Allerede nu har de første lande fået godkendt deres genopretningsplaner (heriblandt Danmark), og de første lån blev sat i omløb i efteråret.

Under finanskrisen førte EU og dets medlemslande en sparepolitik, mener Jan Høst Schmidt, der er seniorrådgiver i Tænketanken Europa.

“Det er rigtigt, at EU og medlemslandene under finanskrisen i høj grad førte en sparepolitik for at skaffe politisk opbakning til en nødvendig støtte til en række medlemslande, især eurolande som Grækenland, Portugal og Irland," siger Jan Høst Schmidt.

Ifølge ham er det naturligt, at EU tænker anderledes set i lyset af de erfaringer man gjorde sig under finanskrisen.

En ny taktik

Sparepolitikken forårsagede uroligheder i medlemslandene, som bl.a. førte til skiftende regeringer i Grækenland, der modtog meget støtte i form af lån efter finanskrisen.

Siden da har lande som Grækenlands statsgæld kun været voksende, og derfor kaldes finanskrisen også for statsgældskrisen.

Nu forsøger EU sig med en anden taktik.

Planen er nemlig stik modsat sparepolitikken, eller the austerity policies, som den også kaldes, fordi underskuddet i EU's medlemslande skal dækkes ved at låne endnu flere penge.

Dette skal realiseres gennem EU's helt store milliardlån: Next Generation EU-fonden.

Vækst gennem investering

Den nye økonomiske tilgang - altså at låne penge frem for at spare - forventer såvel EU som Tænketanken Europa, skal give overskud på den lange bane, frem for at de ramte lande skal spare og reducere deres udgifter.

I stedet for at de gældsramte lande nu skal spare efter nedlukningerne og et kæmpe kollektivt vaccineindkøb, vil EU nu investere i virksomheder.

Det skal skabe vækst og styrke det indre marked på særligt det digitale og grønne område, hvilket Jan Høst Schmidt mener vil gavne dansk eksport meget.

Nu forsøger EU sig med en anden taktik

Investeringerne fra Next Generation EU-foden er rettet mod seks såkaldte sektorspor: energi, energieffektivitet, vand/forsyning, digitalisering, sundhed/healthtech og fødevarer/forbrug.

Hvis en virksomhed vil søge nogle af fondens midler, skal man derfor falde ind under en af kategorierne.

Det lyder flot og lovende, men på samme tid betyder det, at restauranter og hoteller ikke falder ind under kategorierne.

Dermed kan den hårdest ramte sektor ikke søge pengene.

Dog mener seniorrådgiver hos Tænketanken Europa Jan Høst Schmidt, at restauranterne stadig vil få indirekte gavn af fondens midler:

“Restauranterne lever jo af, at danskerne bliver rigere og kan gå på restaurant. Så på den måde kan det også blive en fordel for servicebranchen”, siger han.

Han mener, at efterhånden som Danmarks økonomi forbedres som følge af andre investeringer i fonden, vil det blive en fordel for restaurationsbranchen.

Derfor kan restauratører muligvis stå tilbage og føle sig oversete, men det mener Jan Høst Schmidt er den gale måde at anskue situationen på:

“I denne pakke har man ikke set på, hvilke sektorer, der har lidt allermest. Det er: Hvor i Europa er folk blevet ramt meget hårdt af det her? Hvilke udfordringer har vi fremover?,” siger han.

Må se langt efter solidarisk genopretning

Førstehjælpen fra EU gavner ikke dem i Danmark, som har haft det sværest under nedlukningen - nemlig servicefag som restauranter, hoteller og barer.

Det skyldes, at de ikke kan søge om midlerne fra fonden, fordi de ikke anses som investering, der løfter EU’s kommende generationer.

Derudover står Danmark til at blive en af Next Generation EU-fondens allermindste modtagere.

Ifølge Dansk Industri står Danmark til at modtage 0,2% af fondens midler, og her kunne kun ovennævnte sektorer søge.

Hvis man spørger Jan Høst Schmidt og Tænketanken Europa, handler det mere om, at landene omkring os, som vi er afhængige af at handle med, vækster.

Når de lande bliver rigere, vil væksten smitte af på dansk økonomi, mener Jan Høst Schmidt.

På den måde vil flere få råd til at besøge danske barer, hoteller og restauranter.

“Selvom den direkte effekt for Danmark er lille, så er den der, men den er lille, og så har Next Generation EU altså indirekte betydning for dansk økonomi”, siger han.

Dog har mange virksomheder i Danmark måtte melde konkurs på grund af nedlukningen og senest grundet tilbagebetalingen af udskudt moms og skat.

Men mulighederne for at holde liv i virksomheden har været bedre i Danmark, sammenlignet med mange andre europæiske lande, fordi vi har haft mulighed for lønkompensation, såfremt den private virksomhed var ekstraordinært hårdt ramt af nedlukningen.

Væksten vil smitte af på dansk økonomi

Dansk Industri skriver i deres vejledning om lønkompensation mellem 9. marts 2020 til 29. august 2020, at private firmaer skulle leve op til visse krav, for at kunne modtage lønkompensation.

Et krav var et indtægtstab, som kunne risikere at afskedige 30 procent af virksomhedens medarbejdere eller, hvis en virksomhed kunne risikere at afskedige over 50 medarbejdere.

Den nye generation - next generation EU

De fremtidige udfordringer, som er blevet prioriteret i Next Generation EU-fonden, er særligt den grønne- og digital omstilling.

Faktisk vil 50 procent af midlerne blive dedikeret til en digital og grøn modernisering af EU og derudover fokusere på at øge EU-borgeres digitale færdigheder.

Jan Høst Schmidt bekræfter, at det er denne tanke, som ligger bag fondens agenda:

“Fonden kommer især Danmarks kommende generation til gode, siden der i dansk eksportsammenhæng investeres i særligt grøn- og digital omstilling”, siger Jan Høst Schmidt.

Det bakker Dansk Industri op med ved at hylde Next Generation EU-fonden som ‘en historisk mulighed for dansk eksport’ i en artikel på deres hjemmeside fra slut juni 2021.

Syd- og østeuropa bliver de store modtagere

Next Generation-fonden optages af EU i sin helhed, da unionen kunne opnå bedre lånevilkår end nogen andre medlemslande kunne have opnået hver for sig.

Det fremgår af Kommissionens hjemmeside, at lånene finansieres ved at medlemslandene udsteder statsobligationer, hvilket Jan Høst Schmidt uddyber som følgende:

“Det betyder, at EU som helhed og Kommissionen på vegne af EU, går ud og låner en sum penge år for år, som bruges til at finansiere udbetalinger fra fonden til landene”, siger han.

Hos Tænketanken Europa forventes det, at de store modtagerlande er Spanien, Italien, Grækenland, Portugal, og til en vis grad Rumænien og Bulgarien.

De store modtagere er dermed også lande, som i forvejen har haft udfordrede økonomier, og derfor får de dele af lånet som tilskud.

Seniorrådgiveren er ikke bange for, at fortidens fejl kan gentage sig, og at vi således risikerer, at landene ikke kan betale lånet tilbage.

Han ser heller ingen risiko for stigende inflation i EU, som betyder, at pengene mister deres værdi, fordi der kommer flere penge i omløb.

Han mener, at denne risiko ikke er der, fordi alle 800 milliarder euro ikke udbetales på en gang.

Der er derimod tale om mindre udbetalinger, som landene modtager.

Efterhånden som landene opnår målsætninger for tilbagebetaling, kan de dermed få lov til at modtage flere lånudbetalinger.

Jan Høst Schmidt og Tænketanken Europa mener derfor ikke, at det er bekymrende at låne penge til lande som Grækenland, som i forvejen har stor statsgæld.

“Der er ingen tvivl om, at fonden også er med til at afhjælpe de landes tidligere problemer omkring gældsættelse, fordi de ikke i samme grad har været i stand og haft råd til at holde hånden under egne økonomier, f.eks. som med lønkompensation og likviditetsordninger i Danmark”, siger Jan Høst Schmidt.

Denne artikel er produceret af Netavisen Pio med støtte fra Europa-Nævnet.