☰
☰
Annonce
Hvis kernekraft er fremtiden, hvordan vil Dansk Industri så betale for den?
“Hvor skal pengene komme fra?”. Det spørgsmål undgår flere borgerlige politikere og ikke mindst DI, når snakken falder på kernekraft i Danmark. Det skriver to SF'ere.
Dansk Industri vil have kernekraft i Danmark. I en nylig udmelding i Politiken udtaler Lars Sandahl at det er en vej vi bliver nødt til at gå, for at nå vores klimamål.
Det har høstet bifald i den kernekraftspositive blå lejr, og er blevet opfattet som endnu et eksempel på at Danmark sætter ideologi over egentlig effektiv klimahandling - for hvorfor ikke køre med kernekraft når virksomhederne peger på det? De må vel vide, hvilken vej markedets vinde blæser?
Et spørgsmål som DI og politikere fra partier, som Nye Borgerlige og Liberal Alliance, behændigt undviger er det selvsamme spørgsmål som Claus Hjort Frederiksen yndede at stille i sin ministertid:
“Hvor skal pengene komme fra?”
For kernekraft er dyrt. Meget dyrt endda. Det er en centraliseret energikilde, der har en tendens til at overskride deadlines samtidig med anlægningspriserne, er tårnhøje - det har med andre ord ikke traditionelt set været et marked, hvor de private investorer står i kø for at få en bid af kagen.
Det er en energikilde, der læner sig op ad offentlig forsikring og understøttelse af natur.
DI siger i deres udmelding, at det ikke vil være aktuelt med statslige subsidier til kernekraften, og at regningen skal ende hos forbrugerne - på lige fod med de andre energikilder.
De refererer til moderne små reaktorer, eksempelvis dem som det danske firma Seaborg har konceptualiseret, som et eksempel på en moderne kernekraft, der er markedsbaseret og kan konkurrere uden statslige støttehjul.
Resultater lader vente på sig
Dette er dog en drøm, der ikke stemmer overens med fakta. Selv Seaborg har været ude og fortælle at deres små reaktorer ikke vil give mening i Danmark. De er desuden åbne om at deres moderne reaktorer, ikke vil være operationelle nogle år frem.
På deres hjemmeside rapporterer de, meget optimistisk, at de vil være parate til udrulning i 2028. Hvis vi kigger på andre firmaer indenfor branchen, er der dog ingen grund til at tro, at dette mål vil blive nået. “Small Modular Reactor” teknologien, er blevet talt op i en årrække, men resultaterne lader i den grad vente på sig.
Selv i Vesten er staten dog inde over
Ser vi til den første operationelle SMR-reaktor, “Akademik Lomonosov” som blev aktiveret i 2020 i Rusland, gik den over tid, og 400 procent over budget. Dette er på trods af at den russiske regering investerede massivt i projektet, og at russerne generelt ikke regulerer kernekraft så hårdt som vi gør i Vesten.
Selv i Vesten er staten dog inde over, ser vi til Storbritannien har Rolls Royce også sluttet sig til kampen, med deres eget SMR-design. På trods af høje ambitioner har de dog måtte søge flere og flere midler, for at få ting til at gå rundt.
Ikke i rivende udvikling
Teknologien, er modsat Sandahls påstand altså hverken i rivende udvikling, eller undgår offentlige støttehjul - så hvordan skal det være mirakelmidlet, der bærer os over klima-målstregerne i 2030 og 2050 på en “økonomisk ansvarlig” måde?
Hvis Dansk Industri mener at kernekraft er en uadskillelig del af vores klimastrategi, vil det være den klassiske, konventionelle kernekraft som vi kender.
Virksomhedernes talerør står altså ved en skillevej
Når Sandahl refererer til, at 30 procent af Europas elproduktion kommer fra kernekraft, så er det altså ikke de teknologiske nybrud vi taler om - de 30 procent kommer fra anlæg, der er hammerdyre, subsidieret af skatteyderne.
Virksomhedernes talerør står altså ved en skillevej. Enten må de tilsidesætte deres liberale ideologi og stille sig bag massive statslige investeringer, hvilket Sandahl og co. har afvist direkte.
Eller også må udmeldingen ses som en blind tro på nye teknologier, der endnu ikke har materialiseret sig, som et alternativ for klimahandling, der potentielt set kunne gå ud over deres medlemmer.
Ingen nem løsning
Klimahandling er dyrt, og det er tillokkende at lade sig besnære af techno-fixes, der muliggør og udvikler som et alternativ til regulering der begrænser og indskrænker.
Problemet er bare, at den nemme løsning ikke findes. Vi ender ikke i et ’Løvens Hule’-scenarie, hvor et par friske iværksættertyper præsenterer en perfekt løsning for os.
Det kunne også være, at Dansk Industris medlemmer skulle bidrage lidt mere til denne løsning
Klimahandling er dyrt, fordi vi har udsat den for længe, og ladet problemet vokse sig til kataklysmiske proportioner.
Men vi har teknologien, vi har økonomien - viljen skal bare følge med, så vi kan få løst problematikken.
Det kunne også være, at Dansk Industris medlemmer skulle bidrage lidt mere til denne løsning.
Flere artikler om emnet
Vi tager ansvar for indholdet og er tilmeldt
Kommentarer
Mette vil hellere købe stemmer end bygge Atomkraftværker.
Bent med din veludviklede intelligens, kan du så ikke forklare mig hvordan det hænger sammen med en debat om evt A-kraft udbygning..
Nu er det så traditionelle atomkraftværker af fissionstypen, der lige som Quick Fix skal redde verden, med det langsigtede perspektiv for forrentning og afdrag, denne teknologi repræsenterer.
Men anlægstiden er i forhold til akutte løsninger yderst sendrægtig med 15-17 år.
Og for ret nylig blev det offentliggjort, at man havde gennemført meget banebrydende forsøg med fusionsenergi, hvor den producerede energi oversteg den forbrugte energi til driften, og at man i Frankrig har planlagt et fusionskraftværk i stor skala.
Hvis et sådant projekt bliver en succes, er det muligheden for, at alle fissionskraftværker pludseligt og især nyanlagte om 15-17 år er teknologisk forældet. Fusionsenergi kan produceres uden radioaktivt affald, og da råvaren f.eks. er tungt vand, der kan fiskes op ad havet helt uden minedrift, vil den forsyningsafhængighed, der allerede er der for uran, være helt borte.
Det vides jo ikke, præcist hvor dyrt et fusionskraftværk vil være i anlæg, men viser investeringen sig at kunne matche, eller endog nedsætte anlægsomkostningerne, taler vi om en situation, hvor hele det gældende anlæg af fissionsværker vil udvikle sig til en katastrofal fejlinvestering, der aldrig kommer til at forrente sig selv.
Især i et land som Danmark, der hverken har erfaring med etablerede reaktorer, har en opbygget infrastruktur til drift og vedligehold, eller har en tilforladelig deponeringsløsning for radioaktivt affald, forekommer et sådant eventyr langt ude i skoven, og et særdeles usikkert forehavende for investorer, når vi har ideelle vindforhold for vedvarende energi fra vindmøllerne. Dertil kommer, at stærkt centraliserede elforsyninger i modsætning til decentrale kilder er udsatte i en konfliktsituation.
Som beslutningstager især i Danmark vil jeg mene, at man står sig ved en afventende holdning, inden man søsætter sådanne potentielle kæmpe fejlinvesteringer.
Til de der mener, at vindenergi kun virker når den dagsaktuelle vind blæser må man sige, at det holder ikke vand.
Etablerer man en vis overkapacitet, og udnytter man overskudsproduktionen af el til brintfremstilling, og futter den på vindstille dage i brintkraftværker, er det ikke den dagsaktuelle vind, vi er afhængige af, men gennemsnitsvinden, som er overordentlig stabil.
Du skal bare bede DI om at garantere at deres medlemmer selv betaler for udbygning med mini aværker i DK og regningen ikke skal ende hos os sagesløse forbrugere
Hvis det fusi9ons-eksperiment, du nævner, er det nyeste forsøg på at lave kold fusion, som kan udnyttes industrielt på samme måde som A-kraft, så var den historie desværre for god til at være sand, og blev også slået at for stort op.
Det franske værk, du taler om, er muligvis ITER, som dog ikke er så nyt, og som heler ikke beskæftiger sig med kold fusion.
Ikke desto mindre er ITER klart det bedste bud på at knække koden til fusionsenergi i stor skala. Det ligger dog stadig i bedste fald årtier ude i fremtiden.
Eksperimentet er fra 2022 og er et gennembrud der for første gang viser, at teknikken overhovet er mulig.
Man kan læse om det her:
https://www.dr.dk/nyheder/udland/forskere-naar-gennembrud-med-ny-energif... ext=Det%20er%20for%20f%C3%B8rste%20gang%20nogensinde%20lykkedes%20at,brugt%20p%C3%A5%20at%20f%C3%A5%20sammensmeltningen%20til%20at%20ske.
I omtalen nævnes, at en tidshorisont på 15 år, inden dette kan omsættes til en driftssituation er temmelig usandsynlig, men derimod vover artikelskriveren det ene øje på, at det er realistisk, at det sker indenfor en horisont på 30-40 år.
Man skal være opmærksom på, at er det være tilfældet, har værker, der igangsættes nu og er klar om 15-17 år, en meget kort driftsperiode til at skabe rentabilitet i investeringen, da man gerne skal have en driftsperiode på 50 år eller mere, for at sikre dette.
I mellemtiden er vores alternativer i Danmark både langt billigere, og producerer strøm til en lavere kilowatt pris.
Arh, den husker jeg godt. Vanvittigt imponerende laserkanoner og selvfølgelig også det positive resultat. Men i form af at kunne producere energi til folket og erhvervslivet mv. ville jeg nu alligevel (hvis jeg var spiller) sætte mine penge på ITER. De er snart ved at lægge sidste hånd på en forsøgsreaktor, der skal bane vejen for den produktion af fusionsenergi, der forhåbentlig en ikke alt for fjern dag vil blive normen.
Enig.
ITER er jo det store velfinansierede dyr i åbenbaringen, som jo er stedet hvor et gennembrud til kommerciel udnyttelse skal foregå. Det lille amerikanske eksperiment, som kunne koge en kop te, er jo alligevel, trods sit beskedne omfang en principiel eftervisning af, at princippet om en netto energiskabelse kan fungere i praksis.
Til de 2 forfattere vil jeg lige erindre jer om at SF tidligere folketingsmedlem, mente at vi skulle have A-kraft i DK, lidt ligesom dengang i 60erne da SF var for EF. 🤣
"Klimahandling er dyrt, fordi vi har udsat den for længe, og ladet problemet vokse sig til kataklysmiske proportioner"
Det er så sandt, som det er skrevet. Vi i Vesten har endda haft både gode grunde og rige muligheder for at gøre noget effektivt langt tidligere. I kølvandet på 70ernes oliekriser skulle man naturligvis straks have sat hårdt ind på at reducere olie til noget, man laver plastik af, og smører maskiner med. Det er først mu 50 år senere, vi er begyndt på det.
Og havde vi dengang i 70erne og 80erne, hvor drivhuseffekten efterhånden var et velkendt fænomen, sat gang i at skifte kulkraftværker ud med atomkraft, ville vi have været et helt andet og bedre sted i dag. Jeg er med på, at atomkraft mødte stor folkelig modstand den gang, og at det ikke blev bedre med Tjernobyl-ulykken. Ikke desto mindre ville vi stadig have været langt bedre stillet nu, havde vi (stadig i Vesten og resten af den industrialiserede del af verden) den gang erstattet kul og gas med atomkraft.
Intet af dette skete, og det er en af de væsentlige grund til, at vi i dag er et sted, hvor klimakampen reelt er tabt, og vi kun har tilbage at forsøge at begrænse nederlaget fra noget virkelig grimt til noget grimt. Og nej, nu hjælper det ingenting at begynde at planlægge atomkraftværker, som først går i drift om 15-20 år eller deromkring.
Polen har lige bestilt 3 akraftværker som burde stå klar om 10 år. Incl planlægning og tilladelser. Svenskerne byggede deres gamle værker ret hurtigt såvidt jeg husker - 10 års tid.
Det med leveringstid er generelt heller ikke super vigtigt, da vi også har brug for energi om 10-20-30år
Polen har lige bestilt 3 akraftværker som burde stå klar om 10 år. Incl planlægning og tilladelser. Svenskerne byggede deres gamle værker ret hurtigt såvidt jeg husker - 10 års tid.
Det med leveringstid er generelt heller ikke super vigtigt, da vi også har brug for energi om 10-20-30år
En byggetid på 15-20 år og en stk. pris på ca. 140.000.000.000 kr.. Alene, hvad tid angår vil det være alt alt for sent. Og prisen taler sit eget sprog. For at opnå samme strøm produktion, som de planlagte 2 energiører og havvindmølleparke skal der vel opføres 6-8 store atomkraftværker som erstatning med en samlet pris op mod 1.120.000.000.000 kr.. Og så har Danmark slet ikke brug for atomkraft, når energiøerne og havvindmølleparkerne er sat i drift. Så er der dem som siger stabil grund elektricitet produktion. Den kan sagtens opnås på mange andre måder. Dels gennem tilført strøm udefra til stabilisering. Men også fra Danmark gennem f.eks. gasturbiner, som kan starte op på få sekunder, pladseret tæt på biogasanlæggene, som der kommer flere af løbende. Bare for at evne en mulighed. Der er flere.
Og endelig er en af de helt store belastninger mennesket udsætter naturen for tilførelse af fremmede stoffer kunstigt fremstillet af mennesket. Det radioaktive affald fra menneskelig aktivitet er en af dem.
Atom kraft i Danmark? Absolut NEJ TAK.