Historisk havvindaftale i Østersøen skal vriste Nordeuropa ud af Putins klør

Vil sikre grøn strøm til op imod 30 millioner europæere. Vi er nødt til at gøre os fri af russiske fossile brændsler, siger statsministeren.
Danmark, Tyskland, Finland, Polen, Sverige og de tre baltiske lande Estland, Letland og Litauen vil i dag tirsdag give håndslag på at syvdoble mængden af havvind i Østersøen frem mod 2030.

Kapaciteten af havvind skal øges fra knap 3 gigawatt (GW) til næsten 20 GW. Det skal ske ved at opføre mellem 1.100 og 1.700 havvindmøller.

Det vil sikre strøm til mellem 22 og 30 millioner husstande.

Det er ifølge statsminister Mette Frederiksen (S), der er vært for topmødet, vigtigt at få fart på den grønne omstilling.

"Krigen i Ukraine og klimaforandringerne mødes nu. Vi har to kriser på bordet samtidig. Vi er nødt til at speede den grønne omstilling op, og vi er nødt til at komme fri af russiske fossile brændsler," siger hun til Politiken.

Også fra EU-kommissionen får projektet opbakning.

"EU-Kommissionen støtter kraftigt den regionale energiintegration i Østersøen. Yderligere skridt i retning af den indbyrdes sammenhæng i regionen vil i væsentlig grad styrke Europas energisikkerhed og vores grønne energiambitioner," lyder det fra EU's energikommissær Kadri Simson.

Industrien: En historisk aftale

Det er en meget god og ambitiøs aftale, mener Dansk Industri, men det kræver, at de cirka ni år, det i dag tager at få havvindmøller til at snurre, bliver halveret.

"Det er en historisk aftale, der vil sætte markant mere grøn strøm til Østersølandenes grønne omstilling, som er helt nødvendig, hvis vi både skal nå vores klimamål og sikre uafhængighed i vores energiforsyning," siger Lars Sandahl Sørensen, der er adm. direktør i Dansk Industri, i en pressemeddelelse.

Aftalen falder på plads på et bagtæppe af krigen i Ukraine, der har udløst en alvorlig energi- og forsyningskrise i hele verden.

"Vi skal være uafhængige af russisk energi. Det er helt utroligt vigtigt, at vi tænker nyt og stort for at fremtidssikre vores energiforsyning, og samtidig tænker internationalt," siger Lars Sandahl Sørensen.

Mandag aftalte et flertal i Folketinget at udvide en kommende havvindmøllepark ud for Bornholm fra to til tre gigawatt. Samtidig forbindes anlægget med Tyskland.

David Troels Garby-Holm er redaktionssekretær, debat-redaktør og souschef på Netavisen Pio.


placeholder

Kommentarer

Statsminister Mette Frederiksen har leveret igen. En syvdobling af vindenergiproduktionen i Østersøen. Det er alt andet end en bagatel. Det er et ambitiøst politisk bud på, hvordan de grønne ambitioner opfyldes og vil oven i hatten levere masser af arbejdspladser til Danmark og danskerne.

Og når vi ser på de store konsekvenser klimaforandringen har medført alen i den her sommer i såvel EU som ude i resten af verden er det

Hvis Det Blå Svindlerhold indtager statsministerkontoret går Danmark i sort og mange 100.000 vis af borgere i Danmark må se en tilværelse som fattig i møde for at fylde lommerne på de rigeste, så de kan fortsætte med deres liv i luksus trods stigende inflation og flypriser.

Fra eufori til sved på panden. Det ser ikke godt ud for Det Blå Svindlerhold.

Det Blå Svindlerhold
Det Blå Svindlerhold

Jeppe, kan vi ikke få at vide hvad du står for, ikke kun i ord men også i handling???

Jeppe Lindholm, som det gode menneske du er (?) og samtidig er et pragteksemplar af en socialdemokrat, går jeg ud fra at du udfører frivilligt arbejde til overflod, at du ikke 'rager til dig' men at du naturligvis deler rundhåndet ud af dine materielle gode og din økonomiske formåen.
Har jeg ikke ret i det?

Og nedenstående er vel fortid, eller løgn eller er du skabs-blå.

Jeppe Lindholm - 18 juni, 2022 - 20:11 - #25113

"... Jeg har lige været et par dage i Kuala Lumpur. Et per flyvetimer fra Thailand. Lige nu nyder jeg livet på min kones og mit sommerresidens i Krabi provisen i det sydlige Thailand med udsigt til den Thailandske Gulf. Storslået. Det er ren og skær paradis. Hvis man har råd".

Jeppe Lindholm - 28 august, 2022 - 18:31 - #27348
Lige nu er jeg i Singapore Kurt. Har lige været ude at gå en tur i 27 grader i regnvejr med torden ud over Singapore Strædet kl. 00.31. En fantastisk by.

Hold nu op, Kurt. Det er da imponerende at Jeppe har cyklet og svømmet hele den lange vej ud til Singapore Strædet sammen med sin kone. Det kunne jeg ikke have gjort. Jeg ville nok have overvejet at tage en flyvemaskine, i hvert fald noget af vejen. Men ikke Jeppe. Helt sikkert ikke. Han ville aldrig bidrage til mere CO2-udslip. Aldrig. Det er jeg 100% sikker på.

Gunnar, du har nok ret. Råd til flybilletten har han heller ikke, har giver jo yderst gavmildt til de mindrebemidlede så han i det daglige lever på en sten. Det ved vi alle sammen godt.
Tak fordi du fik mig på rette vej
.

Tænk, jeg troede det var løgn, men statsministeren lader gasprisen bestemme el-prisen, som mange medlemmer af Socialdemokratiet nu ikke har råd til at betale. Tag dog gasprisen ud af puljen og lad os så betale elprisen, men det giver måske ikke nok i afgifter. Hvad er begrundelsen for denne vanvittige prisberegning. Kom nu ud af busken, ellers koster det for mange vælgere.
Den tænksomme

Det er en EU forordning. Den dyreste energiform bestemmer prisen for resten. Hvis der f.eks. er et gasdrevet elværk sætter de reference for resten af el produktionen. Lidt vanvittigt i tider som disse. Politikere på EU plan er ved at udarbejde en ny måde at fastsætte priserne. Det bliver vindmølleejere sikkert kede af. Ligesom de elselskaber der har tjent oceaner af milliarder kr. de seneste måneder. Og den høje el afregning gør selvfølgelig alle produkter dyrere lige fra smør til kebab.

Normalt hører man ikke om sådan en prissætning, da ingen normalt interesserer sig for det. Altså indtil nu.

EU forordning.
Til lille Mutti, UvdL: jamen så få dog fingeren ud!

På andre områder svigter EU også i allerhøjeste grad:

Jeppe Kofod: "Det er grundlæggende dybt provokerende, at russiske turister kan rejse på ferie i Europa, samtidig med at ukrainske byer bliver bombet til ukendelighed"

"For det syriske folk var tirsdagens konference i Bruxelles formentlig en god nyhed. Der blev afsat tre milliarder euro ekstra fra EU-Kommissionen til hjælp for befolkningen i det krigshærgede land".
Hvorfor skal EU rydde op efter russerne og Assad????
.

Annonce