Annonce

Forældreløst spædbarn reddet og gode alkoholnyheder

Nyhedsoverblik fra dansk politik, fagbevægelsen og verdens gang
Velkommen til denne udgave af Netavisen Pios nyhedsoverblik Aktuelt.

Et reddet spædbarn, fordeling af de sidste rester af satspuljen og nyt om danskernes alkoholforbrug.

Dét er overskrifterne i dagens nyhedsoverblik.

 

Resterne fra satspuljen er fordelt

I dag har et bredt flertal af de politiske partier – med undtagelse af Nye Borgerlige – indgået en aftale om fordelingen af reserven på social-, sundheds- og arbejdsmarkedsområdet, der afløser satspuljen, der blev afskaffet i 2018. Det skriver Altinget.  

Med aftalen afsættes i alt 849 millioner kroner over fire år til udsatte danskere. Mest væsentligt er 244 millioner kroner afsat til opfølgning på demenshandlingsplan 2025, ligesom pengene blandt andet bruges på hjemløse, exit-programmer for prostituerede, fritidsaktiviteter for udsatte børn og unge og til at skabe bedre rammer for unge med handicap.

”Vi har indgået en bred aftale, der især prioriterer de mest udsatte, der falder igennem vores velfærdssamfund: Hjælp til at komme ud af prostitution. Rådgivning til mennesker, som er havnet i en gældsspiral. Fritidspas til børn, der ikke har råd til for eksempel at gå til fodbold,” siger social- og indenrigsminister Astrid Krag (S) i en pressemeddelelse.

placeholder

 

Det største stridspunkt i forhandlingerne har været ældreområdet og demensområdet, som også fik en pænt løft fra 100 til 244 millioner i det endelig udspil.

 

Forældreløst spædbarn evakueret fra Syrien

Et spædbarn er blevet overleveret til danske myndigheder. Det danske udenrigsministerium bekræfter her til morgen, at et 11 måneder gammelt forældreløst barn er blevet evakueret til 'et tredjeland'.

Samtidig understreger Udenrigsministeriet, at det har tavshedspligt i personsager, hvorfor de ikke kan kommentere yderligere på håndteringen af enkeltsager om fremmedkrigere og deres børn.

Red Barnet oplyser, at barnet har været i deres varetægt og at de er lettede over at have fået det til Danmark:

placeholder

I et skriftligt svar fra Udenrigsministeriet lyder det overfor DR:

”Udenrigsministeriets Borgerservice er i tæt kontakt med barnets nærmeste pårørende i Danmark, der har overtaget ansvaret for drengen i det pågældende tredjeland”.

 

Flere danskere dropper flasken

Danskerne står til at miste at den noget tragiske position som suveræn frontrunner i Europas drukstatistikker. Nu ligner vi mere de andre lande.

Danmark står ifølge TV2 de seneste ti år for et af de største fald i alkoholforbruget i OECD-landene. Fra 12,1 liter ren alkohol årligt per voksen over 15 år i 2007 til 9,1 liter i 2017.

Det er dermed ikke langt fra gennemsnitsforbruget i OECD-landene på 8,9 liter, viser en ny rapport fra OECD, der årligt sammenligner sundhedsforhold i de 36 medlemslande.

Ikke desto mindre, så drikker danskerne fortsat væsentligt mere øl, vin og alkohol i halsen end de nordiske brødre og søstre. Her er forbruget per person 6 liter i Norge, 7,1 i Sverige og 8,4 i Finland.

Ifølge Danske Regioner bør Folketinget indføre en aldersgrænse for køb af al alkohol, også øl og vin, på 18 år i stedet for 16 som i resten af Norden.

- Det er forslæbende, at Danmark som eneste land i Norden stadig tillader salg af blandt andet alkoholsodavand, breezers, øl og vin til 16-årige, siger formand for Danske Regioners sundhedsudvalg, Karin Friis Bach.

Nyhedsoverblikket Aktuelt skrives på skift eller i fællesskab af redaktionen på Netavisen Pio.

David Troels Garby-Holm er forhenværende redaktør og souschef på Netavisen Pio.


Flere artikler om emnet