Lektor: Derfor mistrives de unge i gymnasiet

Gruppearbejde, tværfaglighed og alt for mange fagligt svage elever, fylder for meget i gymnasiet og det er årsagen til mistrivsel, mener lektor.
Gymnasieelever
Mistrivslen blandt unge – især blandt gymnasieelever – er stigende. Den er steget jævnt siden 1990’erne.

Stigningen er blevet målt og dokumenteret af et næsten uendeligt antal undersøgelser.

Det er derfor umuligt at afskrive udviklingen, som udtryk for målefejl.

Mistrivslen er ikke blevet forkyndt ud af proportion af hysteriske forældre eller sarte unge. Den er reel. Og udviklingen burde ikke komme som en overraskelse, når man tænker over, hvordan gymnasiet har forandret sig over et par årtier.

Flere fagligt svage elever

For det første er gymnasiet ikke længere kun for de bogligt stærke. I dag er det op imod tre ud af fire unge, der går på en af de fire gymnasieretninger (stx, hhx, htx og hf). Hertil skal også lægges eux. Dermed kommer langt flere svage elever i gymnasiet end tidligere.

Det er ikke svært at gennemføre gymnasiet.

Det er nærmest umuligt at komme under karakterkravet om et gennemsnit på 2,0 for at bestå.

Problemet ser vi først bagefter, når de ikke kommer videre. 23.000 studenter har ikke fuldført eller er ikke i gang med en uddannelse fem år efter gymnasiet – og tallet har aldrig været højere.

Brug for en ny erkendelse

Mon ikke det er på tide at erkende, at det ikke er sjovt at gå i gymnasiet, når man ikke kan finde ud af det? 

Det har heller ikke hjulpet, at vi sender vores børn tidligere i skole og dermed også tidligere i gymnasiet.

Gymnasieelever i dag er yngre og mindre modne, og dermed mindre parate til ansvar for egen læring, end tidligere.

De motiverede og nysgerrige elever risikerer at strande på en ø i et hav af koncentrationsbesværede og umotiverede unge

Vi undervisere tager ansvar for elevernes indlæring til at begynde med. Men der kommer et tidspunkt, hvor jeg siger til enkelte elever, at ”når du udvandrer fra undervisningen og ikke løser de opgaver jeg giver dig, kan jeg ikke tage ansvar for, at du ikke lærer noget.”

De dygtige strander

Og er der nogen der tror, at det udelukkende er morsomt at være blandt klassens dygtige elever?

De motiverede og nysgerrige elever risikerer at strande på en ø i et hav af koncentrationsbesværede og umotiverede unge, der ville have haft bedre af mere andre udfordringer.

Kære forældre, lad nu være med at presse jeres børn til gymnasiet, hvis de ikke lyst.

Skal høre om mere og øve sig mindre

Men hvad med de faglige krav i gymnasiet? De er vel faldet i takt med karakterinflationen? 

Svaret er ikke helt entydigt. Jo, du kan få 7 for den indsats i matematik, der før gav 02. Men hvorfor kan eleverne mindre i dag? 

Blandt andet fordi man fra politisk side ganske ukritisk har udvidet pensum, hver gang man har gennemført en besparelse. Eleverne skal høre om mere og øve sig mindre.

Besparelser kan mærkes

Der er nu 11 procent færre årsværk undervisere i gymnasiet end der var i 2016.

Hvor de fleste sammenlignelige lande de seneste år har valgt at bruge flere ressourcer på uddannelse, har Danmark sparet mere end alle andre, og er derfor gået fra en førerposition i uddannelsesudgifter, og er rykket ned i midterfeltet.

Det tog kun de blå partier én regeringsperiode at rykke Danmark ned af ranglisten.

Besparelserne kan mærkes i elevernes hverdag:

Der er mindre opmærksomhed fra læreren, væsentligt mindre rettearbejde fra lærerens side, færre frikvarterer. Det lyder lidt paradoksalt, men frikvartererne er blevet færre, fordi man bliver nødt til at udnytte de tilbageblivende lærerkræfter mere intensivt og masser af de såkaldte virtuelle timer (timer uden undervisning).

Antallet af virtuelle timer er blevet et konkurrenceparameter mellem gymnasierne. Som du måske ved konkurrerer gymnasierne om eleverne.

Uddannelsen er den samme, så det man konkurrerer på, er hvem der kan tilbyde flest virtuelle timer (og fester). Det tiltrækker elever. Derfor konkurrerer gymnasierne på at aflyse så meget undervisning som muligt.

For meget tværfaglighed

Nu skulle man tro, at besparelserne medførte, at der kom færre opgaver. I stedet er der kommet flere.

De individuelle afleveringer er der måske blevet en smule færre af, men 15 procent af al undervisning går med såkaldt tværfaglige forløb, hvor eleverne skal lave projekter, der blandt andet indebærer videnskabsteoretiske og metodemæssige overvejelser.

Noget vi andre først lærte om, da vi kom på universitetet. Dette arbejde foregår efterhånden kun som gruppearbejde med gruppeevalueringer. Der er ikke ressourcer til individuel feedback.

Det giver sig selv, at udbyttet af de tværfaglige forløb er begrænset. Tiden er taget fra den regulære undervisning, men de emner som man her skal igennem er ikke blevet færre, derfor får vi mere travlt på klassen.

Underviserne må kompensere for den tabte tid ved at gennemgå stoffet hurtigere.

Ligegyldigt grundforløb stjæler tid

Men det er ikke kun de tværfaglige forløb, der stjæler undervisningstid.

Uddannelsesforskningen fortæller, at det kræver et trygt klasserum, før læringen kan materialisere sig.

Derfor er det også paradoksalt, at de første tre måneder i 1.g. går med et såkaldt grundforløb. Herefter skal eleverne vælge en studieretning, og bliver sat i nye klasser på baggrund af det valg.

Ideen med grundforløbet er, at eleverne kan træffe et mere informeret valg, der kan få betydning for deres karriere.

Elevernes valg af studieretning er i øvrigt ligegyldig for deres karriere, som ingen af eleverne kender på forhånd

Det paradoksale er, at nogle af fagene eleverne kan vælge at specialisere sig i, dem har de slet ikke haft i grundforløbet. Her har de tværtimod en række fag, der kun eksisterer i grundforløbet.

Og elevernes valg af studieretning er i øvrigt ligegyldig for deres karriere, som ingen af eleverne kender på forhånd, lige så lidt som vi selv gjorde, da vi var 15-16 år.

Læg hertil, at der udbydes mange flere typer af studieretninger, end der reelt kan oprettes. Mange bliver skuffede, når de ikke får deres ønsker. Hvorfor er det nødvendigt med al den ærgrelse og tidsspilde? 

Alle undervisere ånder lettet op, når grundforløbet er slut. Nu kan eleverne falde til ro, og vi kan endelig lære dem noget. Nåh nej, nu starter de tværfaglige forløb.

Karakterer skaber ikke mistrivsel

De velmenende humanister og fløjlspædagogerne vil have færre karakterer eller helt afskaffe dem, fordi de tror karakterer skaber mistrivsel.

Hvor har de fået den idé fra? Karaktererne har altid være der, mistrivslen er noget nyt.

Jo færre karakterer man får, jo mere bekymring giver den enkelte karakter.

Hvis karaktererne skal være årsag til mistrivsel, skal karakterer have fået en anden betydning end for et par årtier siden. Det er faktisk muligt.

I gamle dage – hvor langt fra alle fik en uddannelse – var uddannelsen i sig selv nok til succes.

I dag – hvor næsten alle tager en uddannelse – er det vigtigere hvor god man er, i forhold til andre. Men det kan man ikke lave om på, ved at give færre karakterer. Jo færre karakterer man får, jo mere bekymring giver den enkelte karakter.

For meget drukner i uforpligtigende gruppearbejde

Og problemet i gymnasiet er ikke, at vi bedømmer for meget, problemet er, at alt for meget drukner i uforpligtigende gruppearbejde, hvor ansvaret for at arbejdet gøres godt nok ikke ligger på nogen bestemt, og derfor altid bliver løftet af de mest pligtopfyldende, der dermed bliver overbebyrdede, og derfor døjer med god gammeldags stress.

Den stress der skyldes, at uanset hvor meget man arbejder, kan man ikke løse opgaven tilfredsstillende.

Mistrivsel startede før sociale medier

Når vi taler om unge og mistrivsel, er mange straks parate til at give sociale medier skylden.

De sociale medier promoverer en perfekthedskultur og et kropsideal som de unge ikke kan leve op til, hører man.

Det er en problematisk forklaring. De sociale medier har fyldt meget de sidste 10 år, men mistrivslen har været stigende de sidste 30 år.

De sociale mediers betydning for stigende mistrivsel er lige så kvalificeret som tidligere tiders holdning om at tegneserier, cowboybukser og pornoblade

Og det er nu engang sådan, at halvdelen af danske 15-årige piger til alle tider har ment, at de var for tykke. Det er uanset som vi taler 1980’erne, 1990’erne, 2000’erne eller 2010’erne.

Den slags ”mistrivsel” har altid eksisteret. Det kan ikke være forklaringen på noget nyt.

Det forekommer mig, at al den snak om de sociale mediers betydning for stigende mistrivsel er lige så kvalificeret som tidligere tiders holdning om at tegneserier, cowboybukser og pornoblade er skadelig for den letfordærvelige ungdom.

Fri os fra den slags moralsk panik.

Færre skal i gymnasiet

Hvis vi skal mistrivslen i gymnasiet til livs, skal der skæres ned på mængden af ting, der skal læres. Kortere undervisningsbeskrivelser. Mere tid til fordybelse.

Der skal også være kortere undervisningsdage – for nogle (sådan nogle som mig, da jeg var ung, for eksempel).

Det var dumt at sløjfe den frie ungdomsuddannelse, og det var også dumt at tilføre flere timer til HF, der i gamle dage udgjorde en ventil, for dem der ikke magtede de lange skoledage.

Flere skal have udsat deres start i gymnasiet. Her er det røv til sæde-undervisning, og kan man ikke finde ud af det, skal man prøve noget andet.

Det er ikke undervisningen der skal laves om. Færre skal i gymnasiet.

Jeg mener det alvorligt, der er alt for mange der tager en gymnasial uddannelse, og alt for få der tager en erhvervsuddannelse, så hvis du ikke synes det lyder sjovt at læse et bjerg af lektier hver uge, så lad være med det.

Du kan bruge din tid bedre – et andet sted.

Gymnasielærer og historiker med speciale i dansk økonomisk politik i efterkrigstiden. 


Flere artikler om emnet

Kommentarer

"Det er ikke svært at gennemføre gymnasiet.
Det er nærmest umuligt at komme under karakterkravet om et gennemsnit på 2,0 for at bestå.
du kan få 7 for den indsats i matematik, der før gav 02"

jeg frygter at det også medfører, at der 'uddeles' eksaminer fra lange videregående uddannelser hvor niveauet er lavt - og det kan DK ikke holde til i længden når vi skal konkurrere på viden
.

De unge i dag får PTSD, klimaangst og depression over den strukturelle racisme (herunder Pyrus), når deres forældre ikke gider køre dem 100 meter fra parcelhuset i Birkerød til gymnasiet for enden af vejen i den nyeste Tesla.

Hvis en gymnasielærer i dag begår den fejl at korrigere de unge, er dette straks en krænkelse og en voldtægt. Læreren skal afskediges, fremstilles i grundlovsforhør, varetægtsfængsles og gå bodsgang, hvis ikke eleven havde givet samtykke til at få lektier for.

Jeg kender en universitetsprofessor der siger, at de i dag får eksamensafleveringer i både statskundskab og jura, hvor der ikke er sat et komma eller lavet nutids-r. På de naturligvidenskabelige fakulteter går hele første semester med at lære brøker og ligninger.

Det er en universal menneskerettighed at gå i gymnasiet og få 12-taller i alt. Ingen, uanset hvor latterligt lave kompetencer de har, gider at være tømrere, murere eller VVS'ere i dag, det er ikke godt nok. På alle byggepladser i København er det derfor rumænere, bulgarere og håndværkere fra eks-Jugoslavien, der må udføre det helt amindelige arbejde i samfundet.

De unge danskere vil hellere på RUC og studere strukturel racisme i fem år med fuld SU og direkte ret til dagpenge.

en del af forklaringen kan vel være, at de hele tiden skal være 'på' på: FaceBook, Twitter, tiktok, ...
de er åbenbart bange for at gå glip af noget 'ligegyldigt' - for det er vel det det mest handler om på disse platforme

"På de naturligvidenskabelige fakulteter går hele første semester med at lære brøker og ligninger"

hvad bruger de de tre år i gymnasiet til?
.

Gymnasierne og mange såkaldte "videregående uddannelser" er reelt bare SU-printere og dagpengeladestationer. Løsningen er, at øge kravene markant til gymnasiet og videregående uddannelser, samt at lukke alle videregående uddannelser, hvor arbejdsløsheden indenfor faget et år efter endt uddannelse overstiger 15 procent.

Jeg får indtryk af at Balders artikel er skrevet i huj og hast og ikke ordentligt genlæst af forfatteren. Tag det sidste afsnit som begynder med to forslag til ændre på undervisningen og derefter konkluderer: det er ikke undervisningen, der skal laves om.
Nå, men det var jo netop det der skulle bevises: Nutidens gymnasielærer er stresset og kan ikke levere ordentligt arbejde! Artiklen skal vel ses som et råb om hjælp. Og jeg hørte råbet!
Venlig hilsen

Gruppearbejde og åbne kontorlandskaber har fanden skabt. Fordybelse, faglighed og indsigt går tabt. Og de dygtige og flittige kommer til at trække hele læsset.

Nu kan kontorlandskaber vel ikke virke så afskrækkende for de unge, de har jo haft undervisning i klasselokaler sammen med 20-30 andre elever fra de var 6 år til de blev student som 20 års. Og på universiteterne er der jo også storrumslokaler til undervisningen.
Dem som ender på kontorer og har problem med kontorlandskaber, er dem som har mere travlt med hvad de andre laver, end at koncentrere sig om sit eget arbejde. Gruppearbejde forekommer jo på de fleste arbejdspladser, hvis det ikke lige er enmandsfirmaer.

Kære Rasmus Hansen
Gruppearbejde er et helvede, hvis man hedder Mads eller Christina, og ens gruppe består af Mohammed, Musti og Ali fra LTF, der ikke laver andet end at sidde og sige "eooow wallah koran jeg knepper din mor", "wallah lærer er dansker luder racist", "fuck racist danskere yallah lad os flække en shu" (betyder vist nok hash på tabersprog), samtidig med at Mads og Christina blot får besked fra læreren og skolens ledelse om, at de skal være mangfoldige og endelig ikke må være racister, hvis de nævner elefanten i rummet. Det er jo kun klimaforandringer, der er kilden til alle problemer i Danmark.

jeg er ikke helt uenig med dig Peter Jensen

Peter Jensen, stop nu med at drikke alt det øl. Det skader din sundhed. Og du gør det jo ret tit.

Rasmus Hansen - vil du påstå, at der ikke er bare et gran af sandhed i det Peter Jensen skriver?

https://www.tv2ostjylland.dk/aarhus/rapport-uro-paa-gymnasium-med-mange-...

"Rapport: Uro på gymnasium med mange tosprogede elever

Trusler, konflikter, slagsmål og en udsat skolefest. Sådan er nogle af de problemer, der bliver beskrevet i en rapport om forholdene på Viby Gymnasium".

https://jyllands-posten.dk/jpaarhus/ECE11910931/en-konflikt-paa-viby-gym...

"... I en rapport, Jyllands-Posten har fået aktindsigt i, fremgår det, at en lille gruppe elever med anden etnisk baggrund står bag, og at gruppen samtidig har lavet deres egne regler, forstyrret undervisningen og frustreret lærere, der forgæves har prøvet at irettesætte dem".
.

Bent Menck Andersen, det er ligesom vikarbureauer ;-) For 15 år siden talte alle eksperter vikarburauer inden for ældre plejen og sygehusene. Selv om de inderst inde godt viste, hvor det vil ende henne. Nu siger så de selvsamme eksperter af næste generation så, at det offentlige skal stoppe med at hyrer eksterne vikarer ind.

Dette er endnu et eksempel på en fejlslagen vej at gå. Præcis som det er det med gruppearbejde og de åbne kontorlandskaber. Nu ved jeg godt, hvad du tænke. Hvad har det dog med mistrivsel for unge på gymnasier at gøre?. Ja, det kan du jo så tænke over. Men jeg har faktisk allerede svaret på det.

Er Peter og Kurt Jensen gymnasielærere eller blot gammeldags racister? Forhåbentligt ikke begge dele på én gang.

Almindelige racister?
Jeg misforstår måske de to indlæg, men for mig at se er kritikken især rettet mod lærere og skoleledelse, som jeg formoder er i fuldgode danske hænder. Så racismen retter sig mod nogle danskere, der beskrives som helt tossede siden de ikke på stedet kan løse de problemer, der opstår, når det gode gamle racerene Danmark pludselig har hele verden tæt ind på livet.

Knud Lindholm Lau
jeg kan kun svare for mig selv: nej, jeg er ikke og har ikke været gymnasielærer

venligst besvar hvori racismen består? på forhånd tak!
.

Knud Lindholm Lau - du stillede et spørgsmål - og jeg svarede dig.

Jeg stillede dig et spørgsmål - jeg forventer at du svarer!
.

Selvfølgelig mistrives de kære børn, når livets realiteter går op for dem, og deres curlingforældre ikke længere kan fikse deres problemer. At nutidens forkælede unge skulle have større problemer end unge for et par generationer siden har jeg meget svært ved at se. Og skulle det være tilfældet, så er det noget selvskabt.

.
Generelt ville det da være rart, hvis Asmussen og andre gad holde op med at kalde andre mennesker for "svage". Ak ak, man bliver så træt af visse ordforråd.
I denne artikel hentydes der, at erhvervsuddannelser er for de "svage" elever. Og så rammer vi netop lige ned i samfundets nedladende syn på visse faggrupper, og individ-ego-liberalismens perfekthedskultur og retorik.

I årevis har blå blok, Berlingske, mfl. sparket og talt nedladende om offentlige ansatte som "de der uduelige medarbejdere", og derved udnævnt Sosu'er, sygeplejersker, mv som "taber"-fag. Fordi liberalismens riges magt/pengemagt/dominans ønsker at udrydde offentlige ansatte, velfærdssamfundet og velfærdssikkerhedsnettet. Derfor ønsker ingen unge uddanne sig til disse "taber"-fag, og fordi de unge og andre er blevet bange og utrygge for fremtiden pga blå bloks ego-liberalisme, hvor man kun tænker egen næsetip og ikke løfte-i-flok-fællesskab i fælles sikkerhedsnet og velfærd.
Blå blok, Cepos, Dansk Erhverv mfl. i deres riges ego-snob-liberalisme og "bedre fine borgerskab" ser andre mennesker og de arbejdende danskere kun som afkast (og undersåtter), og ønsker forringelser og forringelser af pensionen, og at danskere skal slides ned og arbejde længere. Derfor ønsker ingen unge ikke længere disse "taber"-håndværker-fag. Liberalisme-tilbedere ønsker så i stedet import af billige udenlandske rumænere, polakker, ukrainere, mv., der skal underbetales og slides ned i stedet. Det moderne borgelige slaveri.

Liberalismen og blå fløj forstår vitterligt at skabe utryghed, ulighed og ubalance i et samfund.

.........

DE UNGES FORVENTNINGER
Blå bloks individ-ego-liberalismes perfekthedskultur har jo præget de unge, at alle unge skal opnå høj status, og at akademisk vidensuddannelser er det "perfekte" og eneste "rigtige".

Jeg tænker rigtig ofte, at jeg ville ønske jeg kunne inviterer de unge tilbage til 90'erne, så de kunne opleve at være ung i 90'erne, hvor der var plads til forskellighed, og RØD frihed til at være uperfekt, frihed til at fejle, og den tids fællesskab der ikke gik op i status og 12-taller, og håndværker-fag var ligeså godt som akademiske gymnasie-vej. Den gang var datteren af førtidspensionisten venner med virksomhedsejerens datter i FOLKESKOLEN. Det lærte man noget af og gav værdi og menneskeindsigt for andres liv. Der var fællesskab på tværs af skel og indtægt. Mere empati og der blev ikke sparket nedad. Frihed til frisind og frittænkende frihed og tryghed til ALLE. At "løfte i flok" gavner flere, og styrker flere. Ikke individ-egoisme.
Der var heller ingen forstyrrelser fra SoMe og den hårde hadske tone (hadsk tone som "voksne" individ-ego-liberalister også benytter i stor stil. Se bare blå fløjs aggressive hadefuld hetz de seneste år, fordi ego-liberalisme-religionen ikke har haft magten).

Der var engang et lykkeligt land med RØDT flag og fællesskab – det hed Danmark.
...men så kom ego-liberalismen og smadrede løs. (Og ego-islam er sgu ligeså egoistisk).

Læs resten i tidligere kommentar:
https://piopio.dk/taenk-paa-boligmarkedet-naar-du-saetter-dit-kryds-i-da...

.........

LIBERALISMENS EGOISME SKABER MISTRIVSEL HOS MENNESKER
Nu har jeg som dansker, midt i livet, såmænd observeret den blå liberalisme under Fogh og Løkkes styring og blå bloks ødelæggelse og NEDSLAGTNING af vores danske samfund og danske værdier, bid for bid for bid.

Det er FANDEME da blå blok og NETOP blå bloks indvid-ego-liberalisme, der om nogen har skabt en perfekthedskultur, hvor kun status, høj løn, skønhed, rigdom, strandvilla, dyrt tøj, aktier, overforbrug, mv. er det de unge skal opnå for ikke at blive en "taber" men "perfekte" med "perfekte liv" – og hvor ingen må få frihed til at lave fejl og ingen længere må have frihed til at være uperfekte – og derved skabt massiv mistrivsel, stress, pres, angst, ensomhed, utryghed mv hos både unge og andre danskere.
Det handler dog ikke altid kun om unge, men...

Læs resten i tidligere kommentar:
https://piopio.dk/marianne-vind-du-gaar-galt-i-byen-hvis-du-tror-de-borg...

..........

Læs flere tidligere kommentarer:

DE UDSTØDTE "UPERFEKTE" I SAMFUNDET – I "DIAGNOSE-DANMARK"
https://piopio.dk/ledige-sorteres-fra-paa-grund-af-alder-men-nu-strammer...
......

ALEX VANOPSLAGH LEGER "GUD" PÅ TIK-TOK OG MANIPULERER DE UNGE I BEDRAG
https://piopio.dk/vanopslagh-forventer-skulle-tilbagebetale-72000-kroner...
......

VENSTRES UNGDOM SPARKER PÅ PENSIONISTER
https://piopio.dk/venstres-ungdom-fastholder-folkepensionen-skal-afskaff...
......

DE UNGE ER VOKSET OP MED EU-DOMINANS, OG KENDER IKKE TIDEN FØR
https://piopio.dk/fagforeningsformand-vi-har-forsoemt-ungdommen#comment-...
.....

ET MERE SPLITTET LAND:
DET FINE "BEDRE" BORGERSKAB VIL IKKE HAVE MUSLIMER I "DERES" GYMNASIER
https://piopio.dk/gymnasielaerere-og-elever-med-opraab-der-er-brug-en-fo...
.....

DE BLÅ VIL SMADRE VELFÆRDSSAMFUNDET
https://piopio.dk/arbejdernes-internationale-kampdag-er-tilbage#comment-...
......

RIGMANDSGHETTOEN OG ISLAMGHETTOEN ØNSKER DERES EGNE SAMFUND
https://piopio.dk/konservativ-zigzag-kurs-giver-knas-i-den-blaa-familie#...
......

Jeg har ikke læst alt i Mariannes lange indlæg, men jeg tør næsten vædde på at man ikke, i hendes mange og lange indlæg, kan finde den mindste forståelse for, at Danmarks harmoni og velstand i de gode socialdemokratiske år også byggede på Vestens økonomiske udnyttelse af en stor del af verden. Og ikke kun på vores egne meriter.

Annonce