Harry Potters mor hyldet af højrefløjen i Danmark: “En forbilledlig kvinde” 

Identitetspolitik

Harry Potters mor hyldet af højrefløjen i Danmark: “En forbilledlig kvinde” 

Den engelske forfatter får opmærksomhed af danske politikere, som støtter hende i stormfuld debat om transkønnede

J. K. Rowling
Billedtekst

J. K. Rowling

Foto: Daniel Ogren, CC BY 2.0 , via Wikimedia Commons

Joanne K. Rowling har skrevet Harry Potter-bøgerne, som er elsket af børn og unge verden over.

Forfatterinden har på det seneste fået opmærksomhed for andet end hendes bøger. Hun er nemlig kommet med en række udmeldinger, som placerer hende midt i en heftig debat om transkønnede og ytringsfrihed.

Det får nu flere borgerlige politikere i Danmark til at støtte op om Joanne K. Rowling.

Støtter Harry Potter-forfatter

Debatten har sit udspring i, at Skotland den 1. april har fået en ny lov mod hadforbrydelser, der gør det kriminelt at anspore til had, der er relateret til alder, handicap, religion, seksuel orientering, transkønnet identitet eller intetkønnede.

Det mener Joanne K. Rowling kan være en trussel mod ytringsfriheden, eftersom hun frygter, at loven kan blive brugt til at gøre nogle debatter om transpersoner ulovlige.

Joanne K. Rowling er tidligere kommet i stormvejr på grund af sine udtalelser om transkønnede.

Skønne kvinde

Den engelske forfatters holdninger til den nye skotske lov har fået værdiordfører og tidligere formand for Dansk Folkeparti, Pia Kjærsgaard, til at rose Joanne K. Rowling på det sociale medie X med ordene “Skønne kvinde” over en artikel, der linker til Rowlings kritik af loven.

placeholder

Ligestillingsordfører for Liberal Alliance, Sólbjørg Jakobsen, skriver med et glimt i øjet, at hun overvejer at stille en statue af Rowling op i sin have.  

placeholder

Også Anders Vistisen, som sidder i Europa-Parlamentet for Dansk Folkeparti, bekendtgør sin støtte Joanne K. Rowling, som han kalder en “modig og forbilledlig kvinde.”

placeholder

 

 

Emma Inge Hansen

Emma Inge Hansen er journalist på Netavisen Pio.

Tilføj kommentar

Ren tekst

  • Ingen HTML-tags tilladt.
  • Linjer og afsnit ombrydes automatisk.

Evaluering af S-valgresultat i København