Et nyt lovforslag, fra et flertal udenom regeringen, vil hæve gebyret for at tildele en opholdstilladelse fra de nuværende 5.380 kroner, forventes gennemført torsdag og skal træde i kraft 1. juli.

Gebyret betales af værtsfamilien.

Tvivl om ny beløbsgrænse

Det forhøjede gebyr skal dække fuld dansk sprogundervisning. Det er dog endnu ikke fastlagt, hvad den nye beløb.

Dansk Folkeparti, der har stillet lovforslaget, foreslog oprindeligt, at beløbet fremover skal hæves til 11.000 kroner, men både de og Enhedslisten har senere stillet ændringsforeslog om, at gebyret skal være endnu højere.

Socialdemokratiet vil mere end tredoble beløbet, fortæller partiets udlændingeordfører,

”I Socialdemokratiet mener vi, at gebyret skal være cirka 17.000 kroner. Med det beløb sikrer vi nemlig, at det er værtsfamilierne selv og ikke de danske skatteborgere, som betaler for danskundervisningen til au pairs. Det mener vi er rimeligt,” siger Mattias Tesfaye til Netavisen Pio.

Gebyret for at få opholdstilladelser kommer dog sandsynligvis til at ligge på cirka 14.100 til 17.300. Det viser beregninger fra Udlændinge- og Integrationsministeriet.

Fagbevægelsen: Fokus på den enkelte au pair

Forslaget vækker glæde flere steder i fagbevægelsens, men der er også ønsker om betydelige forbedring. Både fagforbundet FOA og Fagbevægelsens Hovedorganisation, FH, mener, at man burde gå efter at hæve de såkaldte lommepenge.

”Så vil det stå mål med det arbejde, som vi kan se, at en au pair udfører. I øjeblikket ligger lommepengebeløbet på et niveau, der slet ikke står mål med det konkrete arbejde, som vi ved, der bliver udført, siger Ejner K. Holst, der er næstformand i Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) til TV2.

En au pair får i dag 4.250 kroner om måneden.

Samme bekymring lyder der fra Pia Heidi Nielsen, der er formand for FOA's kost- og servicesektor, som siger, at "vi er i gang med at se på, hvad vores anbefalinger til lommepenge til au pair skal være".

FOAs bekymring går på, at et højere gebyr vil gøre det vanskeligere for en au pair at finde en ny værtsfamilie, hvis det bliver nødvendigt at skifte familie.

”Man har fokus på økonomi og penge, ikke på au pairen”, lyder det fra Pia Heidi Nielsen.

Lommepenge må komme en anden gang

Forlagt kritikken fra fagforbundene, understreger Mattias Tesfaye, at det ene ikke nødvendigvis udelukker det andet, men at det ikke er det, som det konkrete lovforslag handler om.

”Vi er helt enige i at lommepengene skal stå mål det arbejde, der bliver udført. Konkret handler lovforslaget her bare om hvorvidt værtsfamilierne selv skal betale for danskundervisning. Det mener vi godt at vi kan støtte, selvom der også er andre spørgsmål, som er vigtige at forholde sig til,” siger han til Netavisen Pio.

Der blev ifølge tal fra Udlændingestyrelsen i 2017 givet 1423 opholdstilladelser til au pairs. Den altovervejende andel – 1.171 - til kvinder fra Filippinerne. Der er siden 2014 sket et drastisk fald i antallet af au pairs i Danmark. Det år blev der givet 1.908 tilladelser.

Den nuværende au pair-ordning bliver i øjeblikket evalueret af Styrelsen for International Rekruttering og Integration. Den endelige evaluering forventes afsluttet i midten af april 2019. Folketinget forventes at vedtage det nye lovforslag torsdag den 28. marts.