☰
☰
Annonce
FH: Skatteaftale er landet fornuftigt, men der er et stort men
Lettelser i arveafgiften er “ulighedsskabende”, lyder det fra FH-formanden. DA glæder sig særligt over økonomiske gulerødder til seniorerne
Regeringen landede torsdag sammen med Danmarksdemokraterne, De Radikale, De Konservative og Nye Borgerlige en skattereform, som giver skattelettelser for ca. 10,7 mia. kr. Udspillet ligner i det store og hele SVM-regeringens oprindelige skatteudspil.
Hovedparten af skattelettelserne sker ved at forhøje beskæftigelsesfradraget, og det får ros fra Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH), "når det nu skal være".
godt, at størstedelen af pengene i denne aftale går til at forhøje beskæftigelsesfradraget
”I udgangspunktet mener jeg, at penge til velfærden er bedre givet ud end til skattelettelser. Men når det nu skal være, så er det godt, at størstedelen af pengene i denne aftale går til at forhøje beskæftigelsesfradraget,” siger formanden for FH, Morten Skov Christiansen og fortsætter:
“Det ekstra beskæftigelsesfradrag til seniorerne kan være til gavn for almindelige lønmodtagere – men forøgelsen af seniorpræmien vil i højere grad gå til dem med længerevarende uddannelser, som ikke er blevet nedslidte og kan holde til at arbejde efter pensionsalderen. Den løser heller ikke de konkrete udfordringer, vi har med manglende arbejdskraft i velfærden og til at sikre den grønne omstilling.”
Skov Christiansen er dog kritisk over for, at få af skattelettelserne øremærkes unge:
”Det er kun en tiendedel af de oprindeligt 500 mio. kr., der var afsat i regeringens pulje til ”socialt afbalancerede skattelettelser” i skatteudspillet, der går til de unge. Det er godt nok ikke meget, og derudover har vi til gode at se, hvordan de penge bliver brugt, når de udmøntes til foråret af aftalens parter.”
Lettelse af arvegiften skaber ulighed
Skatteaftalen består også af en forhøjelse af bundfradraget for arveafgiften. Derudover fjernes en tillægsarveafgift for søskende helt. Disse penge tages fra puljen i skattereformen, der skulle bruges på ”socialt afbalancerede skattelettelser”.
”Det er nærmest en joke, at lempelser af arveafgiften ligger i puljen ”socialt afbalancerede skattelettelser”. Tværtimod er det ulighedsskabende, og det er vanskeligt at se, at det skaber et øget arbejdsudbud, som regeringen ellers har som ambition. Selv om det er en mindre del af reformen, så er det rigtig ærgerligt, at man vælger at prioritere det nu. De penge kunne være brugt meget bedre,” mener Morten Skov Christiansen.
Hos Dansk Arbejdsgiverforening (DA) glæder man sig over, at skattereformen øger incitamentet til at arbejde:
“Både nu og i de kommende år er mangel på arbejdskraft den helt store udfordring for både virksomheder og den offentlige sektor. Derfor er det positivt, at regeringen og en række partier med denne aftale øger incitamentet til at arbejde med flere konkrete initiativer,” siger administrerende direktør hos DA, Jacob Holbraad.
Særligt beskæftigelsesfradrag til seniorer
Han glæder sig særligt over over tiltagene, der skal få flere unge og seniorer i arbejde. DA har selv tidligere foreslået økonomiske gulerødder, som skal gøre det endnu mere attraktivt for seniorer at arbejde i årene op til og efter folkepensionsalderen:
meget positivt, at aftalen forhøjer seniorpræmien og giver et særligt beskæftigelsesfradrag for seniorer
“Heldigvis er flere og flere seniorer kommet i arbejde de senere år, og det har været med til at øge beskæftigelsen markant. Men vi har brug for at holde endnu flere dygtige seniorer lidt længere i jobbet. Derfor er det meget positivt, at aftalen forhøjer seniorpræmien og giver et særligt beskæftigelsesfradrag for seniorer. Samtidig bør regeringen og partierne bag aftalen roses for, at de har fokus på også at gøre det mere attraktivt for de unge, som i dag står uden uddannelse eller job, at komme ind på arbejdsmarkedet.
Satsen for beskæftigelsesfradraget og beløbet for det maksimale fradrag forhøjes for danskere i beskæftigelse.Forhøjelsen vil komme næsten alle danskere i beskæftigelse til gode med en skattelettelse på op til knap 3.000 kroner årligt. Forhøjelsen indfases gradvist i 2025 og er fuldt indfaset i 2026. Den nuværende topskat halveres og ændres til ny mellemskat, således at satsen nedsættes fra 15 procent til 7,5 procent, og at skatteloftet for personlig indkomst nedsættes til 44,57 procent (52,07-7,5 procent). Der indføres en ny topskat på 7,5 procent for arbejdsindkomst over 750.000 kroner (før arbejds- markedsbidrag). Der indføres en ny top-topskat på 5 procent for indkomst over 2,5 millioner kroner (før arbejdsmarkedsbidrag) Alt ovenstående indføres fra 2026. Enlige forsørgere Satsen for det ekstra beskæftigelsesfradrag til enlige forsørgere og beløbet for det maksimale fradrag forhøjes. Forhøjelsen vil komme enlige forsørgere til gode med en ekstra skattelettelse på op til 5.100 kroner pr. år. Forhøjelsen får virkning fra 2025. Nyt ekstra beskæftigelsesfradrag til seniorer Der indføres et nyt ekstra beskæftigelsesfradrag til seniorer, som gælder fra 2 år før folkepensionsalderen. Fradraget gives til alle i beskæftigelse med mindre end 2 år til folkepensionsalderen og frem til denne. Fradraget betyder en skattelettelse på cirka 3.800 kroner om året fra 2030, som kommer i tillæg til den nævnte forhøjelse af det almindelige beskæftigelsesfradrag. Det ekstra beskæftigelsesfradrag til seniorer indføres i 2026 og forhøjes yderligere i 2029 og 2030. Seniorpræmien forhøjes Den skattefri seniorpræmie som gives til personer i første og andet år efter folkepensionsalderen, der er i beskæftigelse i mindst 1.560 timer om året forhøjes både det første og det andet år efter folkepensionsalderen. Forhøjelsen vil komme alle til gode, som arbejder et eller to år efter folkepensionsalderen med en ekstra præmie på op til hhv. cirka 13.600 kroner og 8.000 kroner, svarende til en forhøjelse af førsteårspræmien fra 45.415 til 59.000 kroner og af andetårspræmien fra 27.033 til 35.000 kroner i 2029. Seniorpræmien forhøjes fra 2026 og yderligere fra 2029. Bonus til unge uden uddannelse og beskæftigelse Der afsættes midler til en bonus på 55 millioner kroner årligt fra 2026 til udsatte unge i alderen 25 til 29 år, som hverken har uddannelse eller er i gang med at uddanne sig og har været uden beskæftigelse i en længere periode. Rammen skal styrke indsatsen for unge, så endnu flere unge får øget tilskyndelse til at blive en del af et arbejdsfællesskab. Arv Bundfradraget forhøjes fra 2026 med 26.300 kroner til 348.000 kroner og yderligere i 2029 med i alt 53.300 kroner til 375.000 kroner. Tillægsboafgiften ved arv til søskende afskaffes fra 2027 Forhøjelsen af bundfradraget og afskaffelsen af tillægsboafgiften ved arv til søskende gælder alle boafgiftssager, dvs. både almindelige sager og ved overdragelse af erhvervs- virksomheder. Kilde: Finansministeriet. Aftale om Reform af personskatHovedpunkter i skattereformen
Flere artikler om emnet
Vi tager ansvar for indholdet og er tilmeldt
Kommentarer
Denne skattereform er skabt til at skabe et A og B hold i det danske samfund.
Lempelse af arveafgift, 0,5 % skattelettelse til lavtlønnede, 1,3 % skattelettelse til højtlønnede, intet til pensionister og kontanthjælp, stadig stort inflations-efterslæb i folkepensionen.
Og kigger man på hvad Mette F. og regeringen har i støbeskeen af afgifter, så vil forskellen mellem A og B blive endnu større. Bare vi dog havde haft et RIGTIGT Socialdemokrati i regeringen, men DET har vi ikke.
Nemli'
FH-formanden er ikke en dyt interesseret i tidligere medlemmer, de som har betalt kontingent i årevis, men kun for nuværende medlemmer
.
Historieløs vrøvl -
Selvfølgelig interesserer FH sig om deres medlemmers pensionsforhold - Hvordan kan det være at de arbejdspladser ( private ) som har aftalte overenskomster , at arbejdsgiveren indbetaler 2/3 af arbejdstagers årsindkomst ind på en arbejdsmarkedspension ? (arbejdstageren indbetaler selv den resterende 1/3 )
Det er jo kun på grund af de faglige overenskomstforhandlingerne gennem årtier at man har fået en sådan ordning på plads - Aftalen om arbejdsmarkedspensionerne er fra starten af 90erne -
Du har ikke læst/forstået hvad jeg har skrevet
Tidligere medlemmer kan da kun betyde dem som i dag er på folkepension som de kan supplere med en arbejdsmarkedspension , hvilket gør dem økonomisk bedre stillet en de pensionister med kun folkepensionen -
Og så ved jeg ikke hvordan du havde forestillet dig at en forbundsformand skal kunne påvirke skat og skattelettelser til folkepensionisterne - det må da være en ren politisk opgave -
Enig!!!
-> Danmark trænger til meget hurtigt at få en social bevidst regering og et socialt bevidst folketingsflertal
Man kan jo for tiden ikke åbne noget medie uden at få ørerne tudet fulde af problemer med mangel på arbejdskraft.
Men det er jo en fiktion og en problemforskydning, for arbejdsmarkedet er lige som alle andre markeder et system, hvor udbud og efterspørgsel går i balance på grund af prismekanismen.
Hvis der et år er få æbler i handel, er der jo mangel (manglende udbud) på æbler. Men der klares jo så ved, at priser på æbler stiger, og efterspørgslen falder, til der igen er balance mellem udbud og efterspørgsel.
Men sådan fungerer arbejdsmarkedet jo af sære grunde ikke. De grunde er, at den store strategiske politiske og ideologiske kamp, som vi møder dagligt i det politiske forum, er en kamp mellem virksomhedsejere og lønmodtagere om hvilken andel af produktionens værdi, der skal ende hos hvem. På den borgerlige side er der derfor altid behov for udbudsreformer, både i finanskrise og i højkonjunktur, fordi markedsmanipulation er et
effektivt middel til løntrykkeri. Og når de tilforladelige argumenter slipper op kommer de helt underlødige frem. Så skal vi importere løntrykkere fra den tredje verden, ligesom Løkkes seneste forslag, hvorefter vi importerer 50.000 kenyanere i et "strategisk" samarbejde med Kenya.
Men hvis man lod arbejdsmarkedet fungere som et marked, skulle man jo bare lade virksomhederne byde lønnen op, så ville efterspørgslen falde, og der ville ikke være mangel på arbejdskraft, uligheden ville falde, de dårligste skodvirksomheder ville lukke og arbejdskraften ville søge ansættelse i kvalitetsvirksomhederne. Det ville gavne miljøet, og tillige ville den øgede indkomst føre til øget skatteprovenu, så der bliver bedre råd til at klare udfordringerne i staten, og hele løsningen ville som rimeligt er, være betalt af virksomhedernes overskud, der topper vildt i disse år på baggrund af manipulation.
Manglen på arbejdskraft ville på mirakuløs vis dampe af, og vi ville blive fri fra koncerten om arbejdsmarkedsudbudsreformer, der uafladeligt forøger problemet ved at presse lønnen ned, i stedet for at få den til at tilpasse sig markedsbetingelserne.
Foruden direkte løntrykkeri har metoden flere udløbere.
Skattelettelser er det andet ben for faldende omfordeling, der jo finansieres af udmarvning af den sociale sikring for personer uden for arbejdsmarkedet. Dårlig sikring øger afhængigheden af job og presser lønne ned for beskæftigede. Når det tillige går ud over syge og pensionister er det ren fattiggørelse, hvis eneste mål er at øge pungens størrelse hos de der har råd til at vælge frit, men det indskrænker friheden hos andre.
Argumentet lyder, at det er rimeligt at at beholde flere af egne penge. Men ingen millionærer er skabt at personer isoleret på en øde ø.
De penge man kan tjene tjenes på grund af et omgivende samfund, og mine egne penge er det, der er tilbage, når man har betalt skat af sin heldige eller privilegerede situation.
Hvorfor ikke fjerne samtlige tilskud og andre gulerødder, som erhvervslivet har, og så udelukkende give tilskud / gulerødder til de virksomheder, som fra den 1.1.2024 forøger deres medarbejderstab med unge og seniorer?
Det er jo netop problemet med en regering henover midte, om det så er SVM eller noget andet, at hver gang de leverer noget, som kunne se nogenlunde fornuftigt ud, så følger der også en lort med. Men jeg har ikke bestilt nogen lort, og jeg vil ikke have en lort.
Ifølge https://skm.dk/aktuelt/presse-nyheder/nyheder/ny-skattereform-paa-plads-...
er der 285.000 som får lettet topskatten med 9.100 kr., giver ca. 2,6 millarder i skattelettelse (årsindkomst mellem 750.000 kr. og 2.500.000 kr.)
svarende til at 8,6 % af arbejdsudbuddet får 25,6 % af samlede skattelettelser.
ca. 280.000 har årsindtægt mellem 618.400 kr. og 750.000 kr. , ca. 1,1 milliard i skattelettelser.
Samlet 3,7 milliarder, altså over 1/3 af skattelettelserne går til godt 1/2 million skatteydere som betaler topskat, svarende til godt 1/6 af arbejdsudbuddet.
De 565.000 som betaler topskat får selvfølgelig også maksimal andel af hævelsen af personskattefradraget på 2900 kr. pr. person. I alt godt 1,6 milliarder kroner.
Dvs. 565.000 ud af ca. 3.300.000 beskæftigede, altså ca. 17 %, får halvdelen af skattelettelserne svarende til godt 5,3 milliarder kroner.
Det er en sørgelig skattereform, Pensionisterne som har mindst får overhovedet ingenting,
en falliterklæring for en socialdemokratisk regering.
Dette vis e bare at FH har lavet en fejl da de valgte den nye Formand !