Jørn Balch Christensen var en driftig lokal bankboss. Som direktør for den ene af Mors' to pengeinstitutter, Morsø Sparekasse, som han styrede i over 20 år, vandt han tilliden hos øens landmænd og virksomheder og udvidede banken i resten af landet. Sparekassen udnyttede opturen til at investere lokale landmænds friværdi i hundrede millionklassen i udlandet i alt fra københavnske byggeprojekter til schweizerfranc og vindmølleanparter i Tyskland. Man troede, at jordpriserne aldrig ville falde igen. I midten af 1990'erne kostede en hektar jord gennemsnitligt 35.000 kroner, men i 2006 kunne de ramme hele 400.000 kroner hektaren. Bankens succes byggede med andre ord på kviksand: Banken lavede fatale investeringer på baggrund af kunstigt oppustede jordpriser.
LÆS OGSÅ: Omvendt resultatløn hos Sydbank
Men korthuset faldt sammen - og det ramte almindelige mennesker hårdt. Som erstatning havde morsingboerne i stedet den nyligt fusionerede Fjordbank Mors, inden den også gik konkurs i 2011 efter kun at års levetid. Dette efterlod de 13.000 aktionærer en milliard kroner fattigere. Lokale idrætsforeninger stod uden sponsorkroner og erhvervsdrivende med håret i postkassen, ligesom en femtedel af landmændene var på vej mod konkurs millioner kroner fattigere. I takt med at jordpriserne faldt, var banken tvunget til fortsat at give lån til landmændene for at holde dem oven vande. Banken turde ikke lukke brugene ned af frygt for selv at de fallerede landbrug ville trække banken med ned .
Jørn Balch Christensen forlod øen, som han havde efterladt i økonomisk ruin, med kufferten fuld af penge, da han var Danmarks næstbedst betalte bankdirektør efter Peter Straarup med 4,4 mio. kroner årligt.
LÆS OGSÅ: Jyske Bank er nr. 1 i dårlig behandling af kunder
Men Bankkongen på Mors er der ingen, der ser mere. Jørn Balch Christensen forlod øen, som han havde efterladt i økonomisk ruin, med kufferten fuld af penge, da han var Danmarks næstbedst betalte bankdirektør efter Peter Straarup med 4,4 mio. kroner årligt.
En stor del af disse penge har han angiveligt tjent gennem kursmanipulation med aktier fra Vestjyst Bank og ejendomsselskabet Keops. Derfor er bankkongen i dag sigtet for kursmanipulation og insiderhandel. Professor i strafferet ved Aalborg Universitet, Lars Bo Langsted, udtalte følgende til TV2 Nord: ”Strafferammen for kursmanipulation er i sin almindelige form op til halvandet års fængsel, og så er der en grov ramme, der går op til fire års fængsel, hvis det er begået forsætligt. (…) Højesteret har sagt, at kursmanipulation er noget, der skal straffes med ubetinget fængsel. Så det er barske udsigter, der er for de sigtede, hvis de ender med at blive kendt skyldige”.
Men selv hvis bankbossen får straf som fortjent, giver det ikke Mors deres penge tilbage.
I denne serie vil Netavisen Pio sætte fokus på de ledende folk inden for finansverdenen, der bragte hele den vestlige verden i knæ gennem deres uansvarlige aktiviteter og sidenhen blev reddet af skatteborgerne.