Danske Bank agerer lige så hensynsløst som den festglade ungdom

Hvis bankerne ikke selv kan finde samfundssindet frem, så må staten hjælpe dem. Vi kan ikke acceptere at hjælpepakker finansierer aktionærfest og direktørbonus.
"Det kan man ikke være bekendt - det er tankeløst! Det er hensynsløst!"

Sådan lød den håndfaste reprimande særligt til landets festglade ungdom fra Dronning Margrethe  tirsdag aften. Dronningens reprimande kunne fint gentages over for Danske Bank og den øvrige banksektor, der samtidig med regeringens hjælpepakkervælger at udbetale aktieudbytte.  

Dronningens reprimande kunne finde gentages overfor Danske Bank

Mens staten rækker hånden ud til erhvervsliv og finanssektor i form af udvidede lånemuligheder, nye garantiordninger, større fleksibilitet og anden økonomisk hjælp, så vælger bankerne at sende en gaveregn i milliardstørrelse efter deres aktionærer for de resutatter, som de har opnået i 2019.

Aktionærerne først - samfundet sidst

Danske Bank går som altid forrest, når det handler om hvidvask, overbetaling på direktionsgangen og nu også om statsgaranteret aktionærfest for 7,3 milliarder.

Det burde ellers fise ind på lystavlen, når Nationalbanken direkte advarer

Bankerne vælger at vende det døve øre til direkte advarsler fra selveste Nationalbanken, der netop opfordrer bankerne til at sætte udbetaling af aktionærudbytte på pause. Det burde ellers fise ind på lystavlen, når Nationalbanken direkte advarer: ”Det er vigtigt, at institutterne bruger det ekstra handlerum til at udbygge deres udlånskapacitet og ikke til at udbetale udbytter eller tilbagekøb af egne aktier”.

På samme måde synes statens frigivelse af den såkaldt kontracykliske kapitalbuffer og statsgaranti på op imod 70 procent af nye udlån heller ikke at kunne vække samfundssindet hos Danske Bank & Co.

Rettesnoren for direktionen hos Danske Bank må være aktionærer først og samfundet sidst

Selvom corona-krisen kræver velpolstrede banker og udlån til udfordrede virksomheder og privatkunder, så vælger bankerne altså at fyre deres milliard-overskud af på aktionærerne. Rettesnoren for direktionen hos Danske Bank må være aktionærer først og samfundet sidst.

Regeringen må hjælpe samfundssindet på vej

I USA har de 8 største banker  selv fundet ud af at stoppe alle tilbagekøb af egne aktier for at netop at sikre udlånskapitalen. Og i Norge afviser det socialdemokratiske Arbejderpartiet for 2020s vedkommende at give krisehjælp til virksomheder, som udbetaler udbytte og bonus.

Kursen er sat imod en større økonomisk krise, som banker selv antyder kan komme til at overgå finanskrisen. Alligevel så rækker samfundssindet i disse banker ikke længere end til løn til direktører og udbytte.

Vi må ikke glemme fortidens fejl fra finanskrisen i slut 00’erne, hvor Lars Løkke Rasmussen og Lene Espersen forhandlede bankpakker. Dengang slap bankerne for billigt.

Historien tyder desværre mere på hensynsløshed end samfundsansvar

Svaret i dag må derfor være at staten og regeringen skal pålægge bankerne større samfundssind, når de ikke selv kan finde ud af det. Historien tyder desværre mere på hensynsløshed end samfundsansvar, når man kigger på de danske bankers gøren og laden over de sidst 25 år.

Jens Jonatan Steen er chefredaktør på Netavisen Pio.


Kommentarer fra Facebook

Kommentarer

Thomas, det er altså staten som bestemme, hvornår bankerne må bruge den såkaldte
"Kontracykliske Kapital Buffer" og det står i den aftale omkring polstring af bankerne,
at man fraråder bankerne at udbetale udbytte til aktionærerne, hvis staten skal ind
og understøtte med en garanti, husk på at bankerne har måske 15 Mia. som "buffer"
men de må udlåne omkring 200 Mia. hvor staten garanterer for op mod 75% af de udlån.
Og husk på, at det er de "knaldrøde" som ejer over halvdelen af Danske Bank.

Sig mig Thomas aner du overhovedet ikke noget om det finansielle Danmark,
Danske pensionskasser har en formue på ikke under 5000 Mia. kroner, disse
penge bestyres af professionelle investorer, de bedste afkast i Danmark er
altid gået til ATP - PFA - Pension DANMARK og hvad de ellers hedder,
det kan du da ikke være ubekendt med. Alle disse pensionskasser har
afdelinger i skattely, ligesom alle andre pensionskasser i hele den vestlige verden.
Men i Danmark betaler de skat af deres afkast, når de hjemtager deres overskud.
Da ATP brugte 1,2 Mia. på investering i DONG fik de pengene hjem over 5 gange.
Og staten tjente over 50 Mia. på at Goldman Sachs investerede 8 Mia.
GS gik ud af DONG i 2017 og tog deres penge med sådan cirka 20 Mia. kroner.
Du må da vide noget, siden du skriver her på et RØD medier. Blandt fagfolk.
DONG havde en værdi på 31,5 Mia. i 2012, nu er værdierne næsten 200 Mia.

Thomas du må undskylde at jeg ikke fik svaret på det med at staten
dikterer når Bankerne må bruge deres "BUFFER" du skal huske på,
at det var staten der forlangte at bankerne skulle polstre sig.
Og det er ikke statens kunder som bankerne skal betjene, det er faktisk
bankens egne kunder, som staten giver bankerne mulighed for at yde hjælp.
Hvis Danske Bank beholdt de 7,5 Mia. som de vil udlodde som udbytte,
kunne de udlåne ekstra mellem 75 og 100 Mia. Det er da ikke så ringe endda.

Du blander interesserne sammen, fagforeningerne er til for de medlemmer
som betaler for at de skal varetager deres løn og arbejdsvilkår.
Jeg vil meget gerne indgå i en debat omkring det som du kalder en
politisk fagforening, men du må meget undskylde, jeg aner ikke hvad du mener.
En fagforening er da ikke politisk, fordi den varetager statens opgaver,
ved at administrerer en A-kasse. Jeg håber da at du ved, at en A-kassen er
et stats anliggende, og ikke et fagforenings anliggende.
Fagforeningerne agerer på statens anvisninger, som vedtages i folketinget.
Den anden del af fagbevægelsen udgøres af, at der gøres et kæmpe arbejde
med sikkerhed på arbejdspladserne, du må da ikke forvente at det er arbejdsgiveren,
som står spidsen for at varetage denne opgave, men på de fleste arbejdspladser,
har man et godt samarbejde omkring dette emne, ansporet af fælles interesser.
Hvor du ser det politiske kan jeg ikke se, og slet ikke partipolitisk.

Hej Thomas.
Jeg har på ingen måde mistillid til arbejdsgiverne, men hvis du har
fuld tillid til arbejdsgiverne, omkring varetagelse af forholdene på
danske arbejdspladser, så er du det man kalder NAIV, det har du
din grundlovssikrede ret til at være, det er da også kun dit problem.
Men jeg kan ikke se hoved eller hale på dit sidste indlæg, at du mener,
at jeg er socialist, kan da kun tilregnes din meget nedsatte dømmekraft.
Hvordan havde du tænkt dig, at man skal kunne bruge af strejkekasserne,
det er vel kun medlemmerne som har råderet over disse,
og ikke fagforeningerne. Jeg kan kun forestille mig, at dette kan lade
sig gøre ved en urafstemning. Har du et bedre forslag,
eller aner du heller ikke noget om et sådan emne.

Hej Thomas.
Hvem har udtalt følgende " de mange der er sendt på tvunget ferie eller på
tvunget adspadsering (afspadsering) gerne ville have deres penge!"
Det er måske kun dig der ønsker det. Men det er da fair nok at de mange, der
er medlem af en fagforening har en talsmand i dig, og du gør det ganske gratis.
Jeg tror ikke du skal være talsmand for nogen overhovedet, du har så vidt, jeg
kan læse mig til, helt andre hensigter end at varetage nogen interesser.
Men held og lykke med dit projekt. Håber det mislykkedes helt for dig.
Jeg vil meget nødig have dig som min tillidsmand.
Jeg har i mit lange arbejdsliv, haft tillidsmænd som modpart, som har langt
flere brikker at flytte rundt med, end dem du har tilkendegivet.

Hej Thomas.
Kan du ikke bare for en gangs skyld følge lidt med i hvad der sker,
det er arbejdsgiverne som har rådgivet regeringen.
Og sådan som jeg hører deres vurdering, kan jeg forstå på erhvervslivet
at de er tilfredse med at regeringen har lyttet.
Og fagbevægelsen er utilfreds med at regeringen ikke forlænge
dagpenge perioden, når de ledige ikke på nuværende tidspunkt kan søge
ledige job. Men for min part er jeg da tilfreds med den førte politik.

Thomas, i efteråret 2009 udgav, den af V-K regeringen nedsatte,
arbejdsmarkedes kommision deres rapport, i den kan man læse at
man anbefaler at dagpengeperioden skal nedsættes til 2 år, og
optjenings perioden skal forlænges til 52 uger. Men at
dagpengeperioden skal være "konjunktur bestemt" forstået på den
måde at ved perioder med høj ledighed, skulle dagpengeperioden
kunne forlænges, man kan vel rolig, uden at hidse sig op, forvente
at vi må se i øjnene at vi vil få en periode med en langt højere
ledighed og uden muligheder for at finde et job.
Det står i den betænkning omkring lovforslaget, at denne præmis
er tilstede, så denne mulighed foreligger hvis regeringen vil.
AMK. er på 279 sider og der er også skabelonen for en gradvis
afskaffelse af efterlønnen, samt de indgreb som er foretaget af
den tidligere S-R-SF regering, på førtidspension og fremrykning
af den gradvis senere tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet.
(senere folkepension)det er dog ikke vedtaget, men der skal i
2020 lovgives om denne tilbagetrækning, da den nuværende lovgivning
kun har 68 år som højeste grænse for folkepension, som gælder til 2035.
og der står i denne lov at ændringer skal vedtages med en varsel på 15 år.
Angående treparts forhandlinger, har der ikke været en sådan.
Der har godt nok været to parter der har rådgivet regeringen, men der
har ikke været forhandlinger, man er blevet enige om tiltag, som
regeringen har forelagt parterne. Så Thomas følg lidt bedre med.

Når regeringen og oppositionen mødes til drøftelser om regeringens
tiltag, hedder det så ni parts aftaler.?
Det var regeringen og arbejdsmarkedets repræsentanter der mødtes,
men der var ingen nye aftaler der skulle besluttes, der blev aftalt
en strategi for at komme igennem denne krise.
Ved treparts aftaler skal der aftales, hvordan man fremover skal
forhandle og at der skal laves aftales om fælles mål.
Men Thomas jeg skal da ikke bestemme hvad du kalder den forståelse,
som regeringen har fået med arbejdsmarkedets parter.
Kan du blot nævne en aftale som du mener der er indgået som gælder
for fremtiden. Der kan du bare se, ikke en eneste aftale kan du
nævne. Så jeg har igen ret du fatter ikke en pind.

Hvis der nu var 4 parter med ved mødet ville det så hedde
en fire parts aftale.
Treparts aftale er navnet på forhandlinger mellem regering,
arbejdsgiverne og fagbevægelsen, og det er ikke fordi der
sidder 3 parter og forhandler, men fordi de organisationer
som sidder ved forhandlingsbordet repræsenterer de parter
som repræsenterer på parterne arbejdsmarkedet og regeringen.
Men Thomas nu har du bestemt at du har ret.
Fordi du ikke aner hvad du skriver om, så må du fastholde,
at du har ret. Så fred være med det.

Der er dags dato indgået en ni parts aftale mellem regeringen
og oppositionen, om at forlænge den strategi som skal forsøge
at få samfundet lempelig genne denne sundheds krise, og
til at bekæmpe smittespredningen.

Nu ved jeg det, du hedder Thomas Nielsen og er sikkert
i familie med den tidligere LO formand, siden du stadig
bruger LO som navnet den ene forhandlingspartner.
Hvis du mener at de to parter som har været til møde med
regeringen, for at høre hvad regeringen havde tænkt sig
at bruge for at afbøde de værste udfordringer i den sundheds
krise som samfundet befinder sig i, så var det FH som var
den organisation som varetager 1,4 Mio. lønmodtagere.
Til din oplysning så står F.H. for Fagbevægelsens
Hovedorganisation. Og den anden part var Dansk Erhverv.
Og hvis det var en forhandling ville de tre parter have
hver deres krav, det var ikke tilfældet men de havde ønsker,
og da fik Dansk erhverv deres ønsker opfyldt, FH fik ikke
deres ønsker opfyldt, så du må forstå det var ikke forhandlinger.
De der bliver sendt hjem men ikke fyret får virksomheden en
kompensation på 23000 pr. medarbejder, hvorimod de som bliver
fyret får kun deres normale dagpenge som er på ca. 19000 før skat.

Hvorfor bruger du stadig dette link til en organisation på Fyn.
Jeg beskriver hvad der er foregået på et møde mellem regeringen,
og parterne på det danske arbejdsmarkedet.
Arbejdstagerne var på dette møde repræsenteret ved Lizette Risgaard.
Hun var fra 2015 til 31-12-2018 formand for LO.
Fra den 1-1-2019 har hun været valgt som den første formand for
Fagbevægelsens Hovedorganisation ( FH) og det var som repræsentant
for 1,4 Mio. lønmodtagere hun deltog i dette møde.
Og du bruger en Helle Nielsen fra Fyn som dit sandhedsvidne.
Som jeg tidligere har skrevet, bestemme du selv hvad du skriver.
Og så skriver du, at det Helle Nielsen skriver, er hendes egen holdning.
Det er da intet nyt i, at en skribent skriver om sin egen holdning.
Du skal aldrig tro på det du læser i medierne Thomas.
Men skal vi så ikke slå en ting fast, på dette møde har regeringen
fremlagt deres vision på en krise håndtering, som parterne har nikke
ja til, derefter har regeringen foreslået folketingets partier,
at stemme om denne løsning, arbejdsmarkedets parter har da ikke på
noget tidspunkt, været involveret i tilblivelsen af denne krise pakke.
Arbejdsmarkedets parter kan da heller ikke være med til af afgøre,
om der skal bruges et trecifret Mia beløb, det kan kun de folkevalgte,
som sidder i det danske folketing, end ikke en minister kan beslutte
en sådan handling, det kan kun folketinget, det er derfor man stemme
i salen, hvad ellers.

Det står da intet om, at regeringen og LO er uenige med mig
i det link du henviser til.

Igen får vi at vide at Helle fra Fyn har en holdning.

Det lader til at denne artikel er skrevet af en
studenter medhjælper ansat på PIO PIO.
Så har vi da hele 2 som du kan henvise til, Helle fra Fyn
og en student på Pio Pio.
Jeg har da ikke set Lizette Risgaard har udtalt sig.
Det var hende der deltog i mødet med regeringen.

Thomas jeg er frygtelig ked af, at alt skal skæres ud i pap,
og med opbyggelige staveplader.
Når jeg brugte ordspillet ni parts, var det fordi jeg
regnede med, at du vidste, at der i folketinget er 10 partier
regeringpartiet og ni partier som er oppositionen.
Når der stemmes omkring finansieringen af hjælpe pakkerne,
så er der kun folketinget som kan godkende de midler
som skal frigøres til formålet, det kan en regering
ikke forhandle med parterne på arbejdsmarkedet, det er
derfor at jeg påstår, at der ikke har været forhandlinger
mellem regeringen og parterne på arbejdsmarkedet,
regeringen kan ikke aftale med parter udenfor folketinget,
hvad staten skal bruge af midler, men regeringen kan kun
anbefale at folketinget stemmer ja, til de tiltag som
regeringen mener skal sættes i værk for at samfundet kan
komme så lempelig gennem denne krise. Og de forslag har
regeringen forelagt parterne på arbejdsmarkedet.
Men har ikke ført egentlige forhandlinger.
Det er folketinget regeringen skal overbevise.
Ingen over eller ved siden af vores folketing.
Sådan fungerer det Danske demokrati.
Jeg er ked af at skulle skrive det til dig,
men Helle fra Fyn er ikke en del af vores demokrati.
Hun er ikke valgt til at deltage i vores folkestyre.

Hvem har dog skrevet sådan en omgang sludder:
Thomas - 23 marts, 2020 - 21:58 - #2382
LO og regeringen er uenig med dig;-)

Thomas - 23 marts, 2020 - 11:21 - #2376
Arne LO er uenig med dig!

Denne organisation har være ikke eksisterende siden 2018.

Hvor har det været skrevet at FH er uenig med mig.
Jeg synes du skal tage dig sammen, og så beskrive
hvordan du opfatter, hvad der skete på det møde i
Finansministeriet som varede i 2 timer hvor du
påstår at der har været forhandlet en aftale.
Det har taget væsentlig længere tid at få
Regeringens forslag igennem folketinget.
Og så gentager jeg, at du må være meget naiv
eller direkte uvidende omkring, at få en
udgifts post vedtaget i Folketinget.
Nu hjælper det ret meget, at partiet Venstre,
havde foreslået et langt større beløb stillet
til rådighed for krise pakkerne.
Regeringspartiet og Venstre har et flertal i
FOLKETINGET.

Nu tillader jeg mig at spørge dig direkte Thomas.
Hvordan kan du fortsat hævde, at der er foregået
en treparts aftale når mødet den 9 marts kl. 11,00
var et møde med lønmodtagerne, og et møde kl. 13,00
hvor deltagerne var erhvervslivets repræsentanter.
Mener du ikke, at hvis det skal give mening, så skal
parterne sidde i det samme lokale på det samme tidspunkt.
Eller tager jeg igen helt fejl.
På mødet kl. 11,00 var deltagerne:
Statsministeren, Finansministeren,
Sundhedsministeren, Erhvervsministeren,
Beskæftigelsesministeren Samt Sundhedsstyrelsen.
Helle fra Fyn ses ikke på deltagerlisten.
KL 13,00 Var deltagerne:
Statsministeren,Finansministeren,
Sundhedsministeren, Erhvervsministeren
samt Sundhedsstyrelsen.
Helle fra Fyn har heller ikke sneget sig ind her.

Thomas - 24 marts, 2020 - 13:55 - #2399
Er det ikke dig der har skrevet dette sludder.:

Arne Arne Arne også i denne artikel taler ministeren om den
her trepartsaftale som ifølge dig ikke har fundet sted!

Omtalte minister, har ikke deltaget i det møde
som han har refereret til, Hummelgaard var kun deltager
i mødet den 9 marts kl 11, mødet kl 13 med erhvervslivet,
var han ikke medvirkende. Du kan læse i mit indlæg
hvem deltagerne i de 2 møder var.
Og på dit spørgsmål om jeg ved mere trepartsaftaler,
det er da et utrolig åbent spørgsmål.
Det jeg ved er, at folketingets partier den 19 marts
udgiver aftaleteksten på de forhandlinger som er
grundlaget for de handleplaner ( hjælpe pakkerne)
som er regeringens redskab, for at handle (regerer) i
forhold til at holde hånden under erhvervslivet og
lønmodtagerne.aftaleteksten er på 9 sider og omhandler
samtlige de aktstykker som er nødvendige for at regeringen
kan trække på statens økonomiske muskler.
Den efterfølgende tekst er kopieret fra aftalen.
"Partierne noterer sig, at regeringen allerede har
præsenteret tre økonomiske pakker, som efterfølgende
er blevet henholdsvis hastebehandlet i Folketinget eller
godkendt som aktstykke i Finansudvalget."

Statsministeren har indkaldt til et møde,
der ses ikke, at der er indkaldt til en forhandling.
Teksten er kopieret fra indkaldelsen til dette møde.
"Klokken 13.00 mødes statsministeren, finansministeren,
sundhedsministeren og erhvervsministeren samt Sundhedsstyrelsens
direktør med erhvervslivets organisationer.

På mødet vil statsministeren og ministrene orientere
om udviklingen og myndighedernes tiltag for at inddæmme
smitten af COVID-19 samt drøfte med organisationerne,
hvilke udfordringer situationen skaber for vores samfund."

Der står ingen steder at der skal indgås en aftale
Der står ingen steder at der skal ske en forhandling.
I den aftale som er indgået mellem regeringen og
folketingets partier står der endvidere følgende:
"For øvrige udgiftskrævende tiltag – herunder tiltag
med henblik på at afbøde konsekvenser for erhvervslivet
samt til at dække et øget udgiftsbehov i regioner og
kommuner – vil der skulle forelægges særskilte
aktstykker for Folketingets Finansudvalg.

Når det er medlemmernes penge den "knaldrøde" fagforening har i sin strejkekasse er du jo heldig, for du har jo aldrig betalt til en "rød" fagforening, du foretrækker de knaldgule hvor en af dem er ledet af en byggespekulant som i privat regi vil opføre et højhus i Esbjerg for noget af det overskud han har tjent som ejer af en knaldgul fagforening.

Hej Thomas Så må du da gerne hilse Ole Wehlast fra mig,
han er formand for NNF, jeg kender også ham der var formand før ham.

Og du virker som en der fyldt med vrøvl og tågesnak og tag så lige dine røde briller af, så du kan se andet end rødt og husk: Havde vi ikke haft fagforeningerne, så var vi arbejdere stadig bunden til træhesten, men det er måske det det du arbejder for med dit vrøvl

Kære Christian Jensen, ham Thomas er bare et barn, der ikke kan nåes!
Han har fundet sit forum herinde, hvor han kan galpe op i sin søgen efter opmærksomhed.
Og nu kan han så efterfølgende kalde dig og mig øgenavne.
Lidt ligesom i Olsenbanden da Egon får et slag i hovedet og derefter sidder og råber "tissemand" fordi det, for et barn, er noget så frækt.
Lad os håbe, at han kravler ned i sit hul igen.

Hvorfor skriver du aldrig fuldt navn Thomas, du virker som en blå troll. Det er ok du er uenig med lederens artikel, men det er din retorik ikke. Du burde faktisk ikke have adgang når du til dels et anonym.