Der var hård kritik til Integrationsministeriet, da Statsløsekommissionen i dag afleverede sin rapport. Kommissionen har undersøgt, hvorfor Danmark gennem en længere årrække har administreret reglerne for tildeling af statsborgerskab til statsløse i strid med FN-konventionerne. Og selvom Kommissionen mener, at daværende integrationsminister Birthe Rønn Hornbech havde pligt til at orienteret Folketinget tidligere end det skete, så ser det foreløbig ud til, at ansvaret havner hos embedsmændene.

Statsløsesagen vækker mindelser om Tamilsagen fra Schlüterregeringens tid, da den handler om, at danske myndigheder har administreret i strid med reglerne. Den kostede tilbage i 2011 Birthe Rønn Hornbech jobbet som integrationsminister, og siden har en kommission arbejdet på at kortlægge forløbet i Ministeriet. En lang række vidner har været afhørt, inklusiv de to tidligere statsministre, Lars Løkke Rasmussen og Anders Fogh Rasmussen.

Rønn og departementschef har forskellige forklaringer
Danmark har med tilslutningen til FN’s konvention om statsløse fra 1961 og FN’s Børnekonvention fra 1989 forpligtiget sig til at give statsløse, særligt børn og unge, adgang til statsborgerskab på lempelige vilkår end de, der gælder for øvrige ansøgere. Alligevel er statsløse gennem en længere årrække blevet behandlet efter samme vilkår som alle andre. Det har betydet, at en række personer har fået afslag på et statsborgerskab, de ellers var berettiget til ifølge konventionerne.

Kommissionen har særligt haft fokus på perioden fra 2008, hvor daværende integrationsminister Birthe Rønn Hornbech første blev gjort opmærksom på problemet, og frem til 2010, hvor Folketinget orienteres og reglerne ændres. Hvorfor skulle der gå to år, hvor sagerne fortsatte med at blive behandlet efter en forkert procedure, og hvorfor blev folketinget ikke orienteret noget før?

Her har der været stor uenighed mellem daværende integrationsminister Birthe Rønn Hornbech og hendes daværende departementschef, Claes Nilas. Rønn har hover for kommissionen har fortalt, at hun troede der blev administreret i overensstemmelse med konventionerne, og at hun troede, at Folketinget var blevet orienteret. Nilas har derimod forklaret, at det var Rønn, der blokerede for en hurtig tilpasning af administrationen til FN-konventionerne henvisning til, at det først skulle undersøges, hvordan de øvrige nordiske lande fortolkede konventionerne.

Bevidst politik eller dårlig rådgivning?
Spørgsmålet er altså, om Rønn bevidst har handlet i strid med Danmarks internationale forpligtigelser, eller om hun har fået så dårlig rådgivning fra sine embedsfolk, at hun ikke var klar over, at der var et reelt problem. Her hælder kommissionen til det sidste. Ifølge Kommissionen burde embedsfolkene, herunder departementschef Claus Nilas, have gjort tydeligere opmærksom på, at den fulgte praksis var i strid med reglerne, og at Folketinget burde informeres.

Kommissionen skriver også, at ministeriet burde havet kontaktet eksempelvis UNHCR, Justitsministeriet og Udenrigsministeriet, hvis den lange ventetid virkelig skyldtes usikkerhed om, hvordan konventionen skulle fortolkes. Igen vender Kommissionen dog tilbage til, at embedsmændene burde have rådgivet Rønn bedre.

Kommissionen anbefaler, at der rejses tjenestemandssag mod to embedsmænd, departementschef Claes Nilas og afdelingschef Kim Lunding. De to embedsmænd er i dag fritaget for tjeneste. Det er nu op til Folketinget at vurdere, hvad der skal ske med Birthe Rønn Hornbech.