Den er blevet kaldt den “hemmelige strejke”, fordi mange almindelige mennesker ikke har opdaget den, nemlig det, at sygeplejerskerne nu på sjette uge strejker.

Men efter at sygeplejerskerne mandag igen varslede en udvidelse af strejken, den fjerde gang i lige så mange uger, vurderer professor i arbejdsmarkedspolitik ved Roskilde Universitet (RUC), Bent Greve, at der kommer et politisk indgreb  inden månedens udgang.

“Sygeplejerskerne bidrager nu, ved konstant at udtage flere til strejke, til en situation, hvor der gradvist i den kommende måned bliver flere og flere, som ikke kan få den behandling, de skal have,” siger Bent Greve til Netavisen Pio.

En begrundelse for et politisk indgreb

“Hvilket selvfølgelig også skyldes, at når vi kommer ind i august, så er man tilbage på sit oprindelig aktivitetsniveau, som har været lavere i sommerferien. Det betyder, at der vil være en begrundelse for et politisk indgreb, som ikke handler om lønnen, men som handler om sundhed, og derfor kan bruges som argument for indgrebet. Og et sådant indgreb tror jeg vil komme sidst i august.

“Hvilket skyldes, at ikke bare kan Folketinget  ikke blive ved med vente længere. Hvis politikerne venter længere, vil det komme til at overskygge alle mulige andre diskussioner, som der skal være hen over efteråret.”

Gør ondt

Fra den 10. august vil der således uge for uge støde flere sygeplejersker til strejken, så den ved udgangen af august vil omfatte omkring 6200 af landets 50.000 sygeplejersker.

”Det gør altid ondt, når sygeplejerskerne strejker, fordi vi ikke kan undgå, at det også går ud over borgere og patienter,” lyder det fra sygeplejerskernes formand, Grete Christensen.

“Derfor håber jeg også, at dem der sidder med nøglen til en løsning, efterhånden har forstået alvoren.”

Formand nedstemt

Det er især utilfredshed med lønnen, der har udløst strejken, som før sommerferien, efter at medlemmerne af Dansk Sygeplejeråd (DSR) stemte nej til den overenskomst, deres egen forening ellers havde anbefalet dem at sige ja til.

Siden blev forhandlingerne mellem arbejdsgiverne, i form af kommunerne og regionerne, og DSR sendt forbi Forligsinstitutionen. Her nåede parterne til enighed om en ny overenskomst, der blev sendt til afstemning blandt sygeplejerskerne.

Sygeplejerskerne havde samtidig få lovning på en såkaldt lønstrukturkomité, der blandt andet skulle undersøge eventuelle skævheder i lønstrukturen.

Atter anbefalede ledelsen i DSR, at medlemmerne stemte ja, men igen valgte et flertal af medlemmerne at sige nej.

Når konflikten tilsyneladende er gået i hårdknude, skyldes det da også, at Grete Christensen vil have mere end svært ved at sende en tredje aftale til urafstemning. Og omvendt vil kommunerne og regionerne have mere end svært ved at åbne den store offentlige overenskomstaftale og imødekomme sygeplejerskerne krav om en højere løn.

Tradition for indgreb

Ifølge Bent Greve vil det være i overensstemmelse med traditionen, at der kommer et politisk indgreb, når en strejke bliver til et problem for samfundet. Og det vil være i overensstemmelse med traditionen, at Folketinget ophøjer den skitse, eller aftale, som der allerede ligger, til lov.

“Her har man en aftale, som begge parter sådan set har sagt ja til i den forstand, at de har aftalt det ved forhandlingsbordet,” siger professoren.

“Selv om den ene part, nemlig sygeplejerskerne, har stemt det ned, så vil man sige, at det er det, som bliver gjort til lov. Og så vil man bagefter selvfølgelig bagefter få en diskussion om, hvordan lønstrukturkomitéen skal se ud - og hvilket kommissorium og så videre.

Man får problemer under de næste forhandlinger

“Men jeg tror, at et flertal i Folketinget vil gøre alt for ikke at begynde at lave et indgreb, der giver en bestemt gruppe en lønforhøjelse alene af den grund, at gør man det, så har man grebet ind i arbejdsmarkedets måde at fungere på og vil få en situation, hvor man får problemer under de næste forhandlinger. Så vil der nemlig være andre grupper som siger, at så vil vi gerne nedstemme et forhandlingsresultat - i forventning om at Folketinget så igen vil gribe ind og hjælper dem.”

Frederiksen afviser indgreb

Indtil videre har regeringen - med støtte fra Venstre og De Konservative - afvist enhver snak om et politisk indgreb i konflikten.

“Der er stadig en konflikt i gang på dele af det offentlige arbejdsmarked,” lød det mandag fra statsminister Mette Frederiksen (S), da hun vendte tilbage fra sommerferien.

“Det er en lovlig konflikt, som regeringen selvfølgelig ikke udtaler sig om. Den danske arbejdsmarkedsmodel er noget meget særligt. Det vil være godt, hvis vi politikere husker at respektere den.”