Annonce

Skal militærtjeneste koste et fjumreår?

Unge, der tjener fædrelandet, skal have de samme muligheder som andre. Derfor bør militærtjeneste ikke tælle med i de to års sabbatår, som kræves for at have ret til seks års SU.
Mange vælger at bruge tid på internationale missioner, eksempelvis i Afghanistan for at bekæmpe Taliban. Det skal den enkelte vide, at samfundet sætter pris på - ikke kun i skåltaler, men også i praksis.

Ét af elementerne i regeringens fremlagte forslag til en SU-reform er en regel om, at unge maksimalt må være to år fra de slutter på deres ungdomsuddannelse til de starter på universitetet, hvis de fortsat vil have mulighed for at forlænge deres studie med et år.

Det kan der være meget ræson i, når danske studerende i forvejen er længere tid om at få kandidatgraden i hus end i andre lande. Men der bør gøres en undtagelse fra reglerne, nemlig i forhold til de unge, der har tjent fædrelandet.

LÆS OGSÅ: Et tilbud man kun kan sige nej til

Hvert år enten udtages en række friske unge mænd (og kvinder!) til forsvaret, hvis de da ikke vælger det selv. Tiden mellem studentereksamen og studiestart bruges altså ikke på at lægge på sofaen eller rejse jordkloden rundt, men derimod på at deltage i det, vi i mine unge dage kaldte ’Cirkus Mili’.

Mange vælger også at bruge tid på internationale missioner, eksempelvis i Afghanistan for at bekæmpe Taliban. Den slags er både rigtigt, vigtigt og beundringsværdigt. Det skal den enkelte vide, at samfundet sætter pris på - ikke kun i skåltaler, men også i praksis.

Unge, der har været i militæret, skal ikke straffes for, at de har været så uforskammede at tjene fædrelandet og kæmpe for fred, demokrati og for Danmark i udlandet.

Sabbatår er vigtige, fordi det er der, at man finder ud af, hvad man vil bruge resten af sit liv på. Og det er år, der ikke kommer tilbage. År der for rigtigt mange unge bruges på at være på højskole, rejse verden rundt, flytte hjemmefra, arbejde og i sidste beslutte sig for, hvad man vil her i livet.

Unge, der har været i militæret, skal have samme muligheder for at finde sig selv, som deres klassekammerater fra gymnasiet havde. De skal også have mulighed for at arbejde, rejse eller tage på højskole. De skal ikke straffes for, at de har været så uforskammede at tjene fædrelandet og kæmpe for fred, demokrati og for Danmark i udlandet.

LÆS OGSÅ: Pant på universitetsuddannelser

Det er en i Grundloven nedfæstet pligt, at unge, danske mænd skal være med til at bidrage til Kongerigets forsvar. Det skal ikke være sådan, at unge mænd og kvinder vælger internationale missioner fra, fordi de dermed risikerer at være ringere stillet end deres gymnasiekammerater. Derfor bør militærtjeneste naturligvis ikke tælle med i de maksimalt to års sabbatår, som kræves for at have ret til seks års SU.

Det er nemlig både ret og rimeligt.

David Troels Garby-Holm er forhenværende redaktør og souschef på Netavisen Pio.


Flere artikler om emnet