Dansk Folkeparti vælger ikke at stå udenfor regeringen, fordi de ønsker indflydelse, men fordi de er bange for ansvaret.
V-LA-K-regering... ?Fremragende for DF. Nu får vi samme gunstige situation som vi havde i 0'erne. Spændende...!
— Søren Espersen (@espersendf) 19. november 2016
Svadaen om, at Dansk Folkeparti blev valgt fra af Lars Løkke, eller at de søger større indflydelse ved at stå udenfor, tjener ene og alene det formål, at dækker over, at DF som det suverænt største borgerlige parti vil gøre hvad som helst for at undgå at bære regeringens tunge år. Det er opfattelsen af ansvaret som en byrde og ikke en mulighed for indflydelse, der er afgørende for DF selvvalgte beslutning om at stå udenfor.
Det koster at tage ansvar
At det giver klø at tage ansvar, har Danske Folkeparti længe været bevidst om. Eksempler fra både Norge og Østrig - hvor højrepopulistiske partier fik ansvar for den førte politik og måtte betale prisen for det - skræmmer. DF er meget bevidst om, at deres rolle som flygtninge- og EU-skeptisk protestparti vil falde til jorden med et brag den dag, de påtager sig regeringsansvaret.
DF stærke position i dansk politik er baseret på at råbe højt og på sætte dagsorden - ikke på at blive fedtet ind i komplicerede kompromisser, tage ansvar for upopulære beslutninger og lede landet igennem svære tider. Deres position er baseret på at tale befolkningens frygt op og ikke på at formulere løsninger på den.
Ingen serv – kun smash
Når det er sagt, så kan man diskutere herfra og til dommedag, hvorvidt DF står stærkere i eller udenfor regering. Det er ren proces-diskussion, som i høj grad handler om forståelse for den aktuelle politiske diskussion og forståelse for hvilken type af indflydelse, der er tale om. Når Thulesen Dahl kalder DF’s nye situationen for ”gunstig”, så er det uden tvivl fordi han drømmer sig tilbage til den ’gratis omgang’, som DF nød som blokpolitisk støtteparti i 00’erne.
DF afsiger sig gerne serveretten til gengæld for at få en enkelt smash engang imellem.
Men selv når det er sagt, så er indflydelsen altid større i regering. Indflydelse og ansvar hænger unægtelig sammen. Men indflydelse bliver først relevant, hvis man har konkrete politiske løsninger, som man gerne vil have igennem – hvis man kun vil tale i overskrifter og opråb, så er den indflydelse, man får i regering, mindre interessant.
DF afsiger sig gerne serveretten til gengæld for at få en enkelt smash engang imellem.
Freeriderne stormer frem
Som om det ikke er slemt nok, at DF igen og igen får lov til at vælge fribilletterne uden at landets politiske journalister stiller kritiske spørgsmål til landets største blå parti, så den politiske ansvarsfralæggelse også ved at blive en trend på den politiske scene.
Partier som Alternativet og Danske Folkeparti har netop til fælles, at de gerne advokere for problemer og til tider også bidrager med urealistiske løsninger, men de slår sig i tøjet, når det handler om at tage ansvar. Samme tendens kendetegner Podemos i Spanien og den nuværende ledelse i det britiske Labourparti.
Jo flere der blot vil freeride og snylte på de øvrige partier, jo, færre er der til at tage ansvar og træffe de svære beslutninger, som er bydende nødvendigt i et hvert demokrati
Antallet af partier, der dyrker ansvarsfralæggelsen, er voksende verden over. Tiden byder ganske enkelt på flere politiske freeridere, der gerne råber op, men nægter at tage ansvaret på sig. Det er et væsentligt skred på den politiske front, at stadig flere partier stiller op til parlamentsvalg, uden villighed til at tage ansvar for de vælgere, der stemmer på dem.
Jo flere der blot vil freeride og snylte på de øvrige partier, jo, færre er der til at tage ansvar og træffe de svære beslutninger, som er bydende nødvendigt i et hvert demokrati. Indtil videre får Dansk Folkeparti fred og ro til at fortætte deres udhuling af det danske demokrati.
Jens Jonatan Steen, er chefredaktør på Netavisen Pio.