små og mellemstore virksomheder.”

Men er det overhovedet realistisk i dagens Danmark, hvor boligpolitik i mange år har været et sprængfarligt emne, og hvor en styrkelse af kontrollen med pengeskabelsen ikke ligefrem er noget, der står højt på de store partiers politiske dagsorden? Rasmus Hougaard Nielsen er optimistisk:

”Det er ikke realistisk at gennemføre lige nu. Men jeg tror, at hvis der kommer en ny krise, så vil der helt klart åbne sig et vindue, og så kommer tingene til at gå rigtigt stærkt, og så tror jeg, at tingene kan ændre sig. Vi oplever rigtig mange unge, som interesserer sig for det her. Både byrådspolitikere, medlemmer i borgerrepræsentationen og folk, der står i andet geled i Folketinget. Så jeg tror helt klart, at der kommer mere fokus på det her”.


Kommentarer fra Facebook