Hvordan kan massive investeringer i uddannelse være generationstyveri?

Der er usaglig krævementalitet, når regeringen kritiseres af studerende - til trods for at der tilføres milliarder til uddannelse, mener Frit Forum-formand.
Foto: Colourbox
Når man følger den uddannelsespolitiske debat for tiden, er det nemt at blive en smule forvirret.

På den ene siden er “et nyt studenteroprør” under opsejling, hvor studerende raser over regerings fejlagtige uddannelsespolitik.

På den anden side viser tallene, at der for første gang længe faktisk bliver investeret massivt i uddannelsessektoren.

Det klinger derfor en smule hult, når studerende forsøger at male et billede af, at unge bliver glemt i den aktuelle politik.

Fem milliarder mere til uddannelse

Nye tal fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd indikerer nemlig det modsatte. Samlet står uddannelsessektoren til at modtage yderligere 5,5 milliarder kroner i 2023 – svarende til 5.800 pr. gymnasieelev, 5.900 pr. erhvervsskoleelev og 5.000 kroner pr. studerende på videregående uddannelse.

Disse tal er udtryk for en progressiv uddannelsespolitik, hvor tidligere besparelser stoppes, samtidig med at der tilføres nye midler.  

Som formand for en studenterorganisation er jeg bekymret over den retorik der lægges for dagen af mange studerende.

Det er ok at være kritisk og ønske sig mere, men det skal være inden for rimelighedens grænser.

Gør mere skade end gavn

Politik handler om at fordele knappe goder, og tallene viser tydeligt, at uddannelsessektoren prioriteres højt i denne sammenhæng.

I stedet for at råbe op om, hvorfor det stadig er alt for lidt, der bliver investeret, så anvis i stedet en retning for, hvordan nye midler udnyttes bedst muligt.

Det holder simpelthen ikke, og vidner om en usaglig krævementalitet.

 

Jeg er bekymret for, at den konstante og usaglige kritik af den førte uddannelsespolitik gør mere skade end gavn.

For hvilke incitament skulle nogen siddende politiker have til at tilføre flere midler til uddannelse, hvis automatreaktion alligevel bare er ren kritik? Og hvis du som politiker endda svinger dig op til at tilføre historisk mange midler, ja så kan du endda få et studenteroprør oveni hatten. Det holder simpelthen ikke, og vidner om en usaglig krævementalitet.

Behov for at prioritere

Vores uddannelsessystem står over for mange udfordringer, og vi må hele tiden diskutere hvordan vi klogest prioriterer inden for sektoren, men også hvordan nye midler bør bruges.

På universitetsområder er det f.eks. masser at tage fat på. For mange uddannes til ledighed og for mange ender i jobs, som ikke matcher deres kompetencer.

På mange områder skal universitetet gøres mere erhvervsrettet. Universiteterne skal have incitament til at uddanne til beskæftigelse, og de enkelte uddannelser, bør gøres mere erhvervsrettede.

Øget fleksibilitet og mere fokus på praktik er et sted at starte, og er ikke særlig omkostningstungt.

Jakob Schrøder læser Statskundskab på Københavns Universitet og er formand for den socialdemokratiske studenterorganisation Frit Forum.


placeholder

Kommentarer

De unge generationer begår generationstyveri mod de ældre generationer, som har arbejdet hårdt i mange årtier, for at skabe en velfærdsstat, hvor unge kan udfolde sig frit uden sorger. Som tak har de unge generationer skåret hæmningsløst ned på ældreomsorgen og pensionsforholdene. Forholdene hos landet hjemmepleje, plejehjem og sundhed for ældre er blevet beskåret massivt de seneste to årtier. Pensionsalderen bare sættes op og op, efterlønnen smadret.

Generationstyveri. Ja, og det i den grad. De unge generationer stjæler massivt fra det de ældregeneration har optjent gennem hård arbejde et helt liv igennem.

Annonce