Fuld løn under uddannelse skal løse manglen på arbejdskraft

Vi har brug for et stærkt svar på den stigende mangel på kvalificeret arbejdskraft. Det handler om at investere i den enkelte for at styrke fællesskab
Manglen på faglærte er en bombe under opsvinget. Allerede i 2025 vil der alene for den danske jern- og metalindustri mangle 30.000 kvalificerede medarbejdere. Man skal ikke være økonom for at regne ud, at den slags er skidt for økonomien.

Samtidig står en større gruppe af danskere og mangler de kvalifikationer der skal til, for at sikre sig et job i fremtiden. Det kalder på seriøse investeringer i de rigtige uddannelser.

Vi har brug for et mere ambitiøst uddannelsesprogram
Her bør en ny regering fremlægge et ambitiøst uddannelsesprogram, der for alvor vil kickstarte et uddannelsesløftet i Danmark og gøre ufaglærte til faglærte. Det handler om at virkeliggøre ambitionen om, at den enkelte dansker skal have mulighed for at udvikle sig hele livet.

At øge indvandringen, fremfor at give folk en uddannelse, kan aldrig være det socialdemokratiske svar

Borgerlige politikere og arbejdsgiverorganisationer har på det seneste talt for, at arbejdskraftsindvandring er løsning på Danmarks uddannelseskløft. Men at øge indvandringen, fremfor at give folk en uddannelse, kan aldrig være det socialdemokratiske svar. Ikke fordi der er noget galt med en udenlandsk elinstallatør, men fordi det er et svigt af de mennesker, der ikke fik så meget skolegang som ung. Det socialdemokratiske svar må og skal være flere investeringer i menneskers muligheder.

Den gode nyhed er, at en lang række faglærte uddannelser tjener sig hjem fra dag ét. Mens der går 14 år før en arkitekt har betalt sin uddannelse tilbage til samfundet, så er det modsatte gældende for en faglært metalarbejder. Her er de samfundsmæssige gevinster så store, at uddannelsen tjener sig hjem med det samme.

Gradvis optjening til fuld løn under arbejde
Både overenskomster og den seneste trepartsforhandling åbner op for mere voksen- og efteruddannelse, men den ringe lønkompensation er for mange stadig en stor barriere. En ufaglært slagteriarbejder, der skal gå på dagpenge for at uddanne sig, vil opleve et voldsomt indhug i rådighedsbeløbet. Så kan man appellere nok så meget til de langsigtede gevinster ved en uddannelse, men med familie og børn tænker de fleste altså mest af alt på, hvordan næste måneds udgifter skal betales.

En ufaglært slagteriarbejder, der skal gå på dagpenge for at uddanne sig, vil opleve et voldsomt indhug i rådighedsbeløbet

Jeg forestiller mig en udbygning af dagpengesystemet, hvor retten til fuld løn under uddannelse gradvist optjenes. Det behøver ikke kun at begrænse sig til ufaglærte, der tager en faglært uddannelse, men det siger sig selv, at her vil den samfundsmæssige gevinst ofte være størst. I de sidste 20 år er dagpengesystemet gradvist blevet forringet. En ny og forbedret uddannelsesret vil gøre a-kassemedlemskabet endnu mere attraktivt og relevant. Ikke kun i forbindelse med arbejdsløshed, men også som en udviklingsmulighed for det enkelte medlem, mens man er i arbejde.

Samfundsudviklingen kræver, at vi udbygger vores velfærdssamfund. Næste skridt er at udvikle et sikkerhedsnet, der ikke blot er til når du falder, men også sikrer dig muligheden for at udvikle dig.

Alexander Grandt Petersen, er Folketingskandidat for Socialdemokratiet i Odense syd. 

Klummen er alene udtryk for forfatterens egen holdning.

Klummen er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Alexander Grandt er folketingskandidat for Socialdemokratiet.


Kommentarer fra Facebook