Annonce

En broget rejse gennem det danske landbrug

Igen og igen optræder landbruget som en enklave i ”Udkantsdanmark”, der har en helt anden identitet og politisk observans, end ”eliten” fra storbyerne. Rasmus Hage Dalland beslutter sig for at sætte sig ind i, hvad det egentlig vil sige at være landmand i dag, i en ny læseværdig bog. Freddy Hagen anmelder.
Foto: Gyldendal
Rasmus Hage Dalland har skrevet en læseværdig bog om dansk landbrug.
Der er noget grundlæggende underligt over dansk kulturhistorie.

Det er noget, som vi sjældent tænker over, men alligevel har vores kulturelle, flydende og skrøbelige selvindsigt et hav af blinde punkter, der er svære at skimte, fordi vi samtidig er så forbenede som folk.

Man kan se det på alle vores kulturinstitutioner og i medierne. Nogle gange fremstiller vi os selv som en søfartsnation, andre gange som en landbrugsnation, men oftest - i vore dage - handler vores kultur om storbyliv.

Og sådan har det altid været med dansk kulturel selvforståelse. Det er som om, at vi ikke rigtig evner at favne det hele på en gang.

Vi har det med at tænke monokulturelt, og derfor er dansk kulturhistorie også mere eller mindre delt op i faser, hvor det ene eller det andet grundsyn har domineret.

I dag er historien om Danmark som en nation, der er bygget på kapital og viden fra søfart næsten gået i glemmebogen, selvom branchen endnu spiller en væsentlig international rolle.

Tilhørsforhold til jorden

Men historien om Danmark som landbrugsnation er derimod mere sejlivet, og som kontrast til fortællingen om den nationale identitet, sådan som den tager sig ud i storbyen, spiller den også en væsentlig politisk rolle.

Igen og igen optræder landbruget som en enklave i ”Udkantsdanmark”, der har en helt anden identitet og politisk observans, end ”eliten” fra storbyerne.

Det er blandt andet derfor, at ”københavnersnuden” Rasmus Hage Dallands nye bog, ’Jordbundet - En rejse rundt i dansk landbrug’, er så forbandet fascinerende og oplysende.

Rasmus Hage Dalland erkender, at hans ”rødder” er forvitret, og at han grundlæggende savner det tilhørsforhold, som hans bedsteforældre havde til jorden.

Det er derfor blevet til en mangefacetteret bog

Rasmus Hage Dalland beslutter sig for at opsøge landet og sætte sig ind i livet der, og hvad det egentlig vil sige at være landmand i dag.

I modsætning til mange andre forfattere, der har deres identitet knyttet til byen, sætter Rasmus Hage Dalland sig for at foretage denne rejse, uden at lade fordomme farve mødet i alt for kraftig grad.

Det er derfor blevet til en mangefacetteret bog, hvor den monokulturelle idé om landbruget gøres til skamme, for landmænd og kvinder er ikke et konglomerat af ligesindede, der er træge i det, og som ikke lader sig anfægte af de mange historier om forurening, decimering af biodiversitet og dyrplageri.

Den konventionelle landmand

Rasmus Hage Dalland møder landmænd, der driver deres gårde konventionelt, og som er skeptiske over for de økologiske landbrug.

De mener, at hvis man ser på udbyttet af et økologisk landbrug, per kvadratmeter, og sammenstiller det med udslip af kvælstoffer, så er det ikke løsningen på klimakrisen.

De anerkender, at forholdene for dyrene kan forbedres, og de fleste af dem ser med skepsis på for eksempel USA eller Kina hvor produktionerne er endnu større.

Tidligere var det barsk på landet

De konventionelle landmænd fortæller Rasmus Hage Dalland om, hvordan det var tidligere i landbruget. Det var hårdt og barsk, og for dem er idealiseringen ala Morten Korch en falsk fortælling.

Tidligere var det barsk på landet. For de konventionelle bønder handler udviklingen om at finde en balance mellem velfærd og økonomi, og det overraskende er nok, at de faktisk stræber mod at forbedre vilkårene for deres dyrebesætning.

Det handler ikke om biodiversitet. Det handler om overlevelse

Historien om landbruget fremstår diametralt modsat, når Rasmus Hage Dalland taler med bønder, der enten driver deres landbrug biodynamisk eller økologisk.

Her er der heller ikke en entydig enklave, fordi nogle af de økologiske landbrug for eksempel drives af robotteknologi, mens andre driver deres landbrug næsten anakronistisk eller holistisk.

Det er nok denne historie, som den oplyste storbyborger bekender sig mest til. Her møder vi dem, der er bekymrede over klimaet, og som bekender, at vi står overfor en krise, der ikke ender godt.

Rasmus Hage Dalland formår at krydre fortællingen med historiske referencer om opdyrkningen af heden

Men samtidig er det også evident, at deres løsninger er så radikale, at de færreste, når det kommer til stykket, er villige til at skabe de forandringer, der skal til.

‘Jordbundet’ er en herligt nuanceret fortælling med mange, relevante ekskurser. Rasmus Hage Dalland formår at krydre fortællingen med historiske referencer om opdyrkningen af heden, gennem Hedeselskabet, som så mange forfattere og kulturpersonligheder faktisk var modstandere af.

Rasmus Hage Dalland fortæller om Landboreformerne og højskolebevægelsen, der prægede dansk kulturliv og identitet helt fundamentalt. Og det spændende er, at han faktisk også formår at illustrere, at disse historiske tråde, inklusiv den idealiserede ”Morten Korch-fortælling” endnu spøger.

Dilemmaer

Der findes ikke et quick fix på landbrugets problemer, og det er netop hvad ‘Jordbundet’ illustrerer så fremragende.

Det er for eksempel et dilemma, når danske investorer og landmænd, efter murens fald i 1989, begynder at etablere storbrug, blandt andet i Ukraine og Polen.

Her er der tale om konventionelle landbrug, men det er samtidig også et ønske om at producere der, hvor størstedelen af produktionens produkter bliver solgt, dvs. hele ideen om at international transport af landbrugsvarer er en del af problemet.

Det har skabt en ond cirkel, der har affolket landet, forpint jordbunden og havet, men også øget konkurrencen

Faktisk skal man slet ikke undervurdere i hvor høj grad distribution og kapitalisme spiller en central rolle i debatten om landbruget.

Det er et faktum, at der bliver produceret for meget, men at det er distributionen, der gør, at alle ikke bliver brødfødet ligeligt. Et paradoks, der kan få en til at hive håret ud ved rødderne.

I sidste ende handler det hele om balance, og her spiller økonomi selvfølgelig ind. Det var i begyndelsen af 1970'erne, at det danske, moderne landbrug for alvor tog fart med indførelse af flere maskiner og øget brug af pesticider.

Det har skabt en ond cirkel, der har affolket landet, forpint jordbunden og havet, men også øget konkurrencen.

En skude på vej mod kollision

I dag forventer flertallet, at man kan købe landbrugsvarer billigt, og vores supermarkeder tager vi for givet. Men også disse butikker har været med til at skabe den situation i landbruget, som vi ser i dag.

Selvfølgelig. Det er blandt andet derfor, at en forandring, der batter, ikke bare sådan sker med et snuptag.

Hvordan man vender sådan en skude, der er på vej mod kollision, er ikke entydigt. Men at vi som kulturel nation har det med at glemme, at landbruget er en stor del af vores erhvervsliv, også selvom hele sektoren er gennemsubsidieret, skaber flere problemer, end løsninger.

Bag hele historien om landbruget er der noget, der lugter. Det er det politiske

‘Jordbundet’ er netop en god bog, fordi Rasmus Hage Dalland lytter til de mange stemmer, frem for bare at fordømme.

For undertegnede, der har det med at lytte mere til de alarmistiske stemmer i debatten, og romantisk ønsker at det hele skal omdannes til noget bæredygtigt, er bogen en øjenåbner, fordi det fjendebillede, som jeg har af landbruget, bliver mere nuanceret.

Bag hele historien om landbruget er der noget, der lugter. Det er det politiske. Det er på en måde ulideligt at lytte til de frelste fra storbyen, der vrænger på næsen af ”de grådige giftspredere og dyremishandlere”.

Men det er samtidig også både patetisk og opkastfremkaldende at læse de mange fornægtere af klimaforandringer, der stolt blærer sig med, at de spiser uendelige mængder af kød og forlyster sig over, at dyrene ikke har det godt.

Særdeles læseværdig

I det hele taget er det et faktum, at dansk identitet endnu indeholder dele af landbruget, og at udviklingen her hele tiden er under strukturel forandring, på godt og på ondt.

Det er derfor også vigtigt, at flere borgere får et mere direkte forhold til landområderne, og kender til de historiske processer.

Man bliver som bekendt syg, hvis man bare river sine rødder op ved rode. Det er ikke en bæredygtig løsning, for det skaber nok mulighed for idealisme, men sjældent nogen form for oplyst realisme.

Rasmus Hage Dalland råder bod på noget af det, og derfor er ‘Jondbundet’ en særdeles læseværdig bog.                                                       

 

Rasmus Hage Dalland: 'Jordbundet - En rejse rundt i det danske landbrug'. 272 sider. Gyldendal, 2023.

Freddy Hagen er uddannet cand.mag. i Moderne Kunst- og Kulturformidling fra Københavns Universitetet.


Flere artikler om emnet

Kommentarer

Jeg tror at Freddy Hagen skal nedtone sin akademiske baggrund, når han anmelder en bog til alm. danskere, der sikkert også køber hans fisk.
Ord som Konglomerat, decimering af biodiversitet, anakronistisk, holistisk, evident, relevante ekskurser, quick fix og alarmistiske stemmer lyder da fine og intelligente, men lugter lidt af sprog-snob, eller manglende danskkundskaber. Det sidste er der kurser der kan afhjælpe.