Torsdag blev den konservative Rasmus Jarlov udnævnt som ny erhvervsminister efter, at Brian Mikkelsen annoncerede et kontroversielt skifte til stillingen som cheflobbyist for en af Danmarks største og stærkeste erhvervsorganisationer. Udskiftningen kommer på et kritisk tidspunkt, hvor der hersker tvivl om, hvem der har ansvaret for at komme til bunds i Danske Banks hvidvaskskandale, en af nyere tids største erhvervsskandaler.

Brian Mikkelsens afgang skete nemlig dagen før endnu et samråd, som skulle have klarlagt ansvarsfordelingen i hvidvasksagen. I forvejen er sagen en kastebold mellem danske og estiske myndigheder, og en ny minister, en sommerferie og bankens egen interne undersøgelse kan betyde, at en tilbundsgående undersøgelse fra Finanstilsynet og en egentlig retsforfølgelse ikke bliver til noget.

Hverken Finanstilsynet eller de estiske tilsynsmyndigheder foretager videre undersøgelser af hvidvaskskandalen, fordi de begge vil undgå ansvaret

Sagens kerne er, at Danske Banks estiske filial er blevet brugt til at hvidvaske mindst 25 milliarder kroner, herunder kriminelle penge fra diktaturstaten Aserbajdsjan og præsident Putins inderkreds. Allerede i 2013 gjorde en intern whistleblower Danske Banks koncernledelse opmærksom på mulige ulovligheder i Estland. Men det tog alligevel fire år og en intensiv mediedækning, før Danske Bank handlede og nedsatte en intern undersøgelse – forestået af bestyrelsens egne advokater.
Ingen tager ansvaret – ingen konsekvenser

Hverken Finanstilsynet eller de estiske tilsynsmyndigheder foretager videre undersøgelser af hvidvaskskandalen, fordi de begge vil undgå ansvaret. Finanstilsynet har udtalt en sønderlemmende kritik og påtalte blandt andet bankens begrænsede samarbejdsvilje. Men straffen blev ikke til mere end 16 løftede pegefingre og et krav om en minimal ekstra kapitalpolstring.

EU-retten foreskriver et samarbejde, men indtil videre afstår begge tilsynsmyndigheder fra at stikke hænderne ind i den brandvarme vaskemaskine

Adskillelige samråd har forsøgt at få klarlagt ansvarsfordelingen mellem Danmark og Estland, men indtil videre uden resultat. Myndighedsarbejdet står i stampe, fordi den danske regering ikke har afklaret med den estiske, hvem der er ansvarlige for hvad. EU-retten foreskriver et samarbejde, men indtil videre afstår begge tilsynsmyndigheder fra at stikke hænderne ind i den brandvarme vaskemaskine. Man kan godt forestille sig, at relationen til Rusland, hvis absolutte top-kleptokrater er involveret her, virker afskrækkende.
Ny minister vil næppe vove pelsen

Nu kommer der så en ny minister, som – ganske forståeligt – skal bruge en indkøringsperiode for at forstå de komplekse sagsforhold. Jarlov vil næppe vove pelsen fra dag ét i en så højprofileret sag, men i stedet vil han træde varsomt i sine ministersvar på samråd og i dialogen med Estland. I praksis betyder det, at han overlader sagen til sit embedsværk, som altid vælger de sikre løsninger.

Der er selvfølgeligt den mulighed, at den nyslåede minister vil kime sine estiske kolleger ned for at høre om, man dog ikke skulle gå hårdere til Danmarks absolut største bank. Det ville være klædeligt

Der er selvfølgeligt den mulighed, at den nyslåede minister vil kime sine estiske kolleger ned for at høre om, man dog ikke skulle gå hårdere til Danmarks absolut største bank. Det ville være klædeligt. Men initiativet skal komme fra ministeren selv, hvis der skal ske noget.
Påtaget selvransagelse i stedet for retsforfølgelse

Senest til september er Danske Bank færdig med sin egen interne undersøgelse af skandalen. Der skal nok blive påtalt et par beklagelige forhold og ryge en mellemleder mere. Det værst tænkelige scenarie er, at en påtaget selvransagelse træder i stedet for en egentlig retsforfølgelse. Det er desværre ikke usandsynligt. Folketinget er på ferie, og nå ja, nu har Danske Bank jo selv gjort noget ved det – skal vi så ikke bare lade det være ved det? Og vupti, så glider den største hvidvaskskandale i dansk historie ud af det snævre politiske synsfelt.

Hvis ikke Danske Bank bliver sigtet, er det svært at se, hvornår man nogensinde skal kunne sigte en bank for medvirken til hvidvask

Hvis ikke Danske Bank bliver sigtet, er det svært at se, hvornår man nogensinde skal kunne sigte en bank for medvirken til hvidvask. Ansvarsforvirringen står i vejen for en tilbundsgående undersøgelse: Finanstilsynet har ikke talt med whistlebloweren, som har kritiseret tilsynets undersøgelse for at være mangelfuld. Det bør være Jarlovs topprioritet at følge skandalen til dørs og sikre, at et juridisk ansvar bliver placeret af den eller de rette myndigheder. Ellers vil det skade borgernes opfattelse af bankernes troværdighed, som i forvejen er blakket, for slet ikke at tale om retsstaten og Konservatives selvbestaltede rolle som dens vogtere.

Frederik Lasserre er analytiker i Tænketanken Cevea. Analysen er alene udtryk for skribentens egen holdning.