Hvad er i grunden toksisk maskulinitet for en størrelse? Hvad kan få en mand til at spærre kvinder inde, sælge dem som prostituerede og afholde dem fra samtlige rettigheder samt at anvende brutal vold? 

Jeg ved det ikke, men Nicolas Winding Refn synes at kredse om dette spørgsmål, og han har en dyb interesse i at vise, hvorledes en art indestængt, kogende og brutalt sitrende psykopati udspiller sig dybt inde i disse mandstypers mørke sjæle.

Det er langtfra et behageligt bekendtskab. Og det er ovenikøbet mere skræmmende at mærke den indestængte vrede end at se den konsekvente, eksplosivt udadfarende reaktion, når sådan et væsen anvender vold.

Og jeg tror, at det er sådan en aura af vold, som Nicolas Winding Refn blandt andet forsøger at illustrere, i hans nye tv-serie, ’Copenhagen Cowboy’, hvor den ene gangster efter den anden konfronteres af rumvæsenet, superkvinden, kampsportseksperten, vampyrdræberen og englen i form af den androgyne kvinde, Miu, der drager gennem Storkøbenhavns underverden som healer og hævner.

Et underligt vakuum

’Copenhagen Cowboy’ er et ekstremt kommenterende eller måske nærmere korrigerende stykke kunst, der kommunikerer med et væld af genrer og klassiske film, lige fra ’Taxi Driver’ og ’Twin Peaks’, hvor drøm, mareridt og neon skaber et underligt vakuum, som befandt man sig under vand; ’Kill Bil’l, med den kung-fu kyndige hævner og ’The Shining’ (Ondskabens Hotel), med alle dens psykotisk ladede tableauer og farvemættede mønstre.

Han leder konstant efter karakterer, som har deres livshistorier skrevet i deres ansigters og kroppes fremtoninger

Og så selvfølgelig også Refns eget unikke, dansk-slaviske gangsterunivers, som vi kender det fra ’Pusher’-filmene.

Serien er en konsekvent multikulturalistisk entitet, hvor alle nationale forbindelser er incestuøse, og alle transnationale forbindelser er muligheder for sande venskaber og varme følelser. Jeg er overbevist om, at dette er et tema, der er gennemtænkt.

Og så er Nicolas Winding Refn konsekvent, når han caster til fordel for det autentiske fremfor det tillært akademiske.

Han leder konstant efter karakterer, som har deres livshistorier skrevet i deres ansigters og kroppes fremtoninger. For det er mere end halvdelen af effekten, fortæller han selv: det, at de allerede bærer på en historie, der ikke er den gængse.   

Helstøbt og unik

Det sceniske, musikkens dybe, brutale og hypnotisk virkende effekt, karaktererne, der alle er unikke og et studie værd i sig selv, samt legen med de forskellige genrer og så denne underlige, komprimerede form gør serien helstøbt og helt ekstremt unik.

Jeg vil vove den påstand, at 2023 kommer til at blive præget af mindst en ny vampyrserie

Og så fremstår den i virkeligheden som en introduktion til et fremtidigt drama af helt andre dimensioner. Som en slags epilog til en mulig sæson to, samtidig med, at den også fremstår som en kommentar til Marvels stivnede og fastlåste superunivers.

Og ikke nok med det. Jeg vil vove den påstand, at 2023 kommer til at blive præget af mindst en ny vampyrserie, nemlig ’Renfield’ med Nicolas Cage i hovedrollen, og at denne kommenteres bevidst i ’Copenhagen Cowboy’.

Disse referencer eller “kommentarer” handler om tonelejet, selve den måde hvorpå en genrefortolkning er stemt.

Jeg er overbevist om, at Nicolas Winding Refn her suverænt ”beviser”, hvorfor så mange genrer ligesom er gået i stå, enten fordi de, som gangstergenren er monokulturelle, nationale; eller fordi de, ligesom med superhelte- og vampyrgenrerne, er blevet for glatte, for tegneserieagtige og uvedkommende, blottet for uhygge.

Et sandt mesterværk

’Copenhagen Cowboy’ er en svær serie at komme ind i, og den forsøger heller ikke at ramme dig direkte. Den taler til noget dybere i os. Men når den først kommer ind under huden på en (efter tredje afsnit), så vil dens stemthed, dens tone, mageløse drømmebilleder og knivskarpe karakterer dukke op i erindringen igen og igen.

Serien gør et uudsletteligt indtryk, hvis blot man ser den til ende. Man kan risikere at falde af på halvvejen, fordi man søger efter fast grund, men hænger man ved, bliver man belønnet.

For ’Copenhagen Cowboy’ er et sandt mesterværk, helt unikt, også set i lyset af Nicolas Winding Refns andre film. Det står knivskarpt, er vedkommende, insisterende og dybdeborende, som næsten ingen andre serier formår.  

Jeg er overbevist om, at Nicolas Winding Refn kan slippe disse kræfter løs med stor styrke og effekt

Det er måske en serie for de få, og ikke for de mange. Og måske er det også en serie for fremtiden, og ikke skabt til direkte og umiddelbar succes. Jeg tror faktisk, at Nicolas Winding Refn selv er klar over det.

Men den fortjener en sæson to. Jeg hungrer som en vampyr efter at se, hvad der mon vil ske, når alt det overnaturlige, der hele tiden pibler frem gennem serien, pludselig bryder ud i lys lue. Jeg er overbevist om, at Nicolas Winding Refn kan slippe disse kræfter løs med stor styrke og effekt.

I sæson et hører vi konstant de hvinende orner i underverdenens helvedes-lignende univers belyst af neon. Men det er i en mulig sæson to, at helvede for alvor vil åbne sine porte.
 

Nicolas Winding Refn: ’Copenhagen Cowboy’. Serie i seks dele. Netflix.