Hun beskriver sig selv som EU-positiv, selvom hun samtidig mener, at EU “kan være bøvlet”.

Ja tak til øremærket barsel

Blæsten fyger om ørerne, da jeg møder Gitte Geertsen foran hovedindgangen til Christiansborg. Hun har indvilliget i at tage på en digital byvandring, som er udarbejdet af Europahuset, der hører under Europa-Parlamentet.

En af lokationerne på byvandringen er Christiansborg, hvor den digitale guide understreger, at mange love fra det danske folketing er påvirket af EU.

Øremærket barsel kommer op som et eksempel i appen, hvor man kan stemme om, hvorvidt man mener forslaget burde være vedtaget eller ej.

Gitte Geertsen er ikke i tvivl: 

“Det har været noget, som vi er meget for i HK. Så det er jo en af gode ting, som er flere gode ting, der er kommet fra EU,“ siger hun til Netavisen Pio.

Det har været noget, som vi er meget for i HK

Du lyder som om du er positiv over for EU? 

“Ja, selvom det kan være bøvlet i EU, så er jeg EU-positiv på den måde, at vi må forstå, at Danmark er et lille land, og vi bor i en stor verden,” siger Gitte Geertsen.

“Og så kan der jo komme mange gode tiltag fra EU, synes jeg faktisk,” tilføjer hun.

Børnestraf til kvinder 

Et af de gode tiltag, som Gitte Geertsen mener kommer fra EU, er som nævnt øremærket barsel.

Øremærket barsel kan nemlig være med til at udligne lønforskellen mellem mænd og kvinder, vurderer hun.

“Vi kan se af forskellige undersøgelser, at kvinder får en børnestraf, når de får deres første barn. Det hænger sammen med barslen, så derfor er det godt, at der kommer en mere ligelig fordeling af den”.

Hun henviser til en undersøgelse fra HK Privat, hvor der på det private arbejdsmarked for funktionærer var en lønforskel mellem mænd og kvinder på 20 procent.

“Det står faktisk rigtig grelt til,” siger Gitte Geertsen.  

Selvom øremærket barsel først blev vedtaget 1. august 2022, så ligner det, at loven har potentiale til at påvirke arbejdsmarkedet

“Vi har jo ikke det fulde billede endnu af, hvordan det kommer til at påvirke, men de nyeste tal viser, at mænd er begyndt at tage mere barsel,” siger Gitte Geertsen.

Det kan ikke altid ske frivilligt 

For at opnå resultater skal der af og til lovgivning til, mener Gitte Geertsen.

“Af frivillighedens vej er der ikke sket meget. Jeg fik mit første barn i 1986, og nu har jeg tre børnebørn. Og min datter har altså gjort det samme som mig. Hun har taget det meste barsel,” siger hun.  

Selvom det koster på lønkontoen for kvinder at tage barsel - også på lang sigt - , så var et flertal af HK medlemmer imod ordningen, før den blev indført:

“Vi lavede en undersøgelse et år før den øremærkede barsel kom, fordi der var EU-direktivet på vej, og der var 3 ud af 4 af vores medlemmer imod forslaget,” siger Gitte Geertsen, som fortæller, at det primært var kvinder, som var modstandere.

“Så de var ikke positive over for tiltaget, og det handler jo om den indblanding i, hvordan man fordeler barsel hjemme hos folk,” forklarer hun.

Alligevel mener Gitte Geertsen, at øremærket barsel var den rigtige vej at gå.

“Det har jo nogle konsekvenser for kvinders løn, at man ikke fordeler barslen mere lige. Og som fagforening er vi sat i verden for at sikre gode løn og arbejdsvilkår”.

Hun tror dog på, at HK’s medlemmer i fremtiden meget vel kan ændre mening om den øremærkede barsel.

“Vi har undersøgt det i 2021, nu har det virket lidt over et år. Så tror jeg, at om et års tid, når vi undersøger det igen, at billedet ser anderledes ud,” siger Gitte Geertsen og tilføjer: 

“Nogle gange er det jo også bare forandringer, vi stejler imod”.

Finansieret med tilskud fra Europa-Nævnet. Ansvaret for indholdet er alene tilskudsmodtagers.