Efterskolerne svigter erhvervsskolerne

Regering bruger store armbevægelser på at få unge på erhvervsuddannelse, men eleverne på privat- og efterskoler friholdes
Efterskole

Modtagelsen af regeringens 55 nye initiativer til at løfte erhvervsuddannelserne er blevet mødt med massiv lovsang og applaus. Både erhvervsliv, fagbevægelse og erhvervsskolerne har klappet trofast i hænderne.

Taknemmeligheden må siges at være stor, når man tager finansieringen af udspillet med i betragtning. Det er særdeles bemærkelsesværdigt, at de mange gode takter i udspillet, dels er akkompagneret af årevis med nedskæringer (især omprioriteringsbidraget) og dels blot bliver løftet med max 100 millioner om året, hvis man tager de mest positive briller på.

De mere realistiske briller vil derfor sige at udspillet faktisk fjerner cirka 125 millioner fra erhvervsskoler hvert år i perioden 2019-2022. Hvis det er en investering, så har jeg ikke lyst til se nedskæring.

Privat- og efterskolerne leverer ringest
Men udover opprioriteringen, som sandsynligvis kommer til være en nedprioritering, så er det interessant at se på hvem der skal løfte ansvaret for de mange gode tanker, som er anført i VLAK-regering hele 55 konkrete bud.

Udspillet hedder meget sigende ”Fra folkeskole til faglært”, hvilket næsten er en freudiansk fortegnelse, når man ser på den opgave som privat- og efterskolerne skal løse.

Der skal næsten lup til at finde det ansvar, som de stærkt statsstøttede skoler skal løse. Selvom privat- og efterskolerne i dag har 31 procent af alle eleverne i udskolingen (7-10. klasse), så bliver de bliver kun nævnt et sted i udspillet.  

Efterskolerne bliver kun nævnt i forbindelse med et ekspertudvalg, som inden udgangen af 2019 skal komme med anbefalinger til målretning mod erhvervsuddannelserne, hvilket også kan omhandle efterskolerne. Dog med forbehold for at tiltag omkring efterskolerne kun kan ske i tillempet form.

Det kan i den grad undre at hverken efterskolerne eller privatskoler tillægges et større ansvar fra regeringens side, når man kigger på statistikken. Den viser at KUN 14,2 procent af eleverne fra privatskolerne og BLOT 16,3 procent af eleverne fra efterskolerne vælger en erhvervsuddannelse. Det står i skærende kontrast til folkeskolens 10. klasse, hvor 36,8 procent efterfølgende går erhvervsuddannelsesvejen.

Hvis der overhovedet findes en lavt hængende frugt på erhvervsskoleområdet, så hænger den hos privat- og efterskoler.

Ressourcestærke har også et samfundsansvar
Jeg har fuld respekt for både privat- og efterskolerne, som må anerkendes for deres egenart og unikke bidrag til samfundet. Mit eget år på Bjergsnæs Efterskole bekræfter kun at denne skoleform kan noget helt særligt – det var en helt særlig oplevelse for en ung jydeknægt.

Efterskoleelvernes særlige karakter betyder også, at eleverne har en stærkere forældrebaggrund og at deres skolevalg er ekstremt velovervejet.

Betyder det, at man ikke stille krav og forvente at erhvervsuddannelse er relevante for dem? Med de nye udspil, må jeg forvente at regeringen mener nej, mens jeg selv vil mene ja.

Efterskolerne selv siger ’at de ikke aldrig vil presse eleverne til at vælge erhvervsskolerne’, hvilket lyder som en god ide. Ingen skal sgu da tvinges på erhvervsskole, men der er næppe heller nogen, der ønsker tvang. Mindst af alt erhvervsskolerne.

Pointen er simpel: Hvis vi skal løse samfundets største udfordringer, så skal alle bidrage og alle skal tage ansvar og alle. Flere penge på bankbogen eller stærkere ressourcer friholder ingen fra samfundets fælles målsætninger.
De bredeste skuldre skal stadig bære en del af byrden.  

Jens Jonatan Steen er chefredaktør på Netavisen Pio


Kommentarer fra Facebook

Annonce