Preben Lykkegaard var direktør i Sparekassen Faaborg i 30 år frem til udgangen af marts 2010, hvor han trak sig tilbage. Lønningsposen var stor. I de sidste fem år som direktør tjente han 10,8 mio. kr.
I 1999 fik han første gang en aktieoption som en del af sin lønpakke. Den solgte han i 2005 med en fortjeneste på 13,5 millioner kroner før skat. Da optionen blev solgt, blev han tildelt en ny option med en anslået værdi på 2,8 millioner kroner, som blev indløst to år efter. Samme dag som indløsningen solgte han optionerne med en fortjeneste på ikke mindre end 33,5 millioner kroner.
I alt forlod den sydfynske bankboss altså chefstillingen med 47 millioner før skat på lommen fra aktieoptioner. Siden da er kursen faldet til 25 % af værdien, og bankens store indtjening er nu i minus med 200 millioner. Ved Lykkegaards afgang havde banken ellers over en femårig periode tjent knap én milliard kroner og aktiekursen var tårnhøj i kurs 800. Lykkegaard afviser at have ansvar for bankens dårlige situation.
Såfremt det var fonden, der købte aktierne, har den lidt tab på over 15 millioner kroner på den sidste option, hvis fonden stadig ejer aktierne. Mens den tidligere direktør er gået derfra med millioner, er banken blevet efterladt i alt andet end et drømmesvære kår.
Der er blevet spekuleret meget i salget af den store aktieoption. Fyens Stiftstidende har tidligere skrevet, at den blev solgt til en fond, som har aktier i banken og ejer bankens filialejendomme, og at fonden købte dem til en langt højere pris, end de egentlig var værd. Dermed har fonden påført sig selv et massivt tab, blandt andet fordi aktiekursen siden faldt markant.
En af landets førende aktielønnings-eksperter, Ken L. Bechmann fra CBS, mener nemlig, at optionen oprindeligt blev vurderet alt for lavt, da Lykkegaard fik den. Det skyldes den såkaldte volatilitet, som er et mål for aktiekursens udsving.
”Man har flere gange set, at optionerne er blevet værdiansat markant lavere, end de burde, fordi man har vurderet en for lav volatilitet i aktien, og det har stor betydning for værdien af optionen. Det mener jeg også er tilfældet med Sparekassen Faaborg”, sagde han til Jyllands-Posten. Den var simpelthen sat for lavt – nemlig 10 % modsat at de 25-30 %, som den var årene forinden.
Såfremt det var fonden, der købte aktierne, har den lidt tab på over 15 millioner kroner på den sidste option, hvis fonden stadig ejer aktierne. Mens den tidligere direktør er gået derfra med millioner, er banken blevet efterladt i alt andet end et drømmesvære kår.
I denne serie vil Netavisen Pio sætte fokus på de ledende folk inden for finansverdenen, der bragte hele den vestlige verden i knæ gennem deres uansvarlige aktiviteter og sidenhen blev reddet af skatteborgerne.