I år er det 50 år siden, at Danmark sammen med Storbritannien og Irland blev optaget som medlem af Det Europæiske Fællesmarked (EF) efter, at danskerne havde sagt ja ved en folkeafstemning 2. oktober 1972.

Ja-siden havde mest haft fokus på, at medlemskabet skulle forbedre afsætningsmarkederne for danske nakker og skinker, som dengang var nogle af vores vigtigste industriforarbejdede eksportprodukter.

Hvad, man ikke havde fortalt danskerne inden afstemningen, var, at EF-medlemskabet også ville få betydning for ligestillingen mellem kvinder og mænd.

Arbejdsmarkedets parter i Danmark vidste godt, at der med EF-medlemskabet fulgte et krav om ligeløn, så det var næppe helt tilfældigt, at der netop i 1973 blev vedtaget en overenskomst som for første gang sikrede lige løn for samme arbejde til de danske lønmodtagere. Dermed forsvandt begrebet kvindeløn også ud af det danske sprog. Den havde udgjort 66 procent af mændenes løn.

Danmark mest kønsopdelt

På trods af direktivet om ligeløn fra 1976, så fortsatte uligelønnen, og i dag er forskellen på kvinders og mænds løn i Danmark 12,8 procent, hvilket svarer nogenlunde til EU-gennemsnit. Derfor har Parlamentets Udvalg for Kvinders Rettigheder og Ligestilling gennem mange år presset på for at få revideret og skærpet ligelønsdirektivet.  

Resultatet blev, at Europa-Parlamentet og medlemslandenes arbejdsministre i 2023 kunne vedtage et nyt direktiv, som skal fremme ligeløn, nemlig direktivet om løngennemsigtighed. Direktivet slår fast, at der er mange årsager til lønforskelle, men de resulterer bl.a. i store forskelle i pensioner og dermed en feminisering af fattigdommen blandt de ældre.

En af årsagerne til uligelønnen er det kønsopdelte arbejdsmarked, hvor mænd og kvinder arbejder inden for forskellige sektorer af arbejdsmarkedet. Her er Danmark faktisk førende i Europa. Men i Danmark er problemet også, at EU's ligebehandlingsdirektiv, som taler om, at man ikke må forskelsbehandle mænd og kvinder på arbejdspladsen f.eks. i forbindelse med forfremmelse, slet ikke bliver håndhævet i Danmark.

Danmark kan lære af Tyskland

Institut for Menneskerettigheder, som skal overvåge at Danmark følger EU-lovgivningen på ligestillingsområdet, siger, at det er svært at løfte bevisbyrden. Det kan være i tilfælde, at der for 9.gang ansættes en mandlige læge i en bestemt overlægestilling. Samtidig kan vi se i den offentlige sektor, at mens næsten 80 procent af medarbejderne er kvinder, så er 80 procent af toplederne mænd. Alene i Københavns Kommune er 100 procent af de 7 absolutte topchefer mænd på trods af, at kvinder er bedre uddannede end mænd i dag.

Her kunne vi lære noget af Tyskland, hvor Merkels regering i 2019 satte et mål om, at 50 procent af alle topstillinger i den offentlige sektor være besat af hvert køn i 2025.

I EU er der i mange år blevet arbejdet med at få kvinder ind i de børsnoterede virksomheders bestyrelser, og i 2022 vedtog Europa-Parlamentet og Ministerrådet et direktiv, som skal sikre kvinder bestyrelsesposter inden udgangen af 2026 i børsnoterede virksomheder med over 250 ansatte. Så alt det vrøvl med at pressen siger til Mia Wagner, at Venstre er imod kvotering, hænger jo ikke sammen, når direktivet er sanktioneret af den danske regering.

Der er ingen tvivl om, at der i den næste mandatperiode i EU fra 2024 vil komme flere krav om politisk kvotering.

Mange europæiske lande har i dag indført i deres lovgivning, at der skal opstilles mindst 40 procent af hvert køn på partiernes lister til alle valg for at partiet kan blive valgberettiget. I andre lande sker det frivilligt, så partierne selv beslutter, at de vil have det såkaldte flettesystem hvor hver anden på listen, er mand eller kvinde. Det system bruger Socialdemokraterne i Københavns Kommune.

Efter den tyske konservative politiker Ursula von der Leyen er blevet formand for Kommissionen, sker der også kvotering på alle topposter internt i alle EU's institutioner. En kommissær skal for eksempel ansætte lige mange af hvert køn i sit kabinet.

Danmarks urealistiske selvbillede

I Danmark er vi ikke gået forrest i EU med hensyn til ligestilling, og det kan skyldes et meget urealistisk selvbillede. EU henvendte sig i år 2000 til medlemslandene og spurgte, om unionen skulle afsætte penge til at arbejde med kvinders ligestilling under Den Europæiske Socialfond.

I Italien svarede regeringen, at 30 procent af deres midler skulle bruges på det, mens regeringen i Sverige ønskede at afsætte 15 procent. I Danmark lød svaret nul procent, for i Danmark var opfattelsen, at vi da for længst havde indført ligestilling.

Har danske politikere ikke lært om ligestilling i skolen? Er de talblinde? Det var nogle af de spørgsmål, jeg fik fra Kommissionen, da vi diskuterede, hvorfor danske kvinder ligger under EU gennemsnit, når det kommer til topstillinger i den offentlige sektor som professorer, departementschefer, kommunaldirektører og så videre.

Dansk modstand mod øremærket barsel

Det undrede også mange både politikere og teknokrater, at Danmark var så meget imod direktivet for forældreorlov også kalde barselsdirektivet, for det blev indført allerede i 1996 i samarbejde med arbejdsmarkedets parter i Bruxelles. Senere i 2010 blev det revideret og forbedret, som det sker med de fleste direktiver og ingen sagde et kvæk. Men fordi det nu indeholdt øremærket barsel til kvinder og mænd, så rejste der sig pludselig en storm, hvilket ingen fattede i Bruxelles. På trods af den danske modstand blev direktivet en realitet i juni 2019.   

Retsforbeholdet er en ulempe for kvinderne

I 1992 gik Danmark til stemmeurnerne, hvor de forkastede forslaget til Maastricht-traktaten, og året efter stemte vi ja til de berømte fire forbehold. Et af dem var retsforbeholdet, som danskerne stemte nej til at fjerne i 2015. Det betyder, at visse direktiver ikke gælder for Danmark bl.a. direktivet om menneskehandel fra 2010.

Udsat for menneskehandel 

Menneskehandel er en voksende form for kriminalitet, som kun bekæmpes med et tæt samarbejde mellem medlemslandenes politimyndigheder. Definitionen på menneskehandel er blevet skærpet, så det både gælder handel med kvinder til prostitutionsindustrien, handel med børn og mænd til landbrug og byggeri, men stadig er 90 procent af de handlede kvinder. Direktivet giver kvinder, der har været udsat for menneskehandel visse rettigheder, men på grund af retsforbeholdet, så har det ingen virkning i Danmark. Her er det så op til den siddende regering at lave lovgivning på området.

Vold mod kvinder

I sommeren 2023 vedtog EU et nyt direktiv om bekæmpelse af vold mod kvinder og vold i hjemmet. Det handler både om at forebygge partnervold og overgreb mod børn. Vold mod kvinder og piger er en af de mest systematiske og udbredte krænkelse af menneskerettigheder i EU-landene. Desværre har hver tredje kvinde været udsat for fysisk og seksuel vold, hovedsageligt begået af partnere.

Der blev registreret en betydelig stigning i fysisk og psykisk vold mod kvinder under covid 19-pandemien. Undersøgelser viser, at opkald til hjælpelinjer vedrørende vold i hjemmet, er femdoblet i nogle lande. Vold er også en dyr affære for samfundet. Et studie fra EU's institut for ligestilling fra 2021 viser, at kønsbaseret vold i hele EU koster 366 milliarder euro om året.  

Direktivet indeholder en strategi for at forebygge vold og hjælp til ofrene. Direktivet fik opbakning fra alle medlemsstater, men igen så medfører retsforbeholdet, at direktiver ikke indføres i Danmark.

Sundhed og ligestilling 

Der er valg til Europa-Parlamentet 9. juni, og det er vigtigt, at danske kvinder også bruger deres stemmeret. Det er nemlig slet ikke så tosset de love, som Europa-Parlamentets Udvalg for Kvinders Rettigheder og Ligestilling finder på - meget af den lovgivning kunne ikke være groet i vores egen have. Et tema som kvinders helbred bliver mere relevant, eftersom kvinder i gennemsnit får diagnoser 4 år senere end mænd, fordi der ikke forskes i kvindekroppen. I dag gives der ikke penge fra EU til forskere, der ikke har kønsaspektet med uanset om der er tale om sundhed eller klima.  

I den kommende mandatperiode fra 2024 og frem vil der komme mange flere love om ligestilling. Kom nu Danmark: Bak op om dem!

Finansieret med tilskud fra Europa-Nævnet. Ansvaret for indholdet er alene tilskudsmodtagers.